Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Næstved Kommune.

.
Slæbebåden Susaa med to pramme på slæb på vej ud ad Suså mod Karrebæksminde i 1930’erne. Før Næstved Havn blev åbnet, fungerede Karrebæksminde som ladeplads. Her lagde skibene til, og transporten af varer til og fra byen blev besørget af pramme. Det var uholdbart for den voksende industriby, og byrådet vedtog i 1930 at anlægge en ny havn og kanal i Næstved, som åbnede i 1938.
.
Ny Maglemølle Papirfabrik i Næstved blev sat i gang i 1938; fabrikken havde eget havneanlæg og koncentrerede sig i første omgang om at fremstille pakpapir. I 1950 installerede fabrikken sin hidtil største papirmaskine, PM10, som fremstillede papir til ugeblade og telefonbøger. Den enorme maskine ses her på et fotografi fra 1955.
.
Jernbanestrækningen mellem Næstved og Slagelse udgjorde oprindelig en del af Midtbanen på Sjælland. Bygningen af linjen krævede en del anlægsarbejder som broer, dæmninger og gennemskæringer. Fotografiet fra 1920 viser bygningen af en bro over jernbanen ved Sandstræde nær Næstved.
.

Infrastrukturen forbedredes med nye jernbaneforbindelser samt en ny kanal og havn i Næstved. Industrien fik stigende betydning, ligesom velfærdssamfundet blev udbygget.

Administrativ inddeling

Området bestod i 1920 af 31 kommuner fordelt på Sorø Amt i vest og Præstø Amt i øst og nord. I 1923 blev Næstved Sankt Mortens Landdistrikt Sognekommune og året efter Sankt Peders Landdistrikt Sognekommune indlemmet i Næstved Købstadskommune. I 1926 blev Fuglebjerg-Krummerup Sognekommune delt i to. I hhv. 1935, 1941 og 1959 blev købstadskommunen udvidet i småbidder på Herlufsholm Sognekommunes bekostning og i 1940 på Fodby Sognekommunes bekostning. Herlufmagle-Tybjerg Sognekommune opstod i 1963 ved en sammenlægning af Herlufmagle, Tybjerg og Aversi Sognekommuner. I 1966 skete en række yderligere sammenlægninger: Fladså Sognekommune opstod ved en sammenlægning af Hammer, Vejlø-Vester Egesborg, Næstelsø-Mogenstrup og Rønnebæk Sognekommuner. Holmegaard Sognekommune blev til ved en forening af Fensmark- Rislev og Holme Olstrup Sognekommuner. Suså Sognekommune opstod ved sammenlægning af Sandby- Vrangstrup, Næsby-Tyvelse, Glumsø-Bavelse og Skelby Sognekommuner. Fuglebjerg Sognekommune opstod ved forening af Gunderslev, Førslev, Fuglebjerg, Tystrup-Haldagerlille, Krummerup og Hårslev-Ting Jellinge Sognekommuner. Derudover indgik den i den nuværende kommune beliggende Kvislemark-Fyrendal Sognekommune i Holsteinborg Sognekommune. I 1969 blev Karrebæk Sognekommune indlemmet i Næstved Købstadskommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1921 var der 46.006 indbyggere i det område, der i dag udgør Næstved Kommune, heraf boede de 12.189 i Næstved. Igennem hele perioden steg befolkningstallet; i 1940 til 48.883, i 1960 til 57.083 og i 1970 til 64.938 indbyggere. Særligt i købstaden Næstved, som i perioden oplevede kraftig vækst, gik det stærkt med indbyggertallet, der i 1950 rundede 24.057, stigende til 35.695 indbyggere i 1970. I mange landområder faldt eller stagnerede befolkningstallet gennem perioden. Mindre stationsbyer som Glumsø, Sandved, Hyllinge, Herlufmagle og Tappernøje fastholdt indbyggerne eller oplevede tilgang, ligesom byen Fuglebjerg. Størst var tilvæksten i forstaden Herlufsholm, og i Fensmark med Holmegaard Fabriksby steg indbyggertallet fra 679 til 1.245 beboere i perioden 1945‑50.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1938 blev en ny kanal og havn indviet i Næstved, og dermed mistede Karrebæksminde sin betydning som ladeplads. Anlægget omfattede desuden en industrihavn til Ny Maglemølle Papirfabrik samt jernbanespor mellem havnen, papirfabrikkerne og stationen. 1941‑61 blev der anlagt ringvej i flere etaper øst om byen, så de stadig flere biler og lastvogne kunne ledes uden om bykernen, og i 1969 indviedes den første gågade i Næstved som endnu et skridt i moderniseringen af bymidten.

