Tidslinje over middelalder og nyere tid i Ringsted Kommune.

.
Medlemmer af Schalburgkorpset, som var en dansk enhed af det nazistiske SS, træner eksercits på Ringsted Kaserne. Korpset udførte talrige terroraktioner under Besættelsen som hævn for modstandsbevægelsens aktioner og var generelt forhadt i befolkningen.
.

Ringsted oplevede omfattende vækst i perioden med boligbyggerier og en industri, som for en betydelig dels vedkommende bearbejdede landbrugsprodukter fra de omgivende områder.

Administrativ inddeling

I 1920 var der i Ringsted Kommune 13 kommuner, alle i Sorø Amt. I 1924 blev Ringsted Købstadskommune noget udvidet mod vest på Ringsted Landsogns Sognekommunes bekostning. I 1966 blev sognekommunen helt indlemmet i købstadskommunen. Samme år gik Gyrstinge og Bringstrup-Sigersted Sognekommuner med den i den nuværende Sorø Kommune beliggende Alsted-Fjenneslev Sognekommune sammen i Fjenneslev Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved folketællingen i 1921 var der 18.579 indbyggere i den nuværende Ringsted Kommune. Befolkningstallet steg kun langsomt, og i 1970 havde området 25.476 indbyggere. Størst var væksten i Ringsted, hvor forstadsbebyggelsen Benløse kom til i 1925, og indbyggertallet steg fra 5.047 i 1921 til 14.076 i 1970. Der var ingen væsentlig udvikling i indbyggerantallet i sognekommunerne.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1924 åbnede jernbanen mellem Næstved og Ringsted, der fra 1925 blev forlænget til Frederikssund via Hvalsø Station i Kirke Hvalsø. Midtbanen på Sjælland fik dog en kort levetid og blev nedlagt allerede i 1936. I 1963 blev Køge-Ringsted-banen nedlagt. Biler og lastbiler vandt frem, og ved bebyggelsen af arealerne mellem Ringsted og stationen blev vejnettet anlagt, så det tilgodeså transport af industriprodukter fra byens virksomheder til stationen. Trafikken på hovedvej A1, der løb tværs over Sjælland, blev helt frem til 1969 ledt direkte igennem bymidten.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Ringsted Andels Fjerkræslagteri blev etableret i 1932 og lukkede i 1980. Produktionen ledte i 1947 til oprettelsen af et datterselskab, som under navnet Ringsted Dun stadig fremstiller og eksporterer dyner og hovedpuder. Fotografi fra fjerkræslagteriet fra 1950’erne.

.

I 1919 var klosterjorderne blevet opkøbt af Ringsted Bystyre, og i 1920’erne gav en ny byplan plads til købstadens ekspansion. Industrier flyttede fra centrum og tættere på jernbanen, samtidig med at etageejendomme til virksomhedernes stadig flere håndværkere og arbejdere skød op. Sognekommunerne var præget af bred landbrugsproduktion med både korn, kvæg, fjerkræ og svin. Landbrugets råprodukter blev forarbejdet på bl.a. svineslagteriet, dampmøllen og bryggeriet, mens andelsmejerier sørgede for mælkeproduktionen i sognene. I perioden kom desuden flere afledte industrier. I 1936 åbnede KAMBAS (Kødfoderfabrikken Sjælland) for at aftage restprodukter fra slagterierne, og i 1947 Ringsted Fjerfabrik (Ringsted Dun), der forarbejdede dun fra Ringsted Andels Fjerkræslagteri. Ringsted Fjerkræ Konservesfabrik (RICO) og Andelsosteriet sørgede for at forlænge fødevarernes holdbarhed.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Den 9. april 1940 besatte tyskerne Ringsted. Enkelte vagtposter blev stationeret på kasernen, telegrafstationen og Borgerskolen. I 1943 overgik kasernen til tysk kommando, og fra juli 1944 blev kasernen hovedsæde for Schalburgkorpset. Da de tyske tropper forlod Ringsted d. 7. maj 1945, havde modstandsfolkene hovedkvarter på Dampmøllen.

Videre læsning

Læs mere om historie i Ringsted Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970