Mens flere af de private jernbaner lukkede, voksede privatbilismen, vejnettet blev udbygget, og i 1962 åbnede færgeforbindelsen til Sjælland. Flere virksomheder med tilknytning til landbruget udviklede sig i stationsbyerne. Nye behandlingsbehov bevirkede, at områdets sanatorier ændrede funktion.
Juelsminde Havn i 1966. Af Allan Simonsen/Vejle Stadsarkiv.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Hedensted Kommune
Administrativ inddeling
I 1920 fordelte det nuværende kommuneareal sig på 25 sognekommuner, hvoraf de 20 lå i Vejle Amt, resten i Århus Amt. I 1942 blev Skanderborg Amt genoprettet, hvortil de tidligere til Århus Amt hørende sognekommuner blev lagt. I 1921 blev Korning-Løsning Sognekommune delt i to. I 1966 blev Hedensted-Store Dalby og Ørum-Daugaard Sognekommuner sammenlagt til Hedensted-Daugaard Sognekommune; Hornum, Stouby, Barrit-Vrigsted og As-Klakring Sognekommuner blev sammenlagt til Juelsminde Sognekommune, og endelig blev Glud-Hjarnø og Skjold Sognekommuner sammenlagt til Glud-Skjold Sognekommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Befolkningstallet steg fra 30.506 i 1921 til 34.893 i 1970. Væksten var dog ikke jævnt fordelt, og der var store lokale forskelle. Sogne som Daugård, Store Dalby, Bjerre, As og Barrit havde moderat tilbagegang, og i Hornum faldt indbyggertallet mellem 1930 og 1960 fra 286 til 190. Til gengæld voksede befolkningen i flere af stationsbyerne i samme periode, og Juelsmindes indbyggertal voksede fra 693 til 950, mens både Hedensted og Løsning stort set fordoblede indbyggertallet.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Ferietrafik på Juelsminde Havn i 1966. Med den øgede privatbilisme var færgerne et vigtigt forbindelsesled mellem Jylland og Sjælland, og den første færge, Julle, fik snart selskab af færgerne Lasse, Mille og Kalle.
Det blev svært at holde liv i privatbanerne, og jernbanedriften mellem Horsens og Juelsminde blev indstillet i 1957. Samme år blev også persontransporten på Horsens-Tørring-banen indstillet, og fem år senere var det også slut med godstransporten.
Juelsminde fik i 1962 en ny forbindelse med omverdenen, da færgeforbindelsen mellem Juelsminde og Kalundborg åbnede. I løbet af to år var besejlingen oppe på fire færger.
Med den kraftigt voksende bilisme blev vejnettet udbygget, og de vigtigste færdselsårer i kommunen var hovedvej A13 mellem Vejle og Viborg og A10, som gav forbindelse til Vejle og Horsens.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Jydsk Dunkefabrik blev stiftet i 1897 i Holstebro som blikkenslagerforretning af N.C. Hüttel, men flyttede i 1907 til Hedensted. Oprindelig blev der fremstillet dåser til fedt og honning, senere blev dunkene større. Her ses produktionshallen i 1955. Produktionen det år var på 100.000 dåser og dunke.
Udviklingen i nybyggeriet stagnerede i store dele af landdistrikterne, mens byerne ved hovedvejene og stationsbyerne, selv efter privatbanernes nedlæggelse, udviklede sig til lokale centre for handel, håndværk og industri. De største industrier fandtes omkring Hedensted, hvor der i 1960 var ansat 360 hos A/S Brdr. Michaelsen med produktion af bl.a. automatik til oliefyr og malkemaskiner og 135 hos Hüttel Emballage A/S på Jydsk Dunkefabrik. Men også andre steder udviklede industrien sig, fx Stenhøj Maskinfabrik (i dag: Stenhøj Hydraulik), som havde udviklet sig fra smedeværksted i 1917 til i slutningen af 1940’erne at opføre et større fabriksanlæg. I 1934 blev en destruktionsanstalt for døde dyr solgt til Vejle og Omegns Andelsslagteri, som grundlagde Kødfoderfabrikken Løsning (i dag: Daka Denmark A/S), kaldet »Østjyden«, og igennem perioden udviklede den sig til Danmarks største kødfoderfabrik.
Rårup var i 1960 den folkerigeste sognekommune uden større bymæssig bebyggelse. Her levede omkring halvdelen af indbyggerne af landbrug, og området havde en stor bestand af malkekvæg. Fiskeriet oplevede en stærk tilbagegang og var ved periodens slutning kun af en vis betydning omkring Juelsminde og Snaptun.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Efter Befrielsen overtog fængselsvæsenet Møgelkær og omdannede stedet til Straffelejren Møgelkær, hvilket bl.a. indbefattede uniformeret personale og opsættelsen af hegn. Foto fra 1945‑50.
I april 1940 oprettede besættelsesmagten lytteposter på Troldemose Bakke og ved Purhøj, der skulle rapportere om fjendtlige overflyvninger. Det lykkedes dog modstandsbevægelsen at gennemføre våbennedkastninger på herregården Barritskovs marker og ved herregården Rosenvold. Den 8. november 1942 styrtede et engelsk bombefly ned i Vejle Fjord ved Træskohage Fyr, men besætningen overlevede. Værre gik det i marts 1945, hvor et Lancasterfly blev skudt i brand ved As Hoved, og syv mand omkom. I slutningen af krigen blev herregården Møgelkær brugt som gennemgangslejr for norske og danske fanger fra tyske kz-lejre.
Den 11. august 1944 blev jernbanesporene ved Daugård udsat for sabotage. Jernbanesabotage fandt primært sted i Besættelsens sidste år, først og fremmest for at forhindre de tyske tropper i at blive flyttet fra Danmark til fronter andre steder i Europa.
Politik og religion
I Bjerrekredsen stod den politiske kamp mellem Socialdemokratiet og Venstre med høj valgdeltagelse og skiftende resultater, og to af kredsens folketingskandidater nåede politiske topposter. Gårdejer J. Jensen-Kleis fra Venstre var formand for Folketinget 1922‑24 og for Landstinget 1928‑36, og pastor N.P. Dahl fra Socialdemokratiet beklædte posten som kirkeminister 1924‑26 og 1929‑35.
På det religiøse plan kunne en rest af »de stærke jyders« bevægelse stadig ses afspejlet i tilknytning til folkekirken, hvor medlemstallet i adskillige sogne var større end på landsplan.
Uddannelse og sociale forhold
Ved Daugård oprettede Adventistsamfundet i 1930 Vejlefjord Højskole, og i 1950’erne kom der for alvor gang i forskellige undervisningstilbud til ungdommen. Bjerre Herreds Ungdomsskole blev indviet i 1955, Hellebjerg Idrætsungdomsskole blev oprettet af KFUM i 1958 og Rårup Ungdomsskole i 1960.
På sundhedsområdet blev den frygtede folkesygdom tuberkulose stort set udryddet, og Vejlefjord Sanatorium overgik i 1957 til Jysk Nervesanatorium, mens Kysthospitalet ved Juelsminde omkring 1970 blev udlejet til Københavns Kommune som revalideringscenter.
Mere om politik, religion, uddannelse og sociale forhold i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Hedensted Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Hedensted Kommune
- Middelalderen i Hedensted Kommune
- 1536-1850 i Hedensted Kommune
- 1850-1920 i Hedensted Kommune
- 1970-2007 i Hedensted Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
