Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Varde Kommune.

.
En medarbejder på jutefabrikken Jacob Holm og Sønner A/S, Engdraget i Varde i 1965. På grund af mangel på arbejdskraft i København blev der i 1963 åbnet en ny fabrik i Varde. Her lavede man jutegarn til tæpper, og senere blev produktionen omstillet til syntetiske fibre af plast under navnet Danaklon.
.
Karlsgårde Vandkraftværk blev opført 1919‑21 som reaktion på de høje kulpriser efter 1. Verdenskrig. I forbindelse med anlæggelsen blev der gravet en 7 km lang kanal fra Holme Å til Karlsgårde Sø, som skabte et fald på ca. 10 m. Karlsgårdeværket er bygget i nyklassicistisk stil og med et jernbetonskelet.
.

Ved begyndelsen af perioden var kvægopdræt stadig en vigtig del af kommunens erhverv. Afvandringen fra landet mod byerne var dog stor, og ved periodens slutning arbejdede størstedelen af kommunens indbyggere ved en af de mange nyanlagte industrier. Under Besættelsen blev der bygget militære lejre og anlæg ved Vestkysten, og efter krigen fulgte sommerhusene.

Administrativ inddeling

Ved periodens begyndelse var det nuværende kommuneareal fordelt på 23 kommuner. Området lå fortsat langt overvejende i Ribe Amt, som også Strellev Sognekommune i 1966 blev indlemmet i efter hidtil at have været placeret i Ringkøbing Amt. Tistrup- Hodde, Øse-Næsbjerg og Thorstrup- Horne Sognekommuner blev delt i to i hhv. 1923, 1928 og 1929. I 1952 afstod Ovtrup Sognekommune et mindre område syd for Outrup til Janderup-Billum Sognekommune. I 1960’erne skete en række sammenlægninger. I 1963 blev Varde Landsogns Sognekommune indlemmet i Varde Købstadskommune, i 1966 blev Øse, Næsbjerg, Vester Starup, Fåborg, Årre og Grimstrup til Helle Sognekommune, i 1967 blev Henne- Lønne, Nørre Nebel- Lydum, Lunde, Kvong og Ovtrup Sognekommune til Nørre Nebel/Blåbjerg Sognekommune, og i 1969 gik Strellev, Ølgod, Tistrup og Hodde sammen i Ølgod Sognekommune. I den nordligste del af kommunen var småbidderne i Ådum og Hoven Sognekommune desuden nu samlet i Egvad Sognekommune, og 23 kommuner var således ved begyndelsen af 1970 blevet til 12.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I kommunen fortsatte befolkningsvæksten fra 34.553 indbyggere ved folketællingen i 1921 til 43.354 i 1970. Den største vækst skete i Varde, hvor antallet af indbyggere blev næsten fordoblet fra 5.262 til 11.615. Det skyldtes delvis, at Varde Landsogn i 1963 blev indlemmet i købstadskommunen. Dertil kom, at Varde i 1953 blev garnisonsby, da Sønderjyske Artilleriregiment i 1953 rykkede ind i den nybyggede kaserne på Hjertingvej.

I stationsbyerne steg befolkningstallet, mens antallet af beboere i landdistrikterne gik tilbage.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Vejnettet blev forbedret, og flere veje blev udvidet. Bivejen til Ølgod blev ombygget til en landevej i slutningen af 1930’erne, hvilket også gjorde sig gældende for vejen til Esbjerg. 1938‑41 blev Tarphagevejen bygget fra Billum til Tarp, og under Besættelsen begyndte anlæggelsen af Tingvejen fra Korskroen til Give gennem den østlige del af kommunen.

I den vestlige del af Øse Sogn anlagdes den ca. 108 ha store Karlsgårde Sø, hvor Karlsgårde Vandkraftværk blev opført 1919‑21, og herfra blev den østlige del af Varde Kommune forsynet med elektricitet. Den resterende del af kommunen klarede sig indtil 1945 med egne jævnstrømsanlæg. I Varde var der i 1908 blevet opført et privatejet elværk, som i 1913 var blevet overtaget af Varde Købstadskommune.

For at sikre byens elforsyning under Besættelsen, bl.a. til Varde Stålværk, blev Varde Elværk i 1941 tilsluttet Karlsgårde Vandkraftværk og måtte da anskaffe en omformer for at ændre strømmen til jævnstrøm. Under krigen blev Karlsgårde Vandkraftværk udvidet. Med sit store forsyningsnet kom kraftværket efterhånden til at levere vekselstrøm til hele Sydvestjylland.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Varde Krølhårsfabrik (tidligere Vestjysk Kødbenmelsfabrik) var en af byens største arbejdspladser og havde i en periode op mod 50 ansatte. Indtil lukningen i 1970 var fabrikken i mange år ejet af det engelske baconfirma W.H. Thomsen og Co., der bl.a. også ejede Varde Svineslagteri. Slagteriet sendte svinebørster til Varde Krølhårsfabrik, som forarbejdede dem til krølhår, der anvendtes til madrasser og børstebinding. Foto fra 1945.

.

Der skete store ændringer i landbrugsproduktionen. Græsmarksbruget blev afløst af et mere varieret sædskifte, og importerede foderstoffer vandt frem i den animalske produktion. Opdræt af kreaturer var stadig landbrugets vigtigste produktion, og markederne i Varde udviklede sig til de største levekvægsmarkeder i Nordeuropa. Afvandringen fra landdistrikterne fortsatte, og landbruget erstattede i stigende grad manuel arbejdskraft med maskinkraft. I 1970 var andelen af ansatte i landbruget lavere end andelen af ansatte ved kommunens mange industrier.

Varde Stålværk kom for alvor i gang fra 1921, hvor virksomheden blev omdannet til aktieselskab med ØK og F.L. Smidth & Co som hovedaktionærer. Herefter udviklede stålværket sig til byens største arbejdsplads med 600 ansatte i 1963. Flere industrier anvendte restprodukter fra områdets animalske produktion, fx Skovgaards Sæbefabrikker