Campisterne nyder sommeren og udsigten over Lillebælt fra Bøgehøj Camping, ca. 1957‑60. I efterkrigstiden betød den øgede velstand og flere feriedage, at et langt bredere udsnit af befolkningen fik mulighed for at tage på ferie. Camping var en relativt nem og billig ferieform, som hurtigt blev populær, og langs vandet blev der anlagt talrige campingpladser.
.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Middelfart Kommune.

.

Lillebæltsbroen erstattede i 1935 færgeoverfarten. Middelfart voksede som følge af vej- og jernbaneforbindelse over broen, og især metalindustrielle virksomheder voksede i byen. Frugtavlen blev professionaliseret og oplevede gode perioder. Turismen voksede, og fra 1940’erne kom nye campingområder til langs Lillebælt.

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte den nuværende Middelfart Kommunes område sig på 15 sognekommuner foruden Middelfart Købstadskommune. Hele området lå i Odense Amt, og langt størstedelen i Assens Amtsrådskreds. I 1921 blev Nørre Åby-Indslev Sognekommune delt i to. Det samme blev Gelsted-Rørup Sognekommune, så området i den nuværende kommune blev til Gelsted Sognekommune. I 1925 blev den del af Middelfart Købstads Landdistrikt, der lå på Fyn omkring Hindsgavl, indlemmet i købstadskommunen, så landdistriktskommunen derefter kun bestod af Fænø. I 1966 blev Ejby Sognekommune oprettet af Balslev-Ejby, Tanderup og Husby Sognekommuner samt den østlige del af Føns-Ørslev Sognekommune, mens den vestlige halvdel samt Udby og Asperup-Roerslev Sognekommuner blev indlemmet i Nørre Åby Sognekommune. Samme år blev Kauslunde og Gamborg Sognekommuner sammenlagt til Kauslunde-Gamborg Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1921 var der 27.539 indbyggere i det nuværende kommuneområde. I områdets sydlige del var bydannelse og industri stadig begrænset pga. det sene salg af fæstegods, der først havde fundet sted fra 1916, og befolkningsvæksten koncentreredes derfor i byerne langs jernbanerne og i Middelfart. I 1965 var områdets samlede befolkningstal steget til 31.867.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Lillebæltsbroen blev anlagt nordvest for Middelfart og åbnede i 1935. Jernbanen med ny banegård i Middelfart samt hovedvejen, Brovejen, blev ført syd om Middelfart, hvor byens udvikling herefter koncentreredes. Med Lillebæltsbroens åbning blev banegården i Strib lukket og overfarten til Fredericia indstillet. Odense-Middelfart-banen havde betydelig trafik i den første del af perioden, men efter Besættelsen forværredes banens økonomi, og den voksende vejtrafik betød, at banen blev nedlagt i 1966.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I 1920’erne og 1930’erne voksede turismen, og langs kysten trivedes hoteller som fx i Båringskov, hvor der lå både badehoteller og et afholdshotel. Fra 1940’erne til 1960’erne kom nye områder til, bl.a. Middelfart Ferieby i 1942, Bøgehøj Camping i 1957 og Galsklint Camping i 1968. Frugt- og bæravlen i områdets østlige del blev i stigende grad professionaliseret, og tobaksavlen, der havde haft en opblomstring under 1. Verdenskrig, blev genoptaget i 1930’erne. Under og lige efter Besættelsen betød den begrænsede import fra udlandet, at der var stor efterspørgsel på danske varer, hvilket frugt- og tobaksavlerne nød godt af.

I Middelfart fortsatte trådværket NKT væksten, og nye virksomheder med tyngde i metalindustrien kom til, bl.a. MH Stålmøbler i 1925, A/S Kosan-Cylindric (tidligere Dansk Flaskegas Kompagni og Kosangas A/S), der fra 1962 producerede bl.a. gasflasker og lyddæmpere, og Variant (fra 1971: Variantsystem A/S), der i 1964 indledte en produktion af butiksinventar, palle- og rullecontainere i Middelfart. Brenderup Maskinfabrik (senere Brenderup Trailers) blev etableret i Brenderup i 1936.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen opsatte den tyske besættelsesmagt antiluftskyts og fast vagt ved Lillebæltsbroen pga. Lillebælts strategiske betydning, og ved Strib blev der anlagt en torpedostation. Modstanden udviklede sig fra 1943, bl.a. med jernbanesabotage. I Middelfart fik op mod 25 kvinder, der mentes at have haft forhold til tyske soldater, klippet håret af under Augustoprøret i 1943.

Politik

Ved periodens folketingsvalg støttede de fleste sogne i området op om Radikale Venstre. Ved kommunalvalg var Socialdemokratiet stærkest i Middelfart og havde borgmesterposten, fra den første folkevalgte blev indsat i 1918, og beholdt den igennem hele perioden.

Mere om politik og religion i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Det første alderdomshjem uden for Middelfart, De gamles Hjem, åbnede i Nørre Aaby i 1938. Det blev efterfulgt af nye alderdomshjem i Ejby og Gelsted i 1950, i Vejlby i 1951 og et nyt plejehjem i Gelsted i 1967. Staten overtog herregården Billeshave ved Strib i 1941, der bl.a. blev brugt til anstalt for »vildfarne« piger, og fra 1959 var der optagelseshjem for drenge. I 1962 blev der opført et nyt kommunalt og amtsligt sygehus i Middelfart.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Middelfart Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970