1920-1970 i Sønderborg Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I kølvandet på Genforeningen i 1920 gik området fra at være fordelt på 80 kommunale enheder til 24 sognekommuner, to flækkekommuner med særlige administrative forhold, Nordborg og Augustenborg, samt en købstadskommune, Sønderborg. Hele området lå i Sønderborg Amt med undtagelse af området omkring Gråsten, der lå i Aabenraa Amt. I 1946 afstod Ketting Sognekommune mindre områder i øst og syd til hhv. Asserballe og Hørup Sognekommuner, men indlemmede til gengæld et stykke af Notmark Sognekommune. I 1951 udvidede Sønderborg Købstadskommune sig mod nord og vest på hhv. Ulkebøls og Dybbøls bekostning. I 1953 gik et mindre område fra Ullerup til Sottrup Sognekommune. I 1957 blev Adsbøl, i 1966 Rinkenæs og i 1967 Kværs Sognekommuner indlemmet i Gråsten Sognekommune. I 1966 blev Ketting Sognekommune indlemmet i Augustenborg Flække Kommune, og i 1967 blev Asserballe og Notmark Sognekommuner lagt sammen til en kommune. I 1968 blev området samlet i Aabenraa-Sønderborg Amt, men fortsat opdelt i to forskellige amtsrådskredse.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1921 var der 41.086 indbyggere i det område, der i dag er Sønderborg Kommune. Befolkningstallet steg til 45.566 i 1925, men derefter holdt det sig nogenlunde konstant frem til 1940, hvor der var 46.965 indbyggere. Det var primært i landdistrikterne, befolkningstilvæksten stagnerede. Efter 1940 steg befolkningstallet igen, og i 1965 var der 68.112 indbyggere. Det var særligt i Sønderborg og på Als, at væksten skete.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Områdets infrastruktur blev forbedret efter Genforeningen. Den store vejplan fra 1921 opererede med en udbygning af hovedvejen til Flensborg samt med en ny vej fra hovedvejen ved Lundsbjerg forbi Felsted, Bovrup og Ullerup ned til Sønderborg, som var færdig i 1939. Også på Als blev vejnettet udbygget med veje fra Sønderborg til Nordborg, Fynshav og Skovby. Sønderborgbanen fortsatte sin drift, men hvor det før Genforeningen havde været Tørsbøl-Padborg, der havde været den mest befærdede, blev det nu i stedet strækningen mod Tinglev og forbindelsen til Den Østjyske Længdebane. I 1932 blev strækningen Tørsbøl-Padborg derfor nedlagt.

Den smalsporede jernbane på Als blev et vigtig forbindelsesled mellem Sønderborg og Mommark, hvor der fra 1922 sejlede jernbanefærge til Faaborg. Det var dog nødvendigt at transportere de normalsporede jernbanevogne over Als på særlige smalsporede transportvogne. I 1933 blev den smalsporede bane nedlagt og erstattet af en ny, normalsporet bane, som gik over havnen i Sønderborg, hvorfra der var forbindelse over den nye klapbro, der i 1930 erstattede den tidligere pontonbro. Mommarkbanens linjeføring ind gennem Sønderborg var dog uhensigtsmæssig, og i 1962 blev strækningen nedlagt. Biltrafikken tog over, og i 1967 åbnede en bilfærgeforbindelse fra Fynshav til Fyn. Ved færgestedet i Ballebro blev der i 1959, samtidig med Danfoss’ opblomstring, indsat bilfærge til Als pga. de mange pendlere.

I 1968 blev vejen fra grænsen ved Kruså til Sønderborg gjort mere direkte, da den kabeltrukne færge ved Egernsund blev erstattet af en bro. Samme år åbnede Sønderborg Lufthavn på Kær Halvø, hvorfra der fra 1969 var ruteflyvning til København.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Efter Genforeningen blev landbruget omlagt, så det i højere grad, som resten af det danske landbrug, var fokuseret på eksport til især det engelske marked. Dette betød større fokus på malkekvæg og svinehold, hvilket igen betød øget dyrkning af foderkorn til svinene og roer som vinterfoder til kvæg.

