1920-1970 i Kalundborg Kommune | lex.dk

De to ca. 100 m høje trebenede stålgittermaster på den flade halvø Gisseløre var det yderst synlige udtryk for Kalundborg Radiofonistation. Masterne var fremstillet på Nakskov Skibsværft. Selve antennen udgjordes af fire 160 m lange wirer, der var udspændt mellem masterne. Med en placering midt i landet og ved vand var sendeforholdene ideelle, så hele Danmark, Færøerne og Grønland kunne dækkes herfra. Foto fra etableringen i 1927.

Holger Damgaard/Ritzau Scanpix, 1927.

Licens: Begrænset anvendelse

Området oplevede en befolkningsmæssig stagnation, undertiden tilbagegang; først i 1950’erne steg befolkningstallet igen. Havnene i såvel Kalundborg som Mullerup fik stor betydning for den industrielle ud vikling i perioden. I 1959 åbnede Asnæsværket nær Kalundborg Havn, og i 1960’erne fulgte flere industrier, bl.a. Carmen Curlers og Novo Nordisk. Turisme begyndte at gøre sig gældende, og der opførtes sommerhuse.

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte den nuværende Kalundborg Kommune sig på 23 kommuner, der alle lå i Holbæk Amt. I 1921 afstod Buerup Sognekommune et mindre område mellem Buerup og Sæby til Sæby-Hallenslev Sognekommune. Kalundborg Købstads Landdistrikt Sognekommune blev i 1933 indlemmet i købstadskommunen. I 1966 opstod Høng Sognekommune ved en sammenlægning af Buerup, Reerslev, Sæby-Hallenslev, Finderup, Ørslev-Solbjerg og Gierslev Sognekommuner. Samme år blev Tømmerup Sognekommune indlemmet i Kalundborg Købstadskommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Området ramtes hårdt af depressionen i 1920’erne, hvilket afspejler sig i befolkningsudviklingen. Befolkningstallet var steget frem til periodens begyndelse, og i 1921 lå det på 40.147. Men herefter stagnerede udviklingen og vendtes endog til en affolkning, og indbyggertallet var i 1940 faldet til 38.444. Først i 1950’erne begyndte tallet igen at stige, og i 1965 var der 42.346 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Kalundborg Havn blev igennem perioden løbende udvidet, og dette gav grobund for den tunge industri som fx Asnæsværket, der blev opført ved havnen i 1959, hvorved store mængder kul kunne losses direkte ved kraftværket. Der var fortsat færgeruter mod Aarhus og Samsø samt fra 1962 mod Juelsminde og i årene 1962‑64 til Halmstad i Sverige. Mullerup forblev også en aktiv havn i perioden til trods for konkurrence fra jernbanen. Her foregik losning af kul, hvede, træ og koks til især Slagelse og Gørlev.

Med privatbilismens udbredelse blev en bredere del af oplandet knyttet til Kalundborg. Den gamle hovedvej 4 var ikke længere tidssvarende. Derfor besluttede man at lave en af Danmarks første motortrafikveje, der skulle skabe en bedre vejforbindelse fra Kalundborg til København. Den nye Skovvejen (rute 23) gik fra Dramstrup over Jyderup, begge i nuværende Holbæk Kommune, til Viskinge 15 km øst for Kalundborg. Den var fra begyndelsen tænkt som en motortrafikvej, selv om denne type veje først kom med i Færdselsloven i 1976.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Ved 1. Verdenskrigs afslutning forsvandt også handelen med de krigsførende lande. Området oplevede dermed en økonomisk nedgangsperiode i begyndelsen af 1920’erne, og både Kalundborg Bank og Kalundborg Værft gik konkurs i 1921.

I slutningen af 1950’erne og efter anlæggelsen af Asnæsværket kom der for alvor gang i de store industrier, som kom til at præge Kalundborg. Det gjaldt bl.a. det store amerikanske Tidewater Oil Company‑raffinaderi i Melby fra 1961 (i dag: Equinor), Carmen Curlers fra 1963 og medicinalfirmaet Novo Nordisk fra 1969. Allerede på dette tidspunkt indledtes det samarbejde mellem industrivirksomhederne, der siden udviklede sig til Kalundborg Symbiose.

