1920-1970 i Holstebro Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1920 omfattede det nuværende kommuneareal Holstebro Købstadskommune og 19 sognekommuner, der fortsat lå i Ringkøbing Amt. I 1924 overgik området ved søen i Holstebro Lystanlæg fra Måbjerg Sognekommune til Holstebro Købstadskommune. I 1952 blev en lille del af den nordligste del af Måbjerg Sognekommune til Naur-Sir Sognekommune, og i 1966 indlemmedes hele Måbjerg Sognekommune i Holstebro Købstadskommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

For Holstebro Kommune som helhed voksede befolkningstallet mellem 1921 og 1970 fra 30.370 til 47.813. Imidlertid var væksten i helt overvejende grad koncentreret til købstaden, idet indbyggertallet i landkommunerne kun steg fra 22.535 til 24.627. I flere af sognene var der endda tilbagegang.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Jernbanen Ringkøbing-Nørre Omme, med endestation i Holstebro, lukkede i 1961.

I 1931 blev slusen ved Thorsminde udvidet og moderniseret, og der blev desuden anlagt en fiskerihavn, som siden kom til at danne grundlag for et ret omfattende fiskeri, og i 1967 anlagdes et nyt havnebassin uden for slusen.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Ifølge en arealtælling fra 1919 blev 20 % af jorden i landsognene anvendt til kornavl, mens 7 % blev brugt til roer, 3 % til kartofler og 32 % til grøntfoder og græsning. En del græsområder var blevet opdyrket siden ca. år 1900, og tørvemoserne var også blevet reduceret, hvorimod skovområderne var vokset til 7 % af det samlede areal. Dog udgjorde hederne stadig 20 % af landsognenes areal. I de følgende årtier skete der en betydelig udvidelse af det opdyrkede areal, og i 1962 udgjorde kornmarkerne og de jorder, der blev anvendt til rodfrugter, hhv. 31 % og 13 % af det samlede areal i landsognene. Til gengæld var områder med græs og grøntfoder reduceret til 18 %, og det samlede landbrugsareal udgjorde nu 69 % af al jord i landsognene mod 65 % i 1919.

Endnu i 1970 var industri og håndværk de vigtigste erhvervsgrene i Holstebro med 30 % af arbejdsstyrken, mens 26 % arbejdede inden for administration eller liberale erhverv, 20 % med handel, 10 % med byggeri eller anlægsvirksomhed, 6 % med servicefag og 1 % med landbrug. Landsognene havde også en traditionel erhvervsstruktur, selv om flere landsbyer var ved at blive forstæder til Holstebro. For landsognene som helhed var 37 % således beskæftiget med landbrug og fiskeri, mens 21 % arbejdede med industri eller håndværk, 13 % med administration eller liberale erhverv, 10 % med handel, 10 % med byggeri eller anlægsarbejde, 4 % med transport og blot 3 % inden for serviceerhvervene.

I flere af byerne i kommunen satte parcelhusbyggerier skub i forstadsudviklingen fra 1960’erne.

Holstebro blev fra 1953 hjemby for Jydske Dragonregiment.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Den tyske besættelsesmagt havde en betydelig tilstedeværelse i Holstebro med 1.000‑1.500 soldater, og der blev bl.a. gravet en stor pansergrav rundt om hele byen. Ved Thorsminde og Bjerghuse ved kysten blev der bygget betonbunkere og andre stillinger, som var en del af den tyske Atlantvolden. Mange arbejdere fra hele landet, der arbejdede på anlægsarbejdet, var indkvarteret i kommunen. I løbet af krigen blev der etableret flere kommunistiske og borgerlige modstandsgrupper i Holstebro og omegn; de beskæftigede sig især med jernbanesabotage. I de sidste krigsmåneder og den første tid efter befrielsen var Holstebro hjemsted for mange tyske flygtninge.

Politik, uddannelse og social omsorg

Venstre har været det dominerende parti i området, om end Socialdemokratiet flere gange vandt valg i Vinderupkredsen.

Det stigende befolkningstal førte til, at der blev oprettet nye skoler. Holstebro Gymnasium begyndte undervisningen i 1963. Amtssygehuset i Holstebro udvidedes flere gange, bl.a. i 1939, hvorefter det skiftede navn til Holstebro Centralsygehus. I 2007 skiftede det navn til Regionshospitalet Holstebro.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Holstebro Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970