1920-1970 i Herning Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

En række kommuner blev i 1920’erne delt i to: Snejbjerg-Tjørring i 1921, Ørre-Simmelkjær i 1925 og Haderup-Grove i 1927. I 1929 blev Sunds Sognekommune delt i tre, og Sunds og Ilskov Sognekommuner ligger i dag i Herning Kommune, mens Bording ligger i Ikast-Brande Kommune. Et mindre område af Sunds overgik yderligere til Ilskov i 1933. I 1963 blev Herning Købstadskommune let udvidet mod vest på Snejbjerg Sognekommunes bekostning, og året efter blev Tjørring Sognekommune indlemmet i Herning. I 1967 blev Rind og Arnborg Sognekommuner lagt sammen til Arnborg-Rind Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Igennem perioden voksede befolkningstallet støt. Ved folketællingen i 1921 var indbyggertallet på 37.175 personer, og dette tal voksede jævnt til 44.168 i 1940. Herefter gik udviklingen hurtigere, og i 1970 havde området 71.887 indbyggere. Det var i særlig grad i Herning Sogn, hvor de mange industrivirksomheder trak folk til byen, at befolkningstallet steg kraftigt. I de fleste øvrige sogne steg befolkningstallet også stabilt, men væksten var langsommere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1965 blev projekteringsloven for Østjyske Motorvej vedtaget. Forud havde der været fremsat forslag om at lægge linjeføringen gennem Midtjylland for at styrke væksten i denne del af landet, hvilket ville komme Herning til gode. Forslaget blev diskuteret i Vejdirektoratet, men ikke vedtaget, og Herning måtte fortsat forlade sig på jernbanerne og den hastigt voksende person- og godstrafik på vejene.

Både Ørnhøjbanen og Kolding-Grindsted- Troldhede-banen var meget aktive under 2. Verdenskrig med transport af brunkul og tørv. Men mod periodens slutning oplevede de en nedgang i pas‑sagerer og godstransport, og banerne lukkede i hhv. 1961 og 1968.

Biltrafikken blev til gengæld øget gennem perioden, og ved periodens slutning var den et stigende problem omkring de nyanlagte industrikvarterer ved Herning, da vejene endnu ikke var tilpasset de mange pendlere.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I Herning Sogn var indbyggerne altovervejende beskæftiget inden for forskellige industrigrene med hovedvægten på tekstilindustrien. I landsognene var indbyggerne fortsat beskæftiget i landbruget, men igennem perioden skete der en stigning i andelen, der var beskæftiget inden for industri samt bygge- og anlægsbranchen. I Gjellerup Sogn gik udviklingen væk fra landbrug dog hurtigere, og allerede i 1960 var langt flere beskæftiget inden for fremstillingsindustri end landbrug.

I begyndelsen af 1920’erne begyndte Hedeselskabet at dræne jorden og få rettet vandløb ud, så vandet hurtigere kunne løbe af markerne. I samme tidsrum begyndte salget af trækul at falde. Derimod voksede en brunkulsindustri frem ved Søby Brunkulslejer, som fortsatte frem til 1970.

Landbruget blev industrialiseret og effektiviseret, og det betød også, at der kom mere moderne mejerier til, og flere af de eksisterende mejerier blev udbygget eller ombygget.

Der var fortsat mange tekstil-, trikotage- og konfektionsfabrikker samt væverier og tæppefabrikker. Mange begyndte som små familiedrevne virksomheder, hvor produktionen fandt sted under trange forhold i kældre, på lofter eller i garager, hvor der kunne sættes maskiner ind.

I løbet af 1930’erne blomstrede tekstilindustrien, og flere nye foretagender kom til, fx Herning Bomuldsvæveri (senere egetæpper), som blev grundlagt af Mads Eg Damgaard i 1938, Jens Bjerg Sørensens Trikotagefabrik (i dag: JBS) grundlagt i 1939. Samme år indledte Aage Damgaard en mindre tekstilproduktion, som i 1945 havde udviklet sig til skjortefabrikken Angli.