Uden for Kalundborg var Gørlev Sukkerfabrik en vigtig industri med mange tilknyttede roedyrkere både lokalt og fra Sjælland og Jylland.

Turisme begyndte at gøre sig gældende i området efter Ferieloven fra 1938, og teltpladser og små feriebyer dukkede op langs kysten. Efter Besættelsen betød den øgede velstand, at der også blev opført sommerhuse.

På halvøen Gisseløre blev Kalundborg Radiofonistation anlagt i 1927. Her fungerede to over 100 m høje tårne og fra 1951 en 144 m høj mast som Danmarks hovedsender for Stats radiofonien.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Sukkerfabrikken Vestsjælland

Sukkerfabrikken Vestsjælland blev oprettet i 1912. Det var 100 år efter de første spæde forsøg med produktion af roesukker i Danmark og årtier efter, at andre danske sukkerfabrikker var kommet godt i gang. Hovedmanden bag projektet var godsejer Carl Lawaetz og en kreds af lokale landmænd.

Efter økonomisk svære tider blev fabrikken i 1934 en del af De danske Sukkerfabrikker (senere Danisco) under navnet Gørlev Sukkerfabrik. Sukkerproduktionen blev moderniseret, og i 1950’erne var fabrikken Danmarks største med omkring 4.500 roedyrkere fra både Sjælland og Jylland tilknyttet og i hundredvis af arbejdere under roekampagnen.

Til fabrikken var der knyttet et net af roebaner, og i 1922 blev der anlagt bane til Mullerup Havn, som fabrikken købte omkring 1930. Herfra afskibedes fabrikkens produkter – sukker og melasse – mens kul og kalk til fabrikken blev modtaget. I forbindelse med en større modernisering i 1954 blev der etableret et aflæsningsanlæg, som kunne håndtere lastbiler med tipvognslad. Efterhånden som bilerne tog over, blev banerne nedlagt. Fabrikken fungerede indtil år 2000, hvor den blev lukket af Danisco.

Fabriksanlægget blev optaget på Industrihistoriens Danmarkskort i 2007, men blev, bortset fra tre bygninger, revet ned året efter. Bygningerne var opført i rundbuestil i røde mursten.

Besættelsen

I begyndelsen af Besættelsen var de første civile ofre i kommunen søfolk og fiskere, der omkom som følge af minesprængninger. Tyskerne havde hovedkvarter på Grand Hotel på Vest re Havneplads 10 i Kalundborg, og området var i det hele taget vigtigt for besættelsesmagten. Kalundborg Radiofonistation var af vital betydning for den tyske kommunikation mellem Norge og Nordtyskland. Derudover blev der bygget en radarstation og et antiluftskytsbatteri ved Røsnæs. Modstandsbevægelsen modtog nedkastninger af våben og agenter fra England ved Kattrup, Tissø, Værslev, Stenrand og Osen ved Gørlev.

Politik

Socialdemokratiet havde borgmesterposten i Kalundborg i perioden 192154, herefter overtog den konservative borgmester Jørgen HagemannPetersen de næste 24 år (195478). I landkommunerne dominerede Venstre med få undtagelser. I Buerup Sogn var der mange herregårde og dermed også landarbejdere, som altovervejende stemte socialdemokratisk.

Mere om politik og religion i kommunen

Skole og uddannelse

Med Lov om Folkeskolen i 1937 gik man over til centralisering og udbygning af skolevæsenet. Der blev i 1950’erne og 1960’erne opført nye centralskoler flere steder i kommunen, fx Høng Kommuneskole i 1954 og Rynkevangskolen i Kalundborg i 1956. Derudover blev der oprettet flere uddannelsesinstitutioner såsom tekniske skoler og handelsskoler. Høng forblev et uddannelsescentrum med bl.a. en meget aktiv landbrugsskole.

I 1920 fik Høng Studenterkursus egne lokaler, og i 1969 blev der som det første sted i Holbæk Amt etableret et HF-kursus her; i 1957 blev Kalundborg Gymnasium indviet.

Mere om sundhed, skole og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Kalundborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970