Jernbanen mellem Næstved og Ringsted blev anlagt i 1924. Banegården var udvidet i 1921 og blev ombygget 1940‑43 og tilføjet en rutebilstation i 1951. Flere af de mindre stationer på banen blev nedlagt i 1960’erne, dog ikke i Glumsø, hvor forbindelsen medførte vækst med handel og serviceydelser. Privatbanen mellem Næstved og Præstø blev nedlagt i 1961.

I Næstved blev der opført et nyt vandtårn, Sjølundstårnet, på Åsen i 1938, og i 1967 endnu et ved Østre Ringvej. Også i landområderne byggedes vandværker, fx i Hyllinge i 1935, i Everdrup i 1938 og i Toksværd i 1938. Gasværket i Næstved blev udvidet i hhv. 1939 og 1947‑51, men fra 1972 blev der lukket for bygassen, og værket blev snart efter revet ned. I mellemtiden var de førstefjernvarmeværker blevet opført i 1964 i Fuglebjerg og Fensmark, og året efter i Næstved.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Midtbanen på Sjælland

Allerede før åbningen af jernbanen København-Frederikssund i 1879 var der planer om at føre denne videre ind i Hornsherred. Mange planer blev udkastet i årenes løb, men først i 1908 blev der med lov givet mulighed for anlæggelsen af en bane fra Næstved over Ringsted-Kirke Hvalsø-Frederikssund til Hillerød. Strækningen, som kaldtes Midtbanen på Sjælland, skulle anlægges som statsbane, og anlægssummen bevilges på de årlige Finanslove, men det kom til at gå meget langsomt med færdiggørelsen af de enkelte dele. Banen fra Næstved til Ringsted åbnede i 1924 og indgik som led i forbindelsen fra København til Sydsjælland og Lolland- Falster. I 1925 begyndte driften mellem Ringsted og Kirke Hvalsø. Først i 1928 blev strækningen Kirke Hvalsø-Frederikssund åbnet.

Under det langvarige anlæggelsesforløb havde biltrafikken taget et mægtigt opsving, og trafikken på strækningen nord for Ringsted skuffede. Jordarbejderne samt opførelsen af viadukter på strækningen Frederikssund-Hillerød blev udført i løbet af 1920’erne, men i 1928 gjorde statsbanerne det klart, at denne del ikke ville blive bygget færdig.

I 1933 blev der forelagt og vedtaget et lovforslag om banens nedlæggelse. Lokale protester, forskellige undersøgelser af trafik og økonomi samt muligheden for rationaliseringer udskød nedlæggelsen af strækningen mellem Ringsted og Frederikssund, som fandt sted i 1936. Sporet blev herefter fjernet, og arealer og bygninger solgt. Senere kom 5 km af strækningen dog alligevel i brug, idet Frederiksværkbanen i årene 1942‑50 fik ny linjeføring mellem Hillerød og Skævinge med delvis benyttelse af det ellers ubrugte banelegeme.

Bebyggelse og erhverv

Fra 1920 til 1970 udviklede Næstved Kommune sig fra et landbrugssamfund med en mindre købstad til et begyndende velfærdssamfund med Næstved som et betydningsfuldt handels- og industricentrum. Næstveds opland var udprægede landbrugsegne, og landbrugets produkter blev forarbejdet overalt i området på slagterier, mejerier, bryggerier og bagerier. I takt med landbrugets mekanisering blev der i landområderne etableret maskinstationer.

I Næstved skød nye bydele og villakvarterer op i Lille Næstved, Grimstrup, Ny Holsted, ved gymnasiet og i markkvarteret øst for bymidten. Langs den nye ringvej blev der 1955‑61 opført seks etageejendomme med boliger, og i 1962 blev det første spadestik taget til et tietagers højhusbyggeri i udkanten af Næstved, hvor også Sct. Jørgens Park, et helt nyt bolig-, butiks- og erhvervsområde, blev opført i perioden 1963‑79. Den nye havn tiltrak flere brændsels- og landbrugsvirksomheder, ligesom andre nye virksomheder så dagens lys, herunder krydsfinerfabrikken Vedex fra 1933‑34, Nordisk Ventilator Co. A/S (senere Novenco) fra 1947 og Ropox fra 1962.