I løbet af 1960’erne ekspanderede mange industriforetagender, og det blev nødvendigt at flytte produktionen ud af Herning til større arealer. Der blev anlagt industrikvarterer langs de større veje, bl.a. Silkeborgvej, Viborgvej og Holstebrovej.

Herningområdets industri, produktion og centrale placering i Jylland gjorde det til et naturligt centrum for messer og kongresser. I 1954 blev der således opført en hal i Herning (senere udgangspunkt for MCH Herning Kongrescenter), og året efter blev den første messe, Dansk Textil Messe, afholdt i hallen. Behovet for større arealer voksede, og 1962‑63 blev der uden for byen opført fem nye haller, der kom til at huse bl.a. Håndværker- & Industrimessen (i dag: HI).

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, uddannelse og social omsorg

Venstre stod stærkt i landsognene, mens Socialdemokratiet dominerede i Herning, der imidlertid ikke var en traditionel industriby med tung industri: Byens tekstilindustri var i en lang række tilfælde fabriksdrift med udgangspunkt i private ejendomme og med ganske få ansatte. Det Konservative Folkeparti fik ved periodens begyndelse langt færre stemmer end Venstre og Socialdemokratiet, men i løbet af 1930’erne vandt partiet flere stemmer. Ved valget i 1939 overhalede det Venstre og fastholdt positionen som det næststørste parti i Herning i resten af perioden. I landsognene var der til gengæld ikke samme fremgang, og her fastholdt Venstre positionen som det førende parti.

Der blev i perioden opført flere friskoler med missionske eller grundtvig- koldske værdisæt, fx Hammerum Friskole, der blev etableret i 1948 med et grundtvig-koldsk skolesyn. Herning Gymnasium blev grundlagt i Herning i 1923.

Selv om mange arbejdede inden for tekstilindustrien, var landbrug stadig et væsentligt erhverv. I 1928 blev Hammerum Havebrugsskole indviet, og ti år senere blev den omlagt til Hammerum Landbrugs- og Husholdningsskole (i dag: Agroskolen).

Herning Seminarium blev etableret i 1960, og Herning Højskole fulgte i 1961, hvor den i de første år havde fokus på tekstil og beklædning. I 1978 blev Aulum Højskoleforening etableret.

I perioden blev der opført en række plejehjem, bl.a. Søglimt Plejecenter i Sunds i 1935, De Gamles Hjem i Sønder Felding i 1953 (i dag: Engholm Centret) og Sørvad Plejecenter i 1968.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Flygtningelejrene ved Grove, Gedhus og Pilhuse

Mod slutningen af 2. Verdenskrig, og navnlig i tiden efter tyskernes kapitulation, kom et stort antal tyske flygtninge til Danmark. Flygtningene kom hovedsagelig fra de østtyske områder på flugt fra den sovjetiske hær og blev interneret i lejre over hele landet. På Herning- og Viborgegnen blev Grovelejren og Gedhuslejren oprettet nær Flyvestation Karup, som den tyske hær havde opført under Besættelsen.

Antallet af flygtninge i de to lejre steg støt og var i august 1945 på omkring 7.000 personer. I 1946 oprettedes desuden Pilhuslejren ved Pilhuse øst for Grove, der blev anvendt som straffelejr. De tre lejre husede en overgang over 20.000 flygtninge, mens Grove Sogn til sammenligning kun havde omkring 1.000 indbyggere.

Det var først og fremmest kvinder, børn og ældre mennesker, der var interneret, og da ernærings- og sundhedsforhold især i den første periode var dårlige, var dødeligheden høj. Fra 1946 blev de tyske flygtninge sendt tilbage til Tyskland. Lejrene ved Gedhus og Pilhuse blev nedlagt mellem august og september 1947, mens de sidste flygtninge blev hjemsendt fra Grovelejren i 1948.

I dag er det eneste spor efter flygtningelejrene en murstensbygning ved Gedhus og de gravpladser, der blev anlagt ved kirkerne i Grove og Gedhus, hvor 2.627 tyske flygtninge og soldater ligger begravet.

Videre læsning

Læs mere om historie i Herning Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970