Kerteminde oplevede en kraftig industrialisering. Fra omkring 1960 var der stærk befolkningsvækst i Munkebo, hvor Lindøværftet blev anlagt og snart blev kommunens største arbejdsplads.
Et fotografi fra fiskekonservesfabrikken 555 i Kerteminde fra 1950’erne. Af Kerteminde Byhistoriske Arkiv.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Kerteminde Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Kerteminde Kommune.
Et fotografi fra fiskekonservesfabrikken 555 i Kerteminde fra 1950’erne. Fabrikken åbnede i 1916 og fremstillede fiskeboller på dåse og siden også bl.a. benfri sild. I 1950’erne udviklede fabrikken en teknik til at fremstille torskerogn på dåse.
Det smukke nordøstfynske landskab har længe tiltrukket turister. På dette fotografi fra 1944 ses campister ved Kerteminde Nordstrand med Kerteminde Bugt og Hindsholm i baggrunden.
Administrativ inddeling
I 1920 fordelte der sig fortsat på det nuværende kommuneareal ti kommuner, som alle lå i Odense Amt. I 1921 blev Rynkeby-Revninge og Rønninge- Rolsted Sognekommuner og i 1925 Dalby-Stubberup Sognekommune delt i to. I 1935 overgik nordspidsen af Viby Sognekommune til Stubberup Sognekommune. I 1945 og i 1960 blev Kerteminde Købstadskommune udvidet hhv. mod vest og nordvest på Drigstrup Sognekommunes bekostning. I 1963 blev Drigstrup Sognekommune fuldstændig indlemmet i Kerteminde Købstadskommune, og i 1966 skete det samme for Mesinge, Viby, Dalby, Stubberup, Revninge, Rynkeby og Kølstrup Sognekommuner. Samme år blev Marslev-Birkende og Rønninge Sognekommuner sammenlagt til Langeskov Sognekommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Befolkningstallet steg fra 1921 til 1955 blot fra 13.893 til 14.972, mens væksten fra 1960 til 1970 var en del større, fra 15.891 til 19.982. Det sidste tiårs stærke vækst skyldtes næsten udelukkende bosættelse i Munkebo i forbindelse med etableringen af Lindøværftet; indbyggertallet i denne by steg fra 357 i 1955 til 4.328 i 1970.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Fra 1930’erne begyndte biltransporten at blive en trussel mod jernbanen Odense-Kerteminde-Martofte, og i 1966 blev banen nedlagt. I købstaden var det byens forholdsvis mange industrivirksomheder, ikke mindst Taarup Maskinfabrik, der fremstillede landbrugsmaskiner, og fiskekonservesfabrikkerne, som kunne notere fremgang. Målt i forhold til indbyggertallet fremstod Kerteminde midt i 1900-tallet som en af landets mest industrialiserede byer.
Trods afvandringen fra landbruget i perioden var Hindsholm stadig præget af de mange gårdbrug, men også frugtavl spillede en betydelig rolle. Mange tidligere beskæftigede i landbruget fandt arbejde på Lindøværftet, som stod færdigt i 1959, eller i en af Kertemindes jernindustrielle virksomheder.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Under Besættelsen blev der af tyskerne opført flere militære anlæg i kommuneområdet: på Fyns Hoved et radaranlæg og en kanonstilling til dækning af gennemsejlingen af Storebælt, ved Midskov på Hindsholm en lignende til kontrol af sejladsen i Odense Fjord samt to mindre flyvepladser ved Vejrupgård og Holev, begge i Marslev Sogn.
Politik
I alle kommunens landsogne sad Venstre på et solidt flertal, og også i købstaden Kerteminde var der gennem hele perioden borgerligt flertal. Eneste brud på dette mønster kom i Munkebo, hvor Socialdemokratiet i 1962 – efter tilflytningen af de mange værftsarbejdere – opnåede flertal.
Mere om politik og religion i kommunen
Social- og sundhedsforhold
Kertemindes gamle fattiggård, der også havde fungeret som alderdomshjem, blev nedlagt i 1920. Alderdomshjemmet fra 1917 blev afløst af De Gamles Hjem i 1959 og videreført som plejehjem. Et nyt sygehus med 24 sengepladser blev opført i Kerteminde i 1935.
Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Kerteminde Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Kerteminde Kommune
- Middelalderen i Kerteminde Kommune
- 1536-1850 i Kerteminde Kommune
- 1850-1920 i Kerteminde Kommune
- 1970-2007 i Kerteminde Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
