1920-1970 i Greve Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1920 lå i området fortsat fire sognekommuner: Greve-Kildebrønde og Tune Sognekommuner i deres helhed, den nordlige halvdel af Karlslunde-Karlstrup Sognekommune og et hjørne af Reerslev-Vindinge Sognekommune. De lå alle fortsat i Københavns Amt og Roskilde Amtsrådskreds. Der skete ikke nogen ændringer før Kommunalreformen i 1970.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningsudviklingen skete kun langsomt i perioden fra 1921, hvor der boede 3.756 mennesker i kommunen, til 1945, hvor befolkningstallet var 4.386. Derefter oplevede området en voldsom befolkningsforøgelse som følge af de nye bebyggelser i strandbyerne og Tune. Alene fra 1960 til 1970 steg befolkningstallet fra 7.317 til 21.688.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1920’erne var den gamle Køgevej langs stranden stadig blot en grusvej og havde på nogle strækninger mere karakter af en trampesti end en egentlig vej. I 1935 åbnede vejen som betonvej og fik navnet Gammel Køge Landevej. Vejen kom til at spille en vigtig rolle for ferielivet langs kysten, og københavnere i titusindvis strømmede mod stranden i ferier og weekender. Mosede Havn blev anlagt i 1929. Havnen, som primært var beregnet på fiskeriet i Køge Bugt, blev anlagt som en øhavn og forbundet til land med en træbro.

Med Køge Bugt-loven fra 1961, som åbnede for omfattende byplanlægning i området, blev områdets trafik i løbet af 1960’erne gennemreguleret i forbindelse med det omfattende nybyggeri. Der blev etableret hovedveje, centerveje og villaveje, og samtidig sikrede et netværk af stisystemer, at bløde og hårde trafikanter kunne holdes adskilt.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I mellemkrigstiden var især to erhverv i kraftig vækst i Greve Kommune, hvoraf det ene var gartnerierne. Nogle steder blev hele gårde udstykket til mange små gartnerier, og andre steder omlagde husmændene deres produktion. Produkterne blev solgt på Grønttorvet i København, enten af gartnerne selv eller i kommission.

Det andet erhverv var bundgarnsfiskeriet, hvor etableringen af Mosede Havn i 1929 gjorde det muligt for fiskerne at fange betydelig flere ål. Fra 1930’erne og frem til midten af 1970’erne var ålefiskeriet en særdeles indbringende forretning.

For at servicere de mange tilrejsende københavnere, der søgte til strandene langs Køge Bugt, kom der konditorier, købmænd, bagere, ishuse, pensionater og hoteller. Det største hotel var Greve Badehotel fra 1926. Det fik sin storhedstid fra anden halvdel af 1930’erne.

Efter 2. Verdenskrig begyndte transformationen af strandområderne fra fritidsbrug til helårsbeboelse. Udviklingen tog for alvor fart med vedtagelsen af Køge Bugt-loven i 1961. Gårdenes jorder ved stranden blev udstykket til parceller, hvor der opførtes enfamilieshuse. Mange familier byggede i første omgang et lille skur på deres grund, inden de tog springet og byggede et parcelhus. Området ændrede dermed karakter fra landbrugsland til forstadsbebyggelse i løbet af en ret kort periode.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Der var ikke megen modstandsaktivitet under Besættelsen i Greve Kommune. En gruppe lokale organiserede en såkaldt ventegruppe kaldet Greve Styrken, der opsamlede og klargjorde våben, men gruppen kom aldrig i kamp mod tyskerne. Ved Mosede Havn var flere af fiskerne aktive med at transportere jøder til Sverige i oktober 1943. Nogle af jøderne blev inden flugten til Sverige gemt på Klintekroen over for Mosede Havn eller i sommerhusene ned langs Karlslunde Strand. Mosede Fort fungerede under Besættelsen som en tysk observationspost. Efter krigen blev der indrettet en interneringslejr i nogle af de barakker, tyskerne havde opført langs vandet neden for selve fortet.

Videre læsning

Læs mere om historie i Greve Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970