Stranden ved Køge Bugt i 1935
Stranden ved Køge Bugt i 1935. Af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Solrød Kommune

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Solrød Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Stranden ved Køge Bugt blev et populært udflugtsmål, ikke mindst efter at Gammel Køge Landevej var blevet anlagt i 1935. Man besøgte pensionater eller badehoteller som Tryllevælde Badehotel, der ses i billedets baggrund, eller cyklede til området og boede i telt. Teltliggerne kunne benytte den mindre fine af hotellets to sale til spisning og dans, mens den fine sal var forbeholdt hotellets beboere. Hotellet blev oprindelig bygget som et sommerhus af en velhaver, men ombygget til hotel i 1928.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Gammel Køge Landevej blev indviet i 1935. Fra 1960’erne begyndte en kraftig udbygning og befolkningsvækst i området.

Administrativ inddeling

I 1920 lagde området fortsat areal til tre sognekommuner. De lå alle stadig i Københavns Amt og Roskilde Amtsrådskreds. Der skete ikke nogen ændringer før Kommunalreformen i 1970.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Der var 2.653 beboere i det nuværende kommuneområde i 1921. Herefter var der en jævn vækst på ca. 100 nye indbyggere hvert femte år. Derefter steg væksten, og fra 1950 til 1960 voksede indbyggertallet fra 3.454 til 4.498. Væksten blev herefter endnu større, og i 1970 havde kommunen i alt 8.980 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Gammel Havdrup og Solrød fik elektricitet i 1919. Vandværker blev oprettet i Solrød Strand i 1934, i Karlstrup Strand i 1940 og i Jersie Strand i 1942. I 1935 blev den nye betonvej Gammel Køge Landevej indviet; i 1947 indsatte De danske Statsbaner (DSB) mellem Valby og Køge en sættevognsbus, der kørte gennem kommunen, og som fik kælenavnet »Røde Orm«, og fra 1950’erne kørte Køge Bybus en ny busrute mellem Køge og strandkommunerne.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Fra 1920 til 1970 blev der bygget sommerhuse, badehoteller og kroer samt opført butikker til at betjene den voksende befolkning. Fra 1940’erne tog udviklingen fart, bl.a. hjulpet på vej af Fingerplanen fra 1947, Køge Bugtplanen fra 1961 og en partiel byplanvedtægt sidst i 1960’erne. Frugtplantager i strandområdet forsvandt i takt med udstykningerne og gav inspiration til boligkvarterernes vejnavne som fx Brombærhaven og Majsmarken i Solrød Strand. Nye industrier kom til, bl.a. NOPA i Solrød, som efter Besættelsen fremstillede påhængsvogne til lastbiler, Cronit Støberiet A/S i 1950’erne, Teknisk Plastværk i Havdrup, som fra 1959 udviklede redningsbåde, A/S Industribyg Havdrup i 1965, Georg Jensens pibefabrik i Lille Skensved i 1965 og typehusfirmaet Jelling-huses produktionscenter på Nidogård i Solrød i 1967.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen blev mange i lokalbefolkningen aktive i foreninger som Dansk Samfund for Solrød og Omegn, luftværnsforeninger og Danske Kvinders Beredskab, i brandkorps, samariterhold, oprydningshold og frivillige vagtværn. Der blev afholdt lokale alsangsstævner og algang. Lokale modstandsgrupper foretog illegale aktiviteter som opbevaring af våben.

Videre læsning

Læs mere om historie i Solrød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970