1920-1970 i Roskilde Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte det nuværende kommuneareal sig på 13 kommuner, heraf én købstadskommune, Roskilde. Området lå i hele perioden i Københavns Amt og Roskilde Amtsrådskreds. Perioden var præget af købstadskommunens ekspansion: I 1921 udvidedes købstadskommunen på Sankt Jørgensbjerg og Himmelev Sognekommuners bekostning, i 1933 blev Roskilde Domkirke Sogns Landdistrikt igen indlemmet i købstaden Roskilde, og i 1938 blev Sankt Jørgensbjerg Sognekommune helt indlemmet i købstadskommunen. I 1935 afstod Gadstrup-Syv Sognekommune det område omkring Øm til Rorup-Glim Sognekommune, der ligger uden for det nuværende kommuneareal. Snoldelev og Gadstrup-Syv Sognekommuner blev i 1966 lagt sammen til Ramsø Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved folketællingen i 1921 boede der 29.563 personer i den nuværende Roskilde Kommune. Der skete en jævn stigning i befolkningstallet i mellemkrigstiden, med et lille fald i 1930’erne, især i selve Roskilde samt i Syv Sogn, hvor Øm blev udskilt og overført til Rorup-Glim Sognekommune i 1935. Fra 1945 steg befolkningstallet grundet store fødselsårgange. Fra midten af 1950’erne begyndte væksten at accelerere, idet en del af Københavns store befolkningsoverskud søgte til området. I 1965 havde området en befolkning på 54.412.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I løbet af 1920’erne og 1930’erne gik man i gang med at modernisere trafikinfrastrukturen, og mange grusveje blev asfalteret eller brolagt. I 1942 indviedes en nordre ringvej i Roskilde, og i 1953 åbnedes første etape af Søndre Ringvej og en ydre ringvej, der i 1960’erne indgik i Holbækmotorvejen. Den omfattende byggemodning førte til anlæggelse af mange nye villaveje og stisystemer. Den kollektive transport forbedredes med nye busruter til oplandet.

Den voksende bybefolkning i Roskilde og et større ledningsnet nødvendiggjorde en udbygning af gas-, vand- og elforsyningen. Kloakeringen blev forbedret, og et nyt rensningsanlæg blev opført i 1937. Efter 1945 måtte sognekommunerne også i gang med at forbedre vand- og elektricitetsforsyningen, udvide kloaknettet og bygge rensningsanlæg, ikke mindst i 1960’erne, da tilflytningen af større industriforetagender førte til øget forurening. Roskilde fik fjernvarme i 1963.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Handelslivet i områdets landsbyer og stationsbyer udviklede sig i 1920’erne og 1930’erne. Det førte til fortætninger af bymidterne, hvor de handlende slog sig ned. Der kom bl.a. banker, frisører og manufakturhandlere samt håndværkere som skomagere, skræddere og syersker. Smedene blev blikkenslagere eller mekanikere, og nogle byer fik flere bygningshåndværkere. Nogle roskildensere begyndte at bygge villaer i de billigere daværende nabokommuner før og især efter besættelsestiden. I Roskilde opførtes der i 1950’erne omfattende etagebyggerier til arbejderbefolkningen. Ude på landet begyndte private at opkøbe og udstykke gårde, men kommunerne overtog snart opgaven for at fremme planlægning og undgå spekulation. De nye kvarterer tiltrak især udflyttere fra hovedstaden, og mange af landsbyerne fik en rand af parcelhuse i 1960’erne. Der kom nye butiksformer som supermarkeder til, og tilflytternes arbejdskraft og billige byggegrunde tiltrak større virksomheder som fødevarefabrikken Stryhns i Himmelev fra 1956 og medicinalfabrikken Pharmacosmos i Viby i 1965.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen oplevede området kun få sabotagehandlinger og ingen med dødsfald til følge. Af sabotager mod virksomheder, der arbejdede for tyskerne, kan nævnes sprængningen af Herringløse Maskinsnedkeri i 1943 og Roskilde Halmvarefabrik i hhv. 1944 og 1945. Modstandsmanden Jørgen Arboe-Rasmussen, der blev skudt af hipofolk i februar 1945, havde været med i gruppen bag det illegale blad Roskilde-Kureren.

Politik og religion

Ved valget i 1929 mistede de borgerlige partier flertallet i Roskilde Byråd, og derefter skiftedes Socialdemokratiet og Radikale Venstre til at besætte borgmesterposten. På landet var det ofte gårdmændene, der besatte formandsposterne i sognerådene, hvilket gav partiet Venstre en førerposition. Den apostolske Roskilde Frikirke fik sin bygning i 1927, og Roskilde Baptistkirke blev indviet i 1936.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

Skolevæsenet fik tilført flere ressourcer, især med den nye folkeskolelov af 1958, der krævede samme standard på landet som i byerne. Mange landsbyskoler blev erstattet af moderne skolebyggeri i 1940’erne og 1950’erne, fx i Vor Frue, Himmelev, Gundsølille og Gadstrup. I 1960’erne blev der bygget skoler i de nye parcelhuskvarterer, bl.a. den nye Himmelev Skole og Peder Syv Skolen i Viby i 1964, Lynghøjskolen i Svogerslev i 1966, og flere skoler i Roskilde. Roskilde Katedralskole flyttede ind i nye bygninger på Holbækvej i 1969; Roskilde Tekniske Skole og Roskilde Handelsskole ekspanderede også i 1960’erne. Slagteriernes Forskningsinstitut åbnede i 1954 i Roskilde; herfra udskiltes Slagteriskolen i 1964. Atomforsøgsstationen Risø blev indviet i 1958 nord for Roskilde.

Roskilde Amts og Bys Sygehus blev udvidet med en ny fløj i 1940. Jyllinge fik alderdomshjem i 1953 og Vor Frue i 1958, mens der i Roskilde oprettedes plejehjem i hhv. 1957 og 1961. Brandvæsenet fik ambulancetjeneste, og brandtjenesten udvidedes i perioden, så den også omfattede omegnens sognekommuner.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Roskilde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970