Nedgangen i eksporten efter 1. Verdenskrig samt den økonomiske krise i slutningen af 1920’erne ramte Horsens’ industrier hårdt. Mest omfattende var det, da tekstilproducenten Crome & Goldschmidt nedlagde deres produktion i Horsens i 1929. Visse virksomheder omlagde produktionen, som fx Møller & Jochumsens Jernstøberi, der i 1925 stoppede produktionen af dampmotorer for i stedet at producere diesel- og petroleumsmotorer samt køle- og fryseanlæg.
I 1930’erne blev forholdene langsomt bedre, men under Besættelsen fik mange fabrikker vanskeligt ved at skaffe råmaterialer. I stedet blev der anvendt og produceret erstatningsprodukter, som den generelle vareknaphed gjorde det muligt at sælge; fx blev der på Horsens Forsørgelsesanstalt produceret generatorbrændsel, som erstattede benzin til private køretøjer. Efter 2. Verdenskrigs afslutning kom produktionen langsomt i gang igen, og især industrien implementerede de mange nye opfindelser fra udlandet, som fx nylon og plastik.
I 1946 åbnede VELUX sin produktion af ovenlysvinduer i Østbirk, og i Horsens voksede emballageproducenten Schur International A/S (grundlagt i 1846) fra slutningen af 1940’erne og opførte i 1965 en ny fabrik i Horsens.
Østjyske Bryggerier ombyggede Horsens Malteri, og i 1949 åbnede det moderniserede Horsens Ny Malteri A/S, som blev førende på det internationale marked. Også Hede Nielsenkoncernen (grundlagt i 1906), der bl.a. producerede cykler samt Herofon-radioer og Arena tv-apparater, ekspanderede og var i 1960’erne Horsens’ største arbejdsplads med 1.800 ansatte.
På landet havde maskiner gradvis overtaget flere og flere opgaver i landbruget, og i 1950’erne slog mekaniseringen for alvor igennem. Produktionen blev øget, mens antallet af beskæftigede i landbruget faldt. Landbrugene voksede også i størrelse, da det ikke længere kunne betale sig at drive de mindre gårde. De mange statshusmandsbrug, der i løbet af 1930’erne blev udstykket fra bl.a. godserne Tyrrestrup, Østbirk præstegårdsjord og herregården Boller, havde stor betydning for de landmænd, der på denne måde kunne få egen jord, men i løbet af 1950’erne blev jorden i de fleste tilfælde opkøbt af større gårde.
De store ålegræsenge i Horsens Fjord og omkring øen Endelave blev i 1933 ramt af ålegræssyge, der bredte sig i næsten hele Europa. Dette påvirkede fiskerierhvervet på Endelave, da bestanden af ål og torsk omkring øen forsvandt næsten fuldstændig. Selv om ålegræsset vendte delvis tilbage efter en årrække, var der ikke længere fiskere på øen.
I 1950’erne og især i 1960’erne kom der gang i boligbyggerierne. I Horsens blev der opført nye kvarterer med boligblokke og villaer, fx boligblokkene på Carøesgade, der blev opført i 1952 af Arbejdernes Andelsboligforening af 1938, og mange byer i landområderne voksede. Udbredelsen af privatbilisme betød, at folk i stigende grad bosatte sig i de mindre byer for at pendle til de større. Brædstrups befolkning blev i perioden fordoblet, og mindre byer som fx Hovedgård og Gedved voksede grundet deres nærhed til de store veje, der forbandt Horsens med Silkeborg, Skanderborg og Aarhus.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen