Da der i 1936 på Silkeborg Gasværk blev opført en ny højtryksbeholder med en kuglerund facon, besluttede byrådet, at den skulle males som en globus. Verdenskontinenterne og lande blev afbildet; også Danmark med en tydelig markering af Silkeborg. Udsmykningen blev udført af malermester Aage Haarup og hans malersvende. Gasværket lukkede i 1968.
.
I virksomheden Kaj Neckelmanns store fabrikshal på Kejlstrupvej i Silkeborg, kaldet spolesalen, er en medarbejder ved at foretage præcisionsspoling. Der blev fremstillet syntetiske garner som spinlon, der blev brugt til klædestoffer. Fordelen ved dette produkt var, at det ikke skulle stryges og var slidstærkt. Foto fra ca. 1965.
.
Tidligt om morgenen d. 23. februar 1945 tiltvang fire maskerede mænd sig adgang til Silkeborg Håndværkerforenings teatersal, der lå på Torvet i Silkeborg. De placerede sprængstof flere steder i bygningen, hvorefter de gennede folk ud. Sprængstoffet detonerede kl. 5.30 i en eksplosion, der var så kraftig, at den ud over at ødelægge Håndværkerforeningens bygning også beskadigede flere omkringliggende huse. Eksplosionen var planlagt som en tysk gengældelsesaktion, såkaldt schalburgtage, udført af bl.a. Kaj Henning Bothildsen Nielsen fra den nazistiske terrorgruppe Petergruppen.
.

Silkeborg havde fortsat vækst inden for industrien, men i perioden flyttede flere virksomheder fra bymidten ud i nyanlagte industriområder. I de omkringliggende områder blev der bygget beboelseskvarterer til de mange tilflyttere. Landbruget blev i stigende grad mekaniseret. Der blev anlagt enkelte lokale jernbanestrækninger, men ellers var vejtrafikken fremherskende, og rutebilerne gjorde det i stigende grad muligt at centralisere fx skolerne i landområderne. Velfærdssystemet spillede en stadig større rolle med anlæggelse og udvidelse af sygehuse og alderdomshjem.

Administrativ inddeling

I 1920 fordelte området sig på 23 kommuner, heraf en købstadskommune, Silkeborg. Området var fortsat omtrent ligeligt fordelt mellem Viborg og Århus Amter (efter 1942 Skanderborg Amt). De eneste ændringer i amtsgrænserne var dem, der fulgte udvidelsen af Silkeborg Købstadskommune, der først lå i Aarhus, siden i Skanderborg Amt. Kommunegrænsernes ændringer var i høj grad præget af Silkeborgs udvidelse. I 1929 blev Silkeborg Kommunes Landdistrikt Sognekommune indlemmet i Silkeborg Købstadskommune. I 1926 var Gødvad-Balle Sognekommune blevet delt i to, og i 1941 blev Silkeborg Købstadskommune efter folkeafstemning i 1938 udvidet mod nord med området Alderslyst på Balles og Gødvad Sognekommuners bekostning.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Perioden 1920‑70 var præget af moderat befolkningsudvikling inden for den nuværende Silkeborg Kommunes område; fra 41.944 indbyggere ved folketællingen i 1921 til 67.149 i 1970. Silkeborg var til stadighed i vækst, og befolkningstallet steg fra 12.037 i 1921 til 29.015 i 1970.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1920’erne blev der anlagt lokale jernbanestrækninger fra Silkeborg til hhv. Kjellerup i 1924 og Bryrup i 1929. Perioden var ellers præget af landevejstrafikkens vækst og jernbanens vigende betydning. Vejnettet blev forbedret, og de ældre, ujævne belægninger blev efterhånden asfalteret, til gavn for rutebiler, lastbiler og privatbiler, der vandt frem på jernbanens bekostning. Silkeborg fik rutebilstation i 1940, og ved periodens slutning var alle de mindre lokale jernbanestrækninger nedlagt. Kærsgårdsbroen blev taget i brug i 1928, og hermed var skabt endnu en færdselsåre over Silkeborg Langsø fra Silkeborg til det nordlige opland.

Infrastrukturen blev løbende udvidet inden for elektricitets- og vandforsyningen. I 1942 blev Lysåværket taget i brug for at forsyne de nye områder, der i begyndelsen af 1940’erne var føjet til Silkeborg Kommune. I samme periode blev der også foretaget yderligere boringer ved Silkeborg Vandværk. Silkeborg Gasværk blev udvidet i 1926 og lukkede produktionen i 1968. I 1950’erne kom fjernvarmen til byerne Silkeborg (1954) og Kjellerup (1957).

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Væksten i Silkeborg resulterede i nye forstadskvarterer. I Balle Kommune var bydelen Alderslyst allerede før år 1900 vokset frem som en forstad til Silkeborg. Alderslyst blev i 1941 indlemmet i Silkeborg Kommune sammen med to mindre lokalsamfund, Lysbro i Balle Kommune og Søholt i Gødvad Kommune. Mod vest voksede kvarterer som Funder Bakke og Hvinningdal frem, og mod nord blev kvartererne Balle Bakke, Nørreskov Bakke og Gødvad Bakke bygget igennem 1950’erne og 1960’erne.

