Befolkningsvækst i byerne fortsatte, og industri, handel og håndværk blev de dominerede erhverv. Den kommunale forvaltning blev udbygget med bl.a. alderdomshjem og skoler.
1920-1970 i Favrskov Kommune
Administrativ inddeling
I 1920 omfattede det nuværende kommuneareal 23 sognekommuner, og området var fordelt på fire amter: Viborg, Skanderborg, Randers og Århus. I 1960 blev Galten-Vissing Sognekommune let udvidet i syd på Vitten-Haldum-Hadsten og Ødum-Hadbjerg Sognekommuners bekostning. I 1966 blev Hammel Sognekommune oprettet af Hammel-Voldby-Søby, Haurum-Sall, Skjød og Røgen-Sporup Sognekommuner og lagt til Skanderborg Amt. Til Hammel Sognekommune føjedes Lading Sognekommunes område i 1970. Samme år blev Hadsten Sognekommune oprettet af Galten-Vissing, Lyngå og Ødum-Hadbjerg Sognekommuner og placeret i Randers Amt. Året efter blev den nordlige del af Vitten-Haldum-Hadsten Sognekommune ligeledes en del af Hadsten Sognekommune og overgik dermed fra Århus til Randers Amt, mens den sydlige del sammen med Søften-Folby Sognekommune og den sydvestlige del af Grundfør-Spørring Sognekommune blev til Hinnerup Sognekommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Befolkningstallet steg i perioden fra 25.831 ved folketællingen i 1921 til 30.921 i 1970. Befolkningsvæksten fortsatte i Hadsten, Hinnerup, Hammel og Ulstrup, hvis andel af det samlede befolkningstal blev øget fra 16 % til 34 % i perioden. Disse byers vækst blev modsvaret af en befolkningstilbagegang i de omkringliggende sogne. Også i Laurbjerg voksede befolkningstallet, her bl.a. på grund af nærheden til stationsbyen Langå.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Bebyggelse og erhverv
I 1930 var landbruget det dominerende erhverv i landområderne, mens håndværk, industri og handel var de primære erhverv i byerne og i områder, der stødte op til stationsbyer i nabokommunerne. Denne udvikling fortsatte i løbet af perioden. I 1970 arbejdede 23 % af den erhvervsaktive befolkning i landbruget, 28 % i industrien, 18 % med transport og byggeri, 14 % med administration og 13 % med handel. Landbruget var det største erhverv i Hvorslevområdet, tæt fulgt af industrien.
Lensafløsningsloven af 1919 betød, at Frijsenborg Grevskab skulle opløses, og en del af jorderne udstykkes til statshusmandsbrug. Frijsenborg Slot afgav 1.322 ha jord, der 1922‑23 blev udstykket til 137 nye husmandssteder. På herregården Ulstrup, der ikke var omfattet af loven, blev jorden udstykket til 32 statshusmandsbrug, og det samme skete med Thorsølund. Med udstykningerne opstod nye landsbyer, eksempelvis Søby og Favrskov Mark.
Virksomheden Dansk Leca (i dag en del af Leca Danmark A/S) blev oprettet ved Hadsten i 1953, hvor de plastiske leraflejringer i Hinge og Ølst Bakker bl.a. blev brugt i fremstillingen af isolationsmateriale til byggebranchen.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Under 2. Verdenskrig havde modstandsbevægelsen sit udgangspunkt i miljøet omkring Hadsten Højskole, og der var militær- og modtagergrupper og våbendepot. De lokale grupper udførte jernbanesabotage, bl.a. blev jernbanebroen ved Langå sprængt i luften natten mellem d. 17. og 18. november 1943.
Politik, uddannelse og social omsorg
Det nuværende kommuneareal var fordelt mellem fem valgkredse, hvori andre kommuner også indgik. Viborg Amts 4. valgkreds omfattede bl.a. Hvorslevområdet, hvor Radikale Venstre en kort overgang havde domineret i begyndelsen af 1900-tallet. Men i 1920’erne var Venstre igen det største parti, efterfulgt af Socialdemokratiet. I Randers Amts 3. og 4. valgkredse, som bl.a. omfattede Hadstenområdet, var Venstre oprindelig det største parti, men efter folketingsvalgene i hhv. 1935 og 1939 voksede Socialdemokratiet sig stort, og i slutningen af perioden var de to partier næsten lige store. Hinnerupområdet indgik i Århus Amts 5. valgkreds, hvor Socialdemokratiet tidligt blev det største parti og fastholdt denne position. Det samme gjorde sig gældende i Skanderborg Amts 4. valgkreds med Hammelområdet. Socialdemokratiet markerede sig fortsat også i det lokalpolitiske og fik flertal i Hammel Sogneråd i 1929, som det med en enkelt afbrydelse formåede at fastholde i hele perioden.
Inden for skoleområdet blev landsbyskoler nedlagt til fordel for centralskoler, især i 1950’erne og 1960’erne, med nye skoler i fx Laurbjerg, Hadsten og Tungelund.
Uddannelse inden for praktiske erhverv kunne tages på handels- og tekniske skoler eller på Hadsten Husholdningsskole (oprettet 1923). Den jydske Haandværkerskole var oprindelig håndværkerlinjen på Hadsten Højskole, men blev i 1928 udskilt til en selvstændig institution. Nørgaards Højskole for Erhvervshæmmede blev oprettet i 1955 og havde til huse på håndværkerskolen indtil 1972, hvor højskolen flyttede til Bjerringbro. I perioden 1921‑36 eksisterede Hadsten Gymnastikhøjskole og Efterskole.
Den kommunale forvaltning blev udbygget. Flere af fattiggårdene blev omdannet til alderdomshjem, og nye alderdomshjem opførtes i sidste del af perioden. Hadsten Børnehjem oprettedes i 1931 på privat basis og fungerede i årene 1959‑60 som hjem for udviklingshæmmede børn.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Favrskov Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Favrskov Kommune
- Middelalderen i Favrskov Kommune
- 1536-1850 i Favrskov Kommune
- 1850-1920 i Favrskov Kommune
- 1970-2007 i Favrskov Kommune
Se alle artikler om 1920-1970