Bilkø ved færgehavnen i Nyborg i 1953. Trafikken kom til at lægge et stadig større pres på byens vejnet, og det blev besluttet at rykke færgehavnen til Knudshoved, hvor den åbnede i 1957.
.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Nyborg Kommune.

.
Nyborg blev besat af tyske tropper allerede om morgenen d. 9. april 1940. På billedet ses tyske soldater med en transportabel radiosender på havnen i Nyborg, mens nysgerrige lokale ser til.
.

Færgefarten til Sjælland fik stor betydning for udviklingen i kommunen. Bilfærgerne blev i 1957 flyttet til Knudshoved, og trafikken blev ført via en motorvej uden om byen.

Administrativ inddeling

Området var fortsat i 1920 fordelt på 13 kommuner, der alle lå i Svendborg Amt, på nær den lille bid af Rynkeby- Revninge Sognekommune omkring Grydstrup, der lå i Odense Amt. I 1937 blev Flødstrup-Ullerslev Sognekommune delt i to. Gislev-Ellested Sognekommune, blev delt i to i 1947, hvorefter Ellested Sognekommune lå i den nuværende Nyborg Kommune, mens Gislev lå i den nuværende Faaborg-Midtfyn Kommune. I 1951 blev Nyborg Købstadskommune yderligere udvidet med to områder af Aunslev-Bovense Sognekommune. I 1964 blev Skellerup-Ellinge Sognekommune indlemmet i Ullerslev Sognekommune, og i 1966 blev Kullerup- Refsvindinge, Herrested, Ellested, Frørup, Langå-Øksendrup og Svindinge Sognekommuner indlemmet i Ørbæk Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet i det nuværende kommuneområde steg fra 24.544 i 1921 til 28.019 i 1965. Ørbæk var i 1930 områdets næststørste by med 506 indbyggere, mens Ullerslevs befolkningstal var på 281. I 1960 havde Ullerslevs befolkningstal med 788 passeret Ørbæks nu 718 indbyggere. Ullerslev var hermed områdets næststørste by, men dog stadig langt mindre end Nyborg, som i 1960 havde 13.377 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1930 blev den første bilfærge, Heimdal, indsat på Storebæltsoverfarten. Færgen sejlede fra et særlig anlagt færgeleje i Nyborg inderhavn, og snart kom flere andre bilfærger til. Trafikken til og fra færgen gik indtil 1935 stadig ind igennem Landporten og byens snævre gader. I 1935 skete der et stort gadegennembrud i Nyborg for at sikre en mere effektiv trafikafvikling til og fra færgerne.

I årene efter 2. Verdenskrig voksede trafikmængden voldsomt. Flere færger blev sat ind, men trafikken både til lands og til vands blev mere og mere kaotisk. Der var lange bilkøer helt ud til Aunslev 8 km nordvest for Nyborg, og i Nyborg Fjord skete der flere alvorlige påsejlinger. Løsningen blev at flytte bilfærgerne til Knudshoved. Forbindelsen til Halsskov åbnede i 1957 sammen med en motorvej til Hjulby. Jernbanefærgerne forblev inde i Nyborg, hvor de optog store arealer på havnen.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Nyborgs status som trafikknudepunkt afspejlede sig også i erhvervsfordelingen, hvor en stor del var knyttet til færgeriet og/eller jernbanen. En anden meget stor andel af kommunens indbyggere var beskæftiget ved byens mange institutioner (statsfængsel, døveskole, sanatorium, hospital og skoler). Nyborg var således i høj grad en tjenestemandsby. Hotel- og konferencestederne i og omkring Nyborg, ikke mindst hotellet Nyborg Strand, som blev genopbygget efter store skader under Besættelsen, bidrog til at gøre Nyborg til et vigtigt mødested. I både Ullerslev og Ørbæk var der stadig en del beskæftiget inden for landbruget, mens industri og håndværk begge steder udgjorde de største grupper.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Nyborgs placering og funktion som Danmarks centrale trafikknudepunkt gjorde sig også gældende under Besættelsen, og der blev landsat tyske soldater i Nyborg allerede d. 9. april 1940. Fra Nyborgområdet kunne tyskerne kontrollere trafikken på Storebælt og ikke mindst trafikken ud og ind af Nyborg Fjord. For at hæmme den tyske skibsfart kastede briterne miner ud i Storebælt, og i juni 1940 blev olielageret på Avernakke bombarderet af britiske fly. Den 29. august 1943 var der hårde kampe mellem tyskerne og danske soldater ved Hotel Nyborg Strand og byens vandrerhjem. Fra 1943 blev modstandsbevægelsen mere aktiv i området, og der blev bl.a. udført adskillige jernbanesabotager.

Politik

Nyborgs særlige erhvervssammensætning, med mange arbejdere og funktionærer knyttet til færgerne, jernbanen og de mange institutioner, afspejlede sig også politisk, og Socialdemokratiet nød stor opbakning. I hele perioden havde Nyborg et socialdemokratisk ledet byråd.

Mere om politik i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

Nyborg Sygehus blev udvidet i 1921 og fik i den forbindelse bl.a. nye operationsstuer. I 1939 grundlagdes et privat studenterkursus i Nyborg, og året efter åbnedes en kostskole med tilknytning hertil. I 1945 blev det overtaget af Nyborg Kommune, og i 1946 blev Nyborg Gymnasium grundlagt, stadig med kostskolen knyttet til. I Ullerslev blev skolen udvidet i 1940, og byen fik alderdomshjem i 1955.

Mere om skole, uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Nyborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970