Effektivisering i landbruget og væksten i industrien førte til, at befolkningstallet i Skive steg kraftigt, mens det faldt i landsognene. Mindre industrier voksede i byerne langs områdets jernbaner, og den øgede privatbilisme satte gang i flere infrastrukturelle tiltag, fx bilfærgeforbindelsen over Salling Sund. Udviklingen i landområderne var bl.a. præget af landvindingsprojekter som fx afvanding af Strandet-Borup Enge.
Der sorteres ål i Priess & Co.s ålebassin i Strømhuse. Foto fra begyndelsen af 1960’erne. Af Sallingsund Lokal Arkiv.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Skive Kommune
Overfart fra Mors til Salling ca. 1959. Igennem 1950’erne steg antallet af biler betragteligt, og træfærger fra Sallingsund Færgefart A/S krydsede Salling Sund mange gange om dagen.
En stor tun er blevet bragt ind til konservesfabrikken Glyngøre Fiskeindustri for at blive parteret. Foto fra 1948. Fiskeindustrien og de tilknyttede erhverv fik stor betydning for byens historie.
Ålene sorteres i Priess & Co.s ålebassin i Strømhuse syd for Glyngøre. Foto fra begyndelsen af 1960’erne.
Administrativ inddeling
I 1920 var den nuværende Skive Kommune fordelt på 25 sognekommuner og en købstadskommune, Skive. I 1924 blev Roslev-Rybjerg Sognekommune delt. Skive Købstadskommune blev udvidet mod nord i hhv. 1925 og 1950 på Skive Landsogn-Resen Sognekommunes bekostning. I 1966 blev de to kommuner lagt sammen til Skive-Resen Købstadskommune. Hele området lå fortsat i Viborg Amt på nær Estvad-Rønbjerg Sognekommune, der lå i Ringkøbing Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Ved folketællingen i 1921 havde det område, der i dag er dækket af Skive Kommune, 36.132 indbyggere. I de følgende årtier steg befolkningstallet, og i 1970 havde området 46.177 indbyggere. Dette tal dækker dog over en meget ujævn udvikling, for mens det samlede befolkningstal for byen Skive voksede fra 7.909 i 1921 til 17.015 beboere i 1970, og bl.a. Balling, Glyngøre, Jebjerg og Roslev noterede fremgang på ca. 300-500 indbyggere, var der stagnation eller tilbagegang i adskillige sogne. Eksempelvis på Fur, hvor befolkningstallet faldt fra 1.711 til 1.294.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I 1920 blev en 86 km lang ledningsforbindelse mellem Aarhus og Skive taget i brug. Forbindelsen førte el fra Tangeværket til de to byer og muliggjorde også udveksling af el imellem byerne.
I 1924 oprettede A/S Motorfolkets Færge en bilfærgeforbindelse mellem de gamle færgesteder Pinen og Plagen på hhv. Salling- og Morssiden af Limfjorden. Med periodens voksende privatbilisme blev forbindelsen hurtigt en konkurrent til De Danske Statsbaners jernbanefærge.
På Fur var der ofte problemer med tilsanding af sejlrenden til Koldkilde Havn, og det førte til, at man i 1956 nedlagde havnen til fordel for den nyanlagte havn ved Stenøre (i dag Fur Havn) fra 1953, hvor fiskerbåde, fragtskibe og lystbåde kunne lægge til.
I 1966 blev færgetrafikken over Virksund erstattet af en dæmning for at lette trafikken og sikre Hjarbæk Fjords strandenge mod oversvømmelse.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
I landsognene udgjorde landbrugsarealet i 1960 85 % af det samlede areal. Dyrkningen af korn og rodfrugter blev intensiveret igennem perioden, mens områder med græs og grøntfoder til husdyr svandt ind. Også i Skive Købstadskommune var der endnu en del marker med korn og andre afgrøder. Tilsammen udgjorde de 41 % af kommunens areal. Disse tal skal dog ses i lyset af, at købstadskommunen i 1950 havde indlemmet ca. 1.000 ha fra Skive Landsogn-Resen Sognekommune.
Der blev gennemført flere landvindingsprojekter mellem 1920 og 1960. De drejede sig for det meste om afvanding af engarealer. Et af de største projekter vedrørte Strandet-Borup Enge, der blev drænet i årene 1941-43. Arbejdet blev udført af elever fra Statsungdomslejren Taarupgaard og arbejdsløse fra Skiveegnen.
Selv om landbruget i perioden satte et stærkt præg på Skive Kommune, opstod der i mellemkrigstiden en del mindre forretninger, industrier, servicevirksomheder og institutioner i landsognene. Disse koncentrerede sig især omkring de voksende stationsbyer langs områdets jernbaner, hvor landbrugets butikker og institutioner også fandtes. I begyndelsen af 1960’erne var Durup med station på Sallingbanen således bl.a. hjemsted for foderstofhandel, tømmerhandel, andelsmejeri, bolsjefabrik, cementstøberi, to møbelfabrikker og hotel. Roslev nød også godt af sin status som stationsby og voksede til at blive Sallings næststørste by med trælasthandel, cementvarefabrik, bryggeri og mineralvandsfabrik, maskinsnedkeri, møbelfabrik, apotek, hotel, biograf, politistation og handelsskole. Begge byer havde desuden en bankfilial og en lokal sparekasse.
I Glyngøre var fiskeeksportvirksomheden Priess & Co. vokset til en af landets største, og i 1939 åbnede konservesfabrikken Glyngøre Fiskeindustri, der i løbet af 1960’erne ekspanderede voldsomt. Højttalerfabrikken Jamo blev grundlagt i Glyngøre i 1968.
I Skive stod Skive Kaserne færdig i 1969 og kom bl.a. til at huse Ingeniørregimentet og Prinsens Musikkorps.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Under Besættelsen 1940-45 blev der foretaget mange våbennedkastninger til lokale modstandsfolk i øde plantage- og hedeområder på Skiveegnen, bl.a. Hjelm Hede ved Flyndersø. De efterhånden store våbenmængder på egnen blev gemt på Spøttrup Borg. Den 9. januar 1945 blev en gruppe modstandsfolk arresteret af Gestapo, og under forhør blev det røbet, at der var blevet opbygget et betydeligt våbenlager på Spøttrup; lageret blev efterfølgende beslaglagt.
Natten til d. 30. april 1944 sprængte sabotører tre elmaster i højspændingsforbindelsen mellem Skive og Aarhus.
Politik, uddannelse og social omsorg
Skivekredsen var i perioden opstillingskreds under Viborg Amtskreds. Området var en af Radikale Venstres højborge, og ved flere folketingsvalg fik partiet flest stemmer. Fra 1930’erne og til periodens slutning blev Skivekredsen repræsenteret af en socialdemokrat og en radikal. Den fremtrædende radikale politiker Bertel Dahlgaard var valgt i Skivekredsen fra 1920 til 1960. I Skive var Socialdemokratiet ved flere lejligheder det største parti og varetog således borgmesterposten fra 1929.
Skive Sygehus blev udvidet i løbet af 1920’erne, og både i Skive by og på landet blev der opført alderdomshjem, fx i Hald i 1928 og i Højslev Stationsby i 1930.
Skive fik seminarium i 1952, og i 1968 åbnede Skive Gymnasium (i dag Skive Gymnasium & HF).
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Skive Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Skive Kommune
- Middelalderen i Skive Kommune
- 1536-1850 i Skive Kommune
- 1850-1920 i Skive Kommune
- 1970-2007 i Skive Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