I Næstved var over halvdelen af den erhvervsaktive befolkning i 1950’erne beskæftiget inden for håndværk og industri, især inden for papir-, jern- og metalindustri. Ved Mogenstrup Ås blev der indvundet grus, og i Fensmark var håndværk og industri i 1940 blevet det helt overvejende erhverv med Holmegaard Glasværk. Samme udvikling ses i kommunens andre bymæssige områder som Fuglebjerg, stationsbyerne Sandved og Glumsø samt forstaden Herlufsholm, hvor mere end halvdelen levede af håndværk, industri og handel i 1940. Anderledes var det i udprægede landkommuner som Vallensved, Toksværd og Aversi, hvor landbruget fortsat udgjorde det største erhverv.

Samlet set var det dominerende erhverv i området i 1970 industri og fremstillingsvirksomhed, som beskæftigede 27 % af den erhvervsaktive befolkning. 12 % var inden for landbrug og fiskeri, 12 % ved bygge- og anlægsvirksomhed og 10 % inden for handel og omsætning. 6 % levede af transportvirksomhed og 17 % administration, service og liberale erhverv; de sidste 16 % modtog pension eller anden understøttelse.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen havde Næstvedområdet en aktiv modstandsbevægelse; der blev udgivet illegale blade og gennemført flere sabotageaktioner i Næstved mod fabrikker, på havnen og ved baneterrænet, som var essentielt for forsyningen af den tyske hær på Sjælland. I 1943 overtog den tyske hær Gardehusarkasernen ved en væbnet aktion, hvor to personer fra Gardehusarregimentet mistede livet. Grønnegades Kaserne blev herefter overtaget uden kamp. Ved krigens afslutning i 1945 indrettedes flygtningelejre for tyske civile flygtninge i Karrebæksminde og i Tybjerg, hvor det tyske luftvåben havde haft en radarstation.

Politik og religion

Næstved Kommunes nuværende område var i perioden repræsenteret i fire valgkredse. I begyndelsen stemte Sorø- og Præstøkredsene overvejende på Venstre, imens Socialdemokratiet stod stærkest i Næstved og Skælskør kredse. I periodens slutning var Socialdemokratiet det dominerende parti, mindre udtalt i Skælskør-, Præstø- og Sorøkredsene, hvor Venstre lå lige i hælene, men solidt forankret i Næstvedkredsen og i Næstved Byråd, som havde socialdemokratisk borgmester i hele perioden.

Den katolske menighed i Næstved byggede Vor Frue Skole i 1923 og Kirke i 1926. I 1922 var Sankt Elisabeth Søstrene ankommet til Næstved og opførte året efter en hospitals- og klosterbygning. Det Danske Missionsforbund etablerede sig i Næstved i 1928.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

I landområderne blev mange af de mindre skoler nedlagt og erstattet af nybyggede centralskoler som fx Tornemark Centralskole, der blev bygget i 1943 af Kvislemark-Fyrendal Kommune samtidig med to nye forskoler. Som noget ganske usædvanligt opførte landkommunerne Skelby og Gunderslev en fælles skole, Susåskolen, i 1956 på tværs af både kommune- og amtsskel. Skolen var Danmarks sidste forbundsskole, og først i 2007 med Strukturreformen kom hele skoledistriktet til at ligge i samme kommune. Glumsø Realskole blev efterfølgende nedlagt i 1964, og bygningen blev fra 1970 anvendt til kommunekontor. Næstved byggede to nye skoler i 1942 og en i 1969 i forbindelse med byens udvidelse med nye bydele. Næstved Gymnasium blev grundlagt 1943; både gymnasiet og Handelsskolen fik nye bygninger i 1953.

I Næstved var behovet for børnepasning stigende, og 1924‑25 sluttede asylet og folkebørnehaven sig sammen til Børnehaven for Næstved og Herlufsholm. Mødrehjælpen opførte et Svangre- og Mødrehjem i 1942, og et nyt centralsygehus blev indviet i 1966. Tvangsarbejdsanstalten i Ringstedgade i Næstved blev lukket 1937, og den tidligere forsørgelsesanstalt i Næstved blev i 1963 omdannet til Præstø Amts Forsorgshjem. Ældreplejen blev løftet med udvidelser af alderdomshjemmet i Næstved i 1929 og med opførelse af aldersrenteboliger. I landområderne var der eksempler på flerkommunale samarbejder som i Glumsø-Bavelse og Næsby-Tyvelse Kommuner, der byggede fælles alderdomshjem i 1952.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Næstved Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970