1920-1970 i Køge Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte området sig på 14 kommuner; den ene halvdel i Københavns Amt og Roskilde Amtsrådskreds, den anden i Præstø Amt. I 1923 blev købstadskommunen udvidet mod vest på Køge Købstads Landdistrikts Sognekommunes bekostning. Sognekommunen blev i 1940 helt indlemmet i købstadskommunen. I hhv. 1959 og 1963 blev købstadskommunen yderligere beskedent udvidet mod syd på Herfølge Sognekommunes bekostning. I 1966 blev også Lellinge Sognekommune indlemmet i købstadskommunen. Samme år opstod Skovbo Sognekommune ved en sammenlægning af Bjæverskov, Lidemark og Vollerslev-Gørslev Sognekommuner. Sædder Sognekommune blev i 1968 indlemmet i Herfølge Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved folketællingen i 1921 boede der 18.758 mennesker i området, heraf 5.971 i Køge. Igennem 1920’erne steg befolkningstallet kun svagt, så der i 1930 var 20.344 indbyggere i området. I Køge var der stor arbejdsløshed og stort økonomisk underskud frem til midten af 1930’erne og derfor ingen arbejdspladser til at tiltrække nye borgere. Men det ændrede sig, og mange flyttede til pga. arbejdspladser i industrien, så befolkningstallet i området ved periodens slutning var 37.701, heraf 18.608 i Køge.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1935 åbnede Gammel Køge Landevej som en moderne vej belagt med betonplader, der forbandt København med Køge. Indtil da var den bedste landevej fra København til Køge over Roskilde. I 1949 åbnedes Ringvejen ved Køge i sin fulde udstrækning, som forbandt Københavnsvej og Vordingborgvej, og ledte dermed trafikken uden om Køge. Køge-Ringsted-banen blev nedlagt i 1963, da den stod over for dyre forbedringer og var blevet udkonkurreret af et forbedret vejnet med flere lastbiler og rutebiler. I 1964 åbnede Regnemark Vandværk, som fik 12 kildepladser i kommunen, og som forsyner København og andre kommuner med vand.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

En ny type bebyggelser var statshusmandskolonier, der blev bygget som følge af Statshusmandsloven af 1899 og Lensafløsningsloven fra 1919. Spanager husmandskoloni blev oprettet af staten i 1923 og blev et mønstereksempel på statshusmandskolonier. Husene var bygget i stilen Bedre Byggeskik på 44 lige store jordlodder af hver 6,5 ha lagt på begge sider af en helt lige vej ved siden af ni tilsvarende brug udstykket i 1899. En anden statshusmandskoloni fra 1923 er Stubberup Huse.

Stationsbyerne fortsatte udbygningen med nye boligkvarterer og industri, og den gamle landsbykerne voksede sammen med stationen som i Lille Skensved ved udbygning af villa- og parcelhuskvarterer. Nye håndværk som elektrikere og mekanikere kom til, mens gamle håndværk forsvandt. I Lille Skensved åbnede en marmeladefabrik i 1934, der senere blev til Københavns Pektinfabrik og CP Kelco, der fremstiller pektin til hele verden.

I 1930 oprettede Flemming Juncker et svellesavværk, fra 1933 Junckers Savværk A/S. I 1934 etableredes Kemisk Værk Køge, og hermed var Køge blevet en industriby. Det medførte stor udbygning af boligområder med både huse og lejligheder, særligt i årene 1961‑70, hvor der kom 2.600 nye boliger i Køge, hvoraf halvdelen var lejligheder, især i Ellemarken. Enfamilieshuse blev også bygget i de andre byområder som Borup og Ejby.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen blev der i Køgeområdet foretaget mange våbennedkastninger fra britiske fly til modstandsbevægelsen. Disse foregik især ved Lellinge og Borup, hvor der lå store skovområder, hvor våben hurtigt kunne gemmes af vejen. Flemming Juncker fra Junckers Savværk A/S fik en ledende position i modstandsbevægelsen i Jylland, hvor han var godsejer.

Fra Køge Havn blev jøder sejlet over til Sverige. Køge var også et knudepunkt for især københavnske jøder, der skulle sejles over fra Strøby Ladeplads (i nuværende Stevns Kommune) og andre steder langs kysten. Ved krigens slutning ville de tyske skibe i Køge Havn ikke overgive sig til Køges modstandsbevægelse, men først til briterne, da de ankom tre dage efter Befrielsen.

Politik og religion

I 1921 havde Socialdemokratiet for første gang opnået flertal i byrådet i Køge og kunne besætte borgmesterposten, som de beholdt igennem hele perioden. Den socialdemokratiske dominans sås også ved folketingsvalgene, fx i 1950, hvor partiet fik ca. tre gange så mange stemmer som Det Konservative Folkeparti, der fik næstflest stemmer efterfulgt af Danmarks Kommunistiske Parti, Radikale Venstre, Retsforbundet og Venstre. Køge Adventistkirke blev stiftet i 1932 og fik egen kirke i Bjerggade i 1952.

Mere om politik og religion i kommunen

Skole, uddannelse og sociale forhold

I 1923 åbnede Københavns Kommune børnehjemmet Spanager ved Ejby med plads til 60 børn. Med Køges voksende befolkning kunne byen ikke længere nøjes med de to gamle skoler, Borgerskolen (fra 1924: Brochmands Skole) og Tøxens Skole, så i 1954 åbnede Søndre Skole og i 1968 Ellemarkskolen, mens Borup Centralskole åbnede i 1940. Endelig fik Køge eget gymnasium i 1964. I 1954 åbnede alderdomshjemmet Møllebo, da det i Kirkestræde var blevet for småt.

Mere om skole, uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Køge Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970