Industrien var i 1920’erne koncentreret om Sønderborg og langs med Flensborg Fjord i form af teglværksindustri. I Sønderborg udvidede paletten af større industrivirksomheder sig specielt inden for metalindustrien og tekstilbranchen. I 1921 blev Nordisk Kamgarnsspinderi grundlagt og beskæftigede op mod 700 personer i 1940’erne. En anden ny virksomhed inden for tekstilbranchen var Møller & Co., der blev stiftet i 1920. Virksomheden udvidede flere gange og beskæftigede i 1960’erne 300‑400, primært kvinder. Inden for metalindustrien blev specielt landbrugsmaskinfabrikken JF (grundlagt 1951, i dag: JF-Stoll) dominerende. Nævnes skal også Brdr. Müller (i dag: Müller Gas Equipment A/S), grundlagt i 1930 af Arthur og Hubert Müller, der havde hentet inspiration i USA til maskinfabrikken, som de etablerede i Vollerup (i dag en del af Sønderborg).

Den største erhvervs- og bebyggelsesmæssige udvikling skete dog på Nordals, hvor Mads Clausen i 1933 indledte en produktion af ekspansionsventiler: Danfoss havde allerede i 1950 581 ansatte, og blot ti år senere var der 5.077 ansatte. Danfoss’ succes betød, at Nordals fra at være et område med faldende befolkningstal i løbet af få årtier nærmest eksploderede med nye boligområder, skoler og børneinstitutioner.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Kommunens lidt tilbagetrukne placering fra de store veje betød, at Besættelsen forløb forholdsvis roligt, men modsætningerne skærpedes, ikke mindst da den danske garnison måtte rømme kasernen i Sønderborg til fordel for besættelsesmagten d. 11. november 1942. I 1943 skærpedes konfrontationerne yderligere mellem borgere og værnemagten, bl.a. i forbindelse med undtagelsestilstanden efter d. 29. august. Situationen kulminerede, da et tysk marinefartøj d. 17. april 1944 affyrede sin kanon mod Kong Christian X’s Bro, der pga. en snarlig togpassage ikke kunne åbnes. Ved denne hændelse mistede en civil livet, to blev såret, og dagen efter udbrød der folkestrejke i Sønderborg.

Som andre steder i det sydlige Jylland blev luftrummet overfløjet af allierede bombefly. Det betød, at området oplevede nedkastninger af bomber og flystyrt som følge af luftkampe. Fra Befrielsen i 1945 og frem til oktober 1946 blev dele af Sønderborg Slot brugt som interneringslejr og senere arrestafdeling for landssvigere.

Politik

Venstre var det største parti ved folketingsvalget i 1920, men allerede i 1924 blev Socialdemokratiet størst takket være stor tilslutning i Sønderborg, på Broager Land og til dels i Rinkenæs, hvor koncentrationen af teglværksarbejdere var stor. Den store socialdemokratiske tilslutning fortsatte i hele perioden, ikke mindst pga. den industrielle udvikling i området.

Mere om politik i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Lazarettet på den tidligere tyske marinestation blev i 1921 omdannet til Statshospitalet. I 1934 fik det fælles drift med byens andet hospital, Sønderborg Amtssygehus på Kongevej, og i 1960 skiftede det navn til Landshospitalet.

I Augustenborg blev der i 1932 åbnet et psykiatrisk hospital med plads til 500 patienter i det tidligere hertugelige slot. I Gråsten oprettede Gigtforeningen i 1956 et gigtsanatorium.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Skole og uddannelse

Straks efter Genforeningen blev der oprettet en skole for invaliderede krigsdeltagere på den tidligere marinestation i Sønderborg. Da skolen blev nedlagt i 1925, var 130 blevet oplært eller omskolet til at kunne udføre et erhverv.

En anden vigtig uddannelsesinstitution i byen var sergentskolen, der under navnet Fodfolkets Sergentskole overtog invalideskolens lokaler i 1926; fra 1932 Fodfolkets Sergentog Oversergentskole. Skolens virke ophørte under Besættelsen, men i 1961 genoptog man uddannelsen, nu under navnet Infanteriets Befalingsmandsskole – Sønderborg.

I Nordborg blev der i 1922 oprettet en efterskole i det tidligere Nordborg Slot, og i Gråsten blev der i 1924 oprettet en landbrugsskole. Som købstad fik Sønderborg efter 1920 hurtigt mange uddannelser. Foruden et gymnasium, Statsskolen, fra 1920, blev der samme år oprettet en handelsskole, og i 1939 fulgte en håndværkerskole samt et teknikum. I 1958 blev der, gennem et samarbejde med landsdelens øvrige sygehuse, oprettet Den Sønderjyske Sygeplejeskole. Nogle år tidligere, i 1952, var Idrætshøjskolen blevet indviet.

Mere om skole og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Sønderborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970