Bosætningen øgede presset på egnens vidtstrakte naturområder. Der var dog fortsat øde egne inden for den nuværende kommunegrænse, fx Kompedal Plantage. Og her anlagdes Danmarks første militærnægterlejr, som fungerede i perioderne 1933‑40 og 1955‑72.

Egnens landbrug fortsatte i perioden med at være alsidigt sammensat, hvor de enkelte gårde havde malkekvæg, svin, planteavl, rodfrugter m.m. I trængte perioder var hønseavl og ægproduktion særskilt vigtig. Mange ejendomme havde også en indtægtskilde ved tørveproduktion.

Traktorernes fremkomst i 1950’erne varslede nye tider på landet. Mekaniserede hestekræfter trådte i stedet for hestekræfter af kød og blod, og hestenes antal faldt derfor kraftigt frem mod 1960.

Mejerierne i de mange sogne udvidede varesortimentet ved øget produktion af konsummælk og oste. Konsummælken var ikke mindst beregnet til de lokale bysamfund. Mejeriernes produktudvikling skete i et tæt samarbejde med den lokale industri, først og fremmest Silkeborg Maskinfabrik.

Silkeborg var en udpræget industriby. Silkeborg Papirfabrik, Silkeborg Maskinfabrik og byens omfattende tekstilindustri gav et stabilt erhvervsgrundlag i mellemkrigstiden. Savværker, træforarbejdning og møbelproduktion var i hele perioden væsentlige lokale industrier. To firmaer gjorde sig nationalt og internationalt bemærket inden for udstyr til gymnastiksale og haller, nemlig A/S Niels Larsens Skolemøbelfabrik i Svejbæk (1946‑92) og fra 1956 A/S Virklund Gymnastik- og skolemontering, senere Virklund Sport.

Møbelproduktionen var før 1940 præget af et par større håndværksfirmaer i Silkeborg, nemlig Sofus Jørgensens Snedkeri og møbelhandel og C.F. Christensens Møbelfabrik, begge grundlagt i anden halvdel af 1800-tallet. Den industrielle møbelproduktion tog for alvor fart i 1950’erne og især i 1960’erne med virksomheder som P. Westergaards Møbelfabrik i Silkeborg (1955), Linds Møbelfabrik i Thorning (1965) og Tvilum Møbelfabrik (1965).

Erhvervslivet afspejlede samfundsudviklingen og de behov, den fordrede. Eksempelvis producerede Dansk Automobil Byggeri (DAB) rutebiler, Virklund Maskinfabrik (senere Gudenaa Fabrikker) græsslåmaskiner og Lysbro Fabrikker haveredskaber.

Silkeborg som industriby fik et markant løft fra 1960 med anlæggelse af industrikvarteret nord for den nye ringvej. DAB var en af de første virksomheder, som flyttede ud fra Silkeborg midtby. Firmaet Kaj Neckelmann etablerede sig i 1961 som producent af syntetiske garner med produktion dels i det nye industrikvarter, dels i Silkeborg bymidte med farveri. Kaj Neckelmann var fra 1960’erne Silkeborgs store produktionsvirksomhed.

Perioden var den lille detailhandels guldalder med lokale brugsforeninger og købmandsforretninger i hver en lille landsby og en købmand på (næsten) hvert gadehjørne i Silkeborg og Kjellerup. 1950’erne og 1960’erne indvarslede nye tider med selvbetjening, kontant betaling og nye »supermarkeder«. Silkeborg Brugsforening overgik til selvbetjeningsbutik i 1951 og indførte kontantbetaling i 1955. Føtex på Torvet åbnede i 1965, og i de følgende årtier lukkede flere og flere af de mindre, lokale detailhandlende.

Silkeborg fortsatte i perioden med at være en stor indenlandsk turistdestination. Den øgede fritid skabte grundlag for lokal sommerhusbebyggelse, fx Vesterlund i Virklund, Hesselhus ved Funder og flere steder langs Gudenå.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Den tyske besættelse af Danmark 1940‑45 satte sit præg på den lokale tilværelse med en massiv militær tilstedeværelse i byen Silkeborg. Fra 1942 inddrog besættelsesmagten Silkeborg Bad, som i 1943 blev gjort til hovedkvarter for de tyske tropper i Danmark. Efter Befrielsen fungerede Silkeborg Bad nogle år som flygtningelejr.

Den 5. januar 1944 blev Kaj Munks lig fundet i Hørbylunde Bakke i Ikast-Brande Kommune og bragt til Silkeborg. Hjemtransporten til Vedersø i Ringkøbing-Skjern Kommune af Kaj Munks kiste den følgende dag blev den største lokale manifestation mod den tyske besættelsesmagt. Overalt blev der flaget på halv, 2.000‑3.000 silkeborgensere mødte frem ved kapellet, og omkring 4.000 fulgte kisten gennem byen. Denne manifestation var betydningsfuld i samtiden og forblev i årtier et vigtigt minde fra besættelsestiden.

