Horsens’ industrier blev hårdt ramt af 1920’ernes økonomiske krise og besættelsestidens varemangel. Efter Befrielsen kom de atter i gang, og det kunne ses i befolkningstallet, som steg i byerne, mens det faldt i landområderne. Landbruget oplevede dog fremgang, hvor effektivisering og mekanisering generelt set øgede produktionen.
I 1920 fordelte den nuværende Horsens Kommune sig foruden Horsens Købstadskommune på 20 sognekommuner. I 1927 blev Horsens Købstadskommune udvidet mod vest på Hatting-Torsted Sognekommunes bekostning. I 1944 blev to områder i Hylke Sognekommune tillagt Vedslet og Kattrup-Tolstrup. I 1966 blev Nim-Underup og Ring-Føvling Sognekommuner lagt sammen til Brædstrup Sognekommune, og i 1968 blev Ørridslev og Vedslet Sognekommuner til Hovedgård Sognekommune. Området lå fortsat langt overvejende i Århus Amt med den sydligste del beliggende i Vejle Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Ved folketællingen i 1921 havde den nuværende Horsens Kommune 50.131 indbyggere, og der skete en jævn, men langsom vækst frem mod 1940. Efter Besættelsen skete befolkningsvæksten hurtigere, og i 1970 havde det nuværende kommuneareal 66.972 indbyggere. Befolkningsvæksten fandt næsten udelukkende sted i Horsens; i 1921 havde byen 27.588 indbyggere, og i 1970 var dette tal steget til 44.120. Derimod gik det tilbage i flere landsogne, og især på øen Endelave, hvor befolkningstallet mellem 1921 og 1970 faldt fra 629 til 265 indbyggere.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Vejarbejdere på landevejen mellem Horsens og Gedved omkring 1920. Med automobilernes fremkomst blev støv et stigende problem omkring de grusbelagte veje. En løsning var at vande vejene i de tørre sommermåneder, men efterhånden vandt en anden metode frem, nemlig at dække vejene med sten og flydende tjære, der var et restprodukt fra de kulfyrede gasværker. Disse tjæreveje blev den fremherskende vejbelægning, indtil asfaltbeton blev introduceret i 1930’erne.
Horsens Havn blev frem til 1934 udvidet med kajer og havnebassin mod øst.
I slutningen af 1920’erne blev flere jernbanelinjer forlænget. Horsens Vestbaner blev forlænget fra Tørring til Thyregod på Vejle-Herning-banen og fra Rask Mølle til Ejstrupholm på Silkeborg-Brande-banen, mens Bryrupbanen blev forlænget til Silkeborg. I 1935 anlagde lokale flyentusiaster og direktør fra F.L. Smidth & Co. Gunnar Larsen en flyveplads i Gammel Rye. Flyvepladsen blev fra 1938 anvendt af Det Danske Luftfartsselskab, der ønskede en rute gennem Jylland med endestation i Hamborg. Under Besættelsen blev den overtaget af Luftwaffe, og efter Befrielsen blev den nedlagt. Også de mange jernbaner blev særlig betydningsfulde under Besættelsen, hvor de fortsatte kørslen, mens biltrafikken fik store vanskeligheder pga. manglen på benzin og dieselolie. Efter krigen kom der kun langsomt gang i vejtrafikken. Men fra 1950’erne voksede især lastbiltrafikken og privatbilismen voldsomt, og flere jernbanestrækninger blev i de følgende år overflødige; Horsens-Silkeborg, Horsens-Tørring, Horsens-Odder og Horsens-Juelsminde blev nedlagt i perioden 1957‑68.
På landet blev der i løbet af 1920’erne opført elværker, og øen Endelave fik eget elværk i 1930. Vestbirk Vandkraftværk leverede strøm til kommunen fra 1924, og fra 1951 fik Horsens strøm fra Skærbækværket ved Kolding Fjord.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Arenas udvikling af især billedkvaliteten på fjernsynsapparaterne gjorde deres apparater meget populære, og allerede i 1950’erne blev de solgt i både ind- og udland. Foto fra 1958.
Nedgangen i eksporten efter 1. Verdenskrig samt den økonomiske krise i slutningen af 1920’erne ramte Horsens’ industrier hårdt. Mest omfattende var det, da tekstilproducenten Crome & Goldschmidt nedlagde deres produktion i Horsens i 1929. Visse virksomheder omlagde produktionen, som fx Møller & Jochumsens Jernstøberi, der i 1925 stoppede produktionen af dampmotorer for i stedet at producere diesel- og petroleumsmotorer samt køle- og fryseanlæg.
