I 1960 ledede politiker Jens Sønderup for sidste gang Venstres partimøde. Han blev valgt til Folketinget for Skjernkredsen i 1935, og i løbet af de næste 25 år nåede han at beklæde flere ministerposter. Bedst kendt er han dog nok som ophavsmand til udtrykket »røde lejesvende«, som han i 1968 hæftede på fire DR-journalister, der stillede kritiske spørgsmål til bl.a. den daværende statsminister.
.
Slusen i Hvide Sande er en kammersluse, hvor et skib bringes fra et vandniveau til et andet ved at regulere vandstanden i det kammer, skibet er sejlet ind i. Kammerslusen er 16,5 m bred og 33 m lang. Foto fra 1937‑39.
.
Lastbilen fra virksomheden Chr. C. Grene A/S er klar til at køre ud til kunder med dele til høstmaskiner. Virksomheden havde speciale i reservedele og tilbehør til landbruget. Foto fra 1954‑55.
.
Karle og piger på landet blev efterhånden erstattet af maskiner. Selv om de første malkemaskiner kom på markedet i 1800-tallet, vandt de først frem i Danmark fra 1920’erne. Indtil da blev malkningen klaret manuelt af malkepiger, og jungerne vasket ved pumpen i gården, som på dette billede fra ca. 1915.
.
Vestjysk Stålteknik A/S, det senere Vestas, hørte i en periode omkring 1950’erne hjemme i disse bygninger i udkanten af Lem. Fabriksbygningerne bestod af en tyskerbarak med tilbygning.
.

Byerne voksede i perioden. Størst var udviklingen i Ringkøbing og Skjern. Ved Hvide Sande voksede byen frem efter anlæggelsen af slusen, der gjorde forholdene gunstige for erhvervsfiskeri. Landbruget blev i stigende grad mekaniseret og krævede derfor mindre arbejdskraft. Industrien voksede i områdets større byer, og infrastrukturen blev præget af bilisme frem for jernbanetrafik.

Administrativ inddeling

Ved periodens begyndelse var det nuværende kommuneareal fordelt på 32 kommuner inkl. købstadskommunen Ringkøbing. I 1920 blev Lønborg-Egvad Sognekommune delt i to. I 1921 blev Hee-No Sognekommune ligeledes delt, og i 1923 skete en gensidig udveksling af områder mellem de to nye kommuner. I 1933 blev Sønder Borris-Faster Sognekommune delt i to. Ringkøbing Købstads Landdistrikt Sognekommune blev indlemmet i Velling Sognekommune i 1943, og året efter blev Dejbjerg-Hanning Sognekommune delt i to. I 1966 blev Rindum Sognekommune indlemmet i Ringkøbing Købstadskommune. Samme år blev Sønder Bork-Nørre Bork, Hemmet-Sønder Vium, Lønborg, Lyne, Ådum og Hoven Sognekommuner indlemmet i Egvad Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningen i det nuværende kommuneareal voksede fortsat, fra 38.051 indbyggere ved folketællingen i 1921 til 51.406 i 1970. Væksten var størst i byerne. Især i købstæderne Ringkøbing og Skjern, men også i stationsbyerne Tarm og Videbæk. Hvide Sande voksede fra næsten ingenting til 1.541 indbyggere. I landsogne med ingen eller små bydannelser bremsede befolkningsudviklingen op, i takt med at landbrugets mekanisering tog fart.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Området lagde land og vand til et af mellemkrigstidens store danske infrastrukturprojekter. Forsøget med at åbne en kanal gennem Holmsland Klit ved Hvide Sande var mislykkedes i 1910, da strømmen tog voldsomt fat, og kanalen blev lukket, med store udgifter til følge. Men i 1924 vedtog Rigsdagen ved lov, at fjordens udløb igen skulle være ved Hvide Sande, nu gennem et kraftigt sluseanlæg. I 1931 stod det nye anlæg klar: En stor gennemstrømningssluse, der lukkedes ved storm, lod de vældige vandmængder fra Skjern Å og fjordens øvrige tilløb nå havet, mens en gennemsejlingssluse sikrede, at Hvide Sande også blev et knudepunkt for søfart og fiskeri. Anlægget kostede den svimlende sum af 5 mio. kr.

I landtrafikken blev bilismen stadig vigtigere, mens jernbanernes rolle var vigende. I 1940 lukkede Tarm-Nørre Nebel-banen, i 1961 Ringkøbing-Nørre Omme, og i 1968 Troldhede-Kolding.

I 1925 blev aktieselskabet Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning (RAH) dannet af flere private virksomheder, bl.a. Nordiske Kabel- og Traadfabriker (NKT) og Porcelainfabriken Norden, for at levere strøm til Vestjylland. Den første generator stod i Rindum, og der leveredes strøm til 73 forbrugere.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I perioden fortsatte væksten i landbruget, og de sidste store hedeopdyrkninger og landvindingsprojekter blev gennemført. Det største og mest spektakulære af projekterne, som også blev det sidste, var i Skjern Enge 1962‑68, hvor 4.000 ha enge og moser blev afvandet og omdannet til agerjord.