Sabotage og schalburgtage, dvs. de tyske gengældelsesaktioner, fandt også sted. Mest opsigtsvækkende var sabotagen mod Dansk Automobil Byggeri (DAB) på Torvet i Silkeborg og den efterfølgende schalburgtage af Silkeborg Håndværkerforening ligeledes på Torvet i februar 1945.

Silkeborg Bad – tysk hovedkvarter 1943-45

Den 3. november 1943 beordrede Adolf Hitler den tyske værnemagt i Danmark i forhøjet beredskab af frygt for en allieret invasion i Jylland. Men allerede i 1942 havde Besættelsesmagten okkuperet Silkeborg Bad, og i foråret 1943 blev de første barakker og bunkers bygget. Frem mod krigens afslutning blev der anlagt mere end 40 betonanlæg. Ca. 35 ha var inddraget til besættelsesmagtens militære hovedkvarter, der strakte sig langt ud i statsskovområdet.

Hovedkvarteret for de tyske tropper i Danmark blev formelt flyttet fra Nyboder Skole i København til Silkeborg d. 5. november 1943. Samme dag kl. 18.00 var det nye hovedkvarter funktionsklart. I januar 1945 blev general von Hanneken afløst af generaloberst Lindemann, der fungerede som chef for værnemagten i Danmark indtil Befrielsen i maj 1945. Herefter beordrede englænderne hovedkvarteret i Silkeborg til at organisere tilbagetrækningen af de tyske tropper i Danmark, og først d. 6. juni kunne man afvæbne og hjemsende de fleste af de ca. 350 tyske soldater, der var tilbage på Silkeborg Bad.

Politik, uddannelse og social omsorg

Den politiske udvikling lokalt i perioden var præget af de to store partier Socialdemokratiet og Venstre, især ved folketingsvalgene. Men mindre partier som Retsforbundet og senere De Uafhængige havde lokalt en vis position igennem 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Ved de kommunale valg spillede partipolitikken en mindre rolle. Dette var især gældende i landkommunerne, hvor den personlige rolle havde større betydning, og nogle sognerådsformænd blev med tiden sognekonger; eksempelvis David Christensen i Kjellerup, der sad 1913‑45, og Aage Brønd i Them 1946‑70. Socialdemokratiet sad ganske tungt på borgmesterposten i Silkeborg, men ingen af de seks socialdemokratiske borgmestre fik så lang anciennitet på posten, at de blev opfattet som »bykonger«. Brugsuddeler Lars P. Jensen var lokalt socialdemokratisk folketingsmedlem i perioden 1945‑66. I 1960’erne var han endvidere handelsminister og siden indenrigsminister.

Skolevæsenet på landet oplevede fra 1950’erne en bølge af centralisering i form af nye centralskoler. Den forbedrede infrastruktur og offentlige transport gjorde det muligt for eleverne at rejse længere til skole, og igennem 1950’erne og 1960’erne blev de samlet på bl.a. Frisholm Skole (1953), Sjørslev Skole (1955), Voel Skole (1956), Thorning Skole (1960), Bryrup Centralskole (1962), Vium-Hvam Skole (1962), Gjern Skole (1963), Nørskovlund Skole (1963), Funder Skole (1963), Fårvang Skole (1964) og Skægkærskolen (1964). Centralskolerne gav nye muligheder for den lokale gymnastik og andre aktiviteter. Silkeborg udbyggede sin position som egnens skoleby. Nye skoler kom til såsom Arbejdsteknisk Skole/Specialarbejderskole (1940).

Sundhedsvæsenet udviklede sig også i perioden. Silkeborg Sygehus blev udvidet betydeligt i hhv. 1925, 1951 og 1965, mens Kjellerup fik sit nye sygehus i 1932 som supplement til det knap 20 år »gamle« Kjellerup Sygehus. I perioden blev der bygget mange lokale alderdomshjem. Kjellerup fik sit alderdomshjem i 1934, Balle Kommune nåede at opføre De gamles Hjem, Kejlstruplund, i Alderslyst i 1938, få år før bydelen kom ind under Silkeborg. I Silkeborg blev Aldersro opført 1935-36, og hjemmet Marienlund blev opført i slutningen af 1960’erne (indviet 1971). I omegnen skød mange private alderdomshjem, hvilehjem og plejehjem frem i 1950’erne og 1960’erne. Den generelle antagelse var ved udgangen af perioden, at egnen var velforsynet med institutioner til de ældre borgere. Derimod kunne det knibe med institutioner til børn og unge. Silkeborg var dog her en undtagelse, da byen kunne tilbyde borgerne vuggestuer, børnehaver og fritidsklubber.

Silkeborg Sanatorium udskrev sin sidste tuberkulosepatient i 1959. Åndssvageforsorgen overtog herefter komplekset og oprettede institutionen Vejlsøhus.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Silkeborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970