Der er gevinst for fiskerne omkring 1960, når det såkaldte snurrevod hales ind.
.
På Hornvarefabrikken ved Bøvlingbjerg bliver båndsaven betjent og skeer fremstillet. Først skal skeen saves ud af råhornet, herefter skal hornet bl.a. slibes og poleres. På hornvarefabrikken viderefører man i dag det gamle håndværk. Foto fra 1959.
.

Overordnet steg befolkningstallet i området forholdsvis beskedent. Der skete en vækst inden for industri knyttet til bl.a. fiskeriet, og kemivirksomheden Cheminova flyttede til kommunen. Under Besættelsen anlagde tyskerne en større befæstning ved Thyborøn samt en flyveplads ved Rom by.

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte det nuværende kommuneområde sig på en købstadskommune, Lemvig, og 16 sognekommuner. I 1921 overgik Thyborøn, der siden Thyborøn Kanals gennembrud havde været isoleret fra resten af kommunen, fra Vestervig-Agger Sognekommune til Harboøre-Engbjerg Sognekommune og blev dermed også underlagt Ringkøbing Amt. I 1954 blev Thyborøn Sognekommune udskilt af Harboøre-Engbjerg Sognekommune. Lemvig Købstadskommune blev i perioden større, da den vestlige side i bunden af Lem Vig i 1935 blev indlemmet fra Tørring-Heldum Sognekommune, og hele Nørlem Sognekommune blev indlemmet i 1966. En række kommuner blev i 1960’erne lagt sammen: I 1962 blev Vandborg-Ferring, Hygum-Hove og Tørring-Heldum Sognekommuner til Klinkby Sognekommune, og Nees, Flynder, Bøvling og Møborg Sognekommuner blev til Tangsø Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I perioden fra 1920 og frem til nedlæggelsen af en række kommuner i 1960’erne faldt indbyggertallet i mange af sognekommunerne, men byerne Lemvig, Thyborøn og Nørre Nissum oplevede en pæn fremgang. I det nuværende kommuneområde steg indbyggertallet fra 21.867 i 1921 til 24.573 i 1970. I perioden toppede tallet omkring 1960, hvor der var 25.384 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen beslaglagde tyskerne en del bygninger i Thyborøn, hvor de anlagde en større befæstning. Ved Kronhede Plantage blev der anlagt en tysk flyveplads lige syd for Rom by; også her anlagdes der betonbunkere. Herfra skulle små tomotorers fly overvåge kysttrafikken. Fra sommeren 1944 blev der etableret modstandsgrupper i Lemvig og Thyborøn.

Erhvervsudvikling

Perioden bød på et markant fald i beskæftigede inden for landbrug og fiskeri, mens der var vækst inden for industri, handel og transport. En del industri var knyttet til fiskeri, fx skibsværfter og isværk, men der var tillige en række cementfabrikker og maskinstationer. Hornskeer blev sat i produktion med opstarten af en hornvarefabrik ved Bøvlingbjerg i 1935. Lemvig genvandt nogle af sine fiskelandinger i 1940’erne, da man 1946‑47 etablerede isværk og fiskeauktion i byen.

Flere af redningsstationerne blev lukket i 1960’erne.

Der var mange mejerier på egnen, men der begyndte at ske væsentlige ændringer i organiseringen. Harboøre Ny Andelsmejeri lukkede i 1947, og i 1953 var turen kommet til to i Nørre Nissum. Lemvigegnens Mejeriselskab blev dannet i 1966 og førte til sammenlægninger og dermed også til nedlæggelse af endnu flere mejerier.

Kemivirksomheden Cheminova flyttede i 1953 fra Måløv til Rønland ved Harboøre Tange. En lokal fisker, Aage Hansen (»Rav-Aage«) påpegede allerede i 1950’erne problemer med forurening ved fabrikkens affaldsdepot ved Høfde 42, hvilket dog i en årrække blev ignoreret.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, religion og uddannelse

Politisk var Venstre det parti med flest stemmer ved folketingsvalgene, mens Det Konservative Folkeparti fik næstflest. Denne plads blev dog overtaget af Socialdemokratiet fra begyndelsen af 1940’erne. Kirkeligt stod Indre Mission stærkt i hele perioden.

Der blev opført flere centralskoler i kommunen i årene 1949‑60, og enkelte blev udvidet i begyndelsen af 1960’erne.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Lemvig Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970