Perioden markerede kulminationen på den landbrugsstruktur, der blev skabt af landboreformerne i begyndelsen af 1800-tallet og de nye produktionsteknologier i sidste halvdel af 1800-tallet. De relativt små familiebrug var stadig helt dominerende i det vestjyske landbrug, hvor den begyndende mekanisering måske nok gjorde karle og piger overflødige, men endnu ikke gav incitament til fundamentale strukturelle ændringer.

Områdets landsbyer tog form. De mindre bebyggelser, som i begyndelsen af perioden lå samlet omkring møller eller købmandshandler, udviklede sig efter 1920 til egentlige landsbyer med et forholdsvis bredt erhvervsliv, der dog var afhængigt af efterspørgsel og købekraft hos de mange mennesker, der levede i landsbyens nære opland. Her lå andelsmejeriet og smedjen, men også typisk en slagter, en bager og en frisørsalon. I 1970 havde området 20 bymæssige bebyggelser med mellem 200 og 1.500 indbyggere.

I byerne, hvis vækst i den foregående periode især var baseret på håndværk og handel, fik industrien stadig større betydning. I Ringkøbing var Ringkøbing Uldspinderi og Tæppefabrik, Nordsøværftet og Ringkøbing Møbelfabrik de største virksomheder med hhv. 60, 45 og 50 ansatte i 1965. I Skjern, der som den sidste by i Danmark fik købstadsprivilegier i 1958, brød industrien frem med større kraft. Her havde Skjern Svineslagteri 155 medarbejdere, Skjern Trikotage-Farveri havde 85, og Skjern Fjerkræslagteri 64.

I Lem fandtes stadig et dynamisk lokalt iværksættermiljø inden for jern- og stålindustri. I 1965 var byens største virksomhed med 110 ansatte Vestas, der bl.a. producerede traktorvogne og hydrauliske kraner.

Det havgående erhvervsfiskeri gennemgik en revolution efter åbningen af slusen i Hvide Sande i 1931. I den forgangne generation var havfiskeriet fra den åbne kyst blevet udkonkurreret af havnen i Esbjerg. Men Hvide Sande Havn blev anlagt på Holmsland Klit, og fiskerne var ikke sene til at udnytte mulighederne. Den første kutter blev indregistreret i 1933; i 1940 var der 20 og i 1963 140 kuttere. Hvide Sande var da Danmarks femtestørste fiskerihavn og den største for landing af rødspætter og tunger. Med fiskeriet fulgte bl.a. auktionshal, isværk og bådebyggerier. Af byens 1.514 indbyggere i 1960 levede 813 af fiskeri og tilknyttede erhverv.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Med den lange kyststrækning var egnen vigtig for den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Forsvarsanlæg med betonbunkere, minefelter og løbegrave blev anlagt langs stranden og i baglandet, bemandet med tusindvis af soldater. Et eksempel på dette var Hovvigfæstningen.

Svineslagteriet i Skjern blev bombet af engelske fly i 1941, og d. 4. maj 1945 blev et tog med tyske flygtninge angrebet af allierede fly.

Politik og religion

Ringkøbing-Skjern-egnens mest fremtrædende politiker i perioden var Jens Sønderup, gårdmand fra Nørre Vium. Sønderup repræsenterede Skjernkredsen i Folketinget 1935‑60. Som en af Venstres ledende skikkelser i det første tiår efter krigen var han arbejds- og socialminister, kirkeminister og landbrugsminister.

Venstre dominerede det lokalpolitiske landskab i hele perioden. Dog havde Socialdemokratiet borgmesterposten i Ringkøbing 1937‑43.

De religiøse vækkelser var stærkt forankrede i området. Enhver familie og enhver person måtte forholde sig aktivt til Indre Mission, Luthersk Missionsforening eller grundtvigianisme og frikirker. Hvor vækkelserne stod stærkt i Skjern, domineredes landsognene ofte af enten grundtvigianske eller missionske miljøer. I 1965 var der 38 missionshuse og 25 forsamlingshuse i området.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og social omsorg

Med Ringkøbings vækst voksede skolerne, og efterhånden kom Skjerns, Tarms og Videbæks skolevæsen til at ligne Ringkøbings. På landet forblev de små landsbyskoler ramme om børnenes undervisning. Det ændrede sig i 1950’erne og 1960’erne, hvor børnene fra landsbyskoler og små forskoler blev samlet på nye centralskoler.

Fra 1928 kunne man tage studenterkursus på Tarm Realskole. Kurset blev i 1938 omdannet til privat gymnasieskole, og i 1953 overtog staten; Vestjysk Gymnasium var dermed en realitet, og det var med til at understrege Tarms rolle som en af Vestjyllands institutionsbyer.

Den største forandring i socialforsorgen bestod i de mange alderdomshjem, der afløste fattiggårdene som hjem for gamle og svagelige. De blev opført i byerne og fra 1900-tallets midte også i landsognene.

Områdets to sygehuse gennemgik begge en rivende udvikling i perioden. Ringkøbing Sygehus blev udvidet i 1940 og 1957, så det kom til at omfatte 100 sengepladser. Ved periodens slutning havde det både røntgen- og lysbadeafdeling. Tarm Sygehus blev udvidet i 1965, så det fik 115 sengepladser og såvel kirurgisk som medicinsk afdeling.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970