Landbrug dominerede stadig området, men der kom desuden et nyt kalkbrud ved Boesdal, og i 1943 anlagdes en fiskerihavn ved Rødvig. Stevnsfort kom til i 1950’erne, og sommerhusområder og øget turisme fra 1960’erne.
Der losses sild i Rødvig i 1954. Af Stevns Lokalhistoriske Arkiv.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Stevns Kommune
Der losses sild i Rødvig i 1954. Efter anlæggelsen af fiskerihavnen i 1940’erne udviklede den sig snart til at få stor betydning for erhvervet og for byen, der begyndte at vokse og siden også fik en del turisme.
Administrativ inddeling
I 1920 fordelte det nuværende kommuneareal sig på 15 kommuner, der alle lå i Præstø Amt. I 1958 blev Havnelev og Lille Heddinge Sognekommuner lagt sammen til Rødvig Sognekommune. I 1962 fulgte yderligere tre sammenlægninger: Vallø Sognekommune opstod af Varpelev, Valløby-Tårnby, Endeslev-Vråby og Hårlev-Himlingøje Sognekommuner, Stevns Sognekommune opstod af Holtug, Magleby-Stevns og Store Heddinge Landsogns Sognekommuner, og Boestofte Sognekommune opstod af Højerup, Lyderslev, Frøslev og Rødvig Sognekommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Ved folketællingen i 1921 var der 17.299 indbyggere i området. Indbyggertallet faldt frem til 1960’erne, og i 1970 var befolkningstallet 17.293.
Store Heddinges befolkningstal steg frem til 1930, herefter fulgte perioder med mindre stigninger og fald, og i 1970 havde byen 2.630 indbyggere. Strøby Egede og Hårlev oplevede kun langsom vækst eller stagnation frem til 1960’erne, hvorefter befolkningstallet steg.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
De centrale trafikårer på Stevns var fortsat de gamle veje. Hovedfærdselsårerne var den nord-syd-gående landevej mellem Strøby Egede og Rødvig og den øst-vest-gående mellem Faxe og Store Heddinge og videre til Højerup ved klinten. Langs kysten benyttede både lokalbefolkningen og andre Hærvejen, der fulgte klinten. Jernbanen gik fortsat mellem Hårlev og Rødvig, og der var rutebiler.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Den lokale råstofproduktion langs kysten blev intensiveret med et nyt kalkbrud ved Boesdal fra 1922 og de allerede eksisterende Sigerslev og Holtug Kridtbrud. Det gav også fragtopgaver til lokale vognmænd. Fra 1920’erne begyndte badegæster i stigende antal at besøge kysten, og der blev opført badehotel i Rødvig og pensionater langs kysten. De første sommerhuse blev opført i samme periode, og da sommerhusbyggeriet for alvor kom i gang i 1950’erne, forsvandt pensionaterne efterhånden.
Inde i landet dominerede landbrug igennem det meste af perioden. I 1920’erne blev der udlagt statshusmandsbrug ved bl.a. Bjælkerup, og der fandtes derfor mange små landbrug, da udviklingen mod større landbrug begyndte i 1950’erne. Efterhånden blev landbrugene samlet på færre hænder, men på trods af dette blev jordlodderne ikke omlagt, og der var fortsat tendens til mange små marker. Især kalkindustrien skabte arbejdspladser i lokalområderne, og der skete derfor ikke samme afvandring fra landsbyerne som andre steder i landet. Rødvig Fiskerihavn blev anlagt i 1943 og blev blandt Sjællands største, og også ved Bøgeskov Fiskerihavn var der fiskeri. Stevnsfort med tilhørende kaserne blev anlagt i 1950’erne.
Store Heddinge fortsatte sin byudvikling med bibliotek og museum og fik nyt amts- og bysygehus i 1923. I 1960’erne fik byen større betydning for oplandet, og der var i stigende grad bosætning af pendlere.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Under Besættelsen flygtede både jøder og politifolk fra Lund ved sydkysten til Sverige. De skjulte sig i sommerhuse og købte fiskernes både til flugten, der tog hele natten. Besættelsesmagten havde en radiopejlingsstation ved Stevns Fyr for at opfange signaler fra de allieredes fly. Flere allieredes fly styrtede ned på Stevns, bl.a. ved Tåstrup i april 1944, hvor lokale beboere hjalp flyverne til København, hvorfra de kom til Sverige. I maj samme år styrtede et amerikansk bombefly ned og ramte Store Heddinge Sygehus, uden at nogen kom noget til. Flyet var blevet beskadiget over Nordtyskland, hvor besætningen var sprunget ud, hvorefter det fortsatte førerløst til Stevns.
Videre læsning
Læs mere om historie i Stevns Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Oldtiden i Stevns Kommune
- Middelalder i Stevns Kommune
- 1536 – 1850 i Stevns Kommune
- 1850-1920 i Stevns Kommune
- 1970-2007 i Stevns Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