I 1930’erne blev forholdene langsomt bedre, men under Besættelsen fik mange fabrikker vanskeligt ved at skaffe råmaterialer. I stedet blev der anvendt og produceret erstatningsprodukter, som den generelle vareknaphed gjorde det muligt at sælge; fx blev der på Horsens Forsørgelsesanstalt produceret generatorbrændsel, som erstattede benzin til private køretøjer. Efter 2. Verdenskrigs afslutning kom produktionen langsomt i gang igen, og især industrien implementerede de mange nye opfindelser fra udlandet, som fx nylon og plastik.
I 1946 åbnede VELUX sin produktion af ovenlysvinduer i Østbirk, og i Horsens voksede emballageproducenten Schur International A/S (grundlagt i 1846) fra slutningen af 1940’erne og opførte i 1965 en ny fabrik i Horsens.
Østjyske Bryggerier ombyggede Horsens Malteri, og i 1949 åbnede det moderniserede Horsens Ny Malteri A/S, som blev førende på det internationale marked. Også Hede Nielsenkoncernen (grundlagt i 1906), der bl.a. producerede cykler samt Herofon-radioer og Arena tv-apparater, ekspanderede og var i 1960’erne Horsens’ største arbejdsplads med 1.800 ansatte.
På landet havde maskiner gradvis overtaget flere og flere opgaver i landbruget, og i 1950’erne slog mekaniseringen for alvor igennem. Produktionen blev øget, mens antallet af beskæftigede i landbruget faldt. Landbrugene voksede også i størrelse, da det ikke længere kunne betale sig at drive de mindre gårde. De mange statshusmandsbrug, der i løbet af 1930’erne blev udstykket fra bl.a. godserne Tyrrestrup, Østbirk præstegårdsjord og herregården Boller, havde stor betydning for de landmænd, der på denne måde kunne få egen jord, men i løbet af 1950’erne blev jorden i de fleste tilfælde opkøbt af større gårde.
De store ålegræsenge i Horsens Fjord og omkring øen Endelave blev i 1933 ramt af ålegræssyge, der bredte sig i næsten hele Europa. Dette påvirkede fiskerierhvervet på Endelave, da bestanden af ål og torsk omkring øen forsvandt næsten fuldstændig. Selv om ålegræsset vendte delvis tilbage efter en årrække, var der ikke længere fiskere på øen.
I 1950’erne og især i 1960’erne kom der gang i boligbyggerierne. I Horsens blev der opført nye kvarterer med boligblokke og villaer, fx boligblokkene på Carøesgade, der blev opført i 1952 af Arbejdernes Andelsboligforening af 1938, og mange byer i landområderne voksede. Udbredelsen af privatbilisme betød, at folk i stigende grad bosatte sig i de mindre byer for at pendle til de større. Brædstrups befolkning blev i perioden fordoblet, og mindre byer som fx Hovedgård og Gedved voksede grundet deres nærhed til de store veje, der forbandt Horsens med Silkeborg, Skanderborg og Aarhus.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Fra 1942 blev der indledt omfattende sabotage af industrivirksomheder, der samarbejdede med den tyske besættelsesmagt, bl.a. Jysk Ilt- og Acetylenfabrik. I dagene omkring årsskiftet 1943‑44 blev Acetylenfabrikken, Mælkekondenseringen, Aamanns Trælast og Møller og Jochumsens Maskinfabrik udsat for sabotage. I januar 1944 gik færgen mellem Horsens og Snaptun på en mine, og 14 civile omkom.
I foråret 1944 blev der foretaget razziaer og massearrestationer af modstandsfolk. Alligevel fortsatte jernbanesabotagen mod Den Østjyske Længdebane hen over sommeren og efteråret. Den 30. december 1944 lykkedes det at befri 15 fængslede modstandsfolk fra Horsens Statsfængsel, og frem mod Befrielsen i 1945 skete der sabotage af jernbanen flere gange om ugen.
I krigens sidste måneder ankom mange tyske flygtninge til Danmark, Rye Flyveplads blev ombygget til en flygtningelejr. Den fungerede frem til 1948 og husede i en periode op til 14.800 flygtninge.
Horsens havde socialdemokratisk borgmester i hele perioden, mens Venstre dominerede i langt de fleste landkommuner. Ved folketingsvalgene i perioden var fordelingen den samme, hvor hovedparten af stemmerne i Horsenskredsen gik til Socialdemokratiet, mens Østbirkkredsen gav flest Venstrestemmer.
Horsens Kommunehospital blev udbygget i perioden, mens Skt. Josefs Hospital specialiserede sig i øjensygdomme og øre-næse-hals-sygdomme. Loven om offentlig forsorg fra 1933 var medvirkende til, at der frem mod midten af 1950’erne blev bygget alderdomshjem i bl.a. Hovedgård, Gedved, Østbirk og Brædstrup.
Mere om politik, religion, uddannelse og sociale forhold i kommunen
Læs mere om historie i Horsens Kommune
Læs også om
Se alle artikler om 1920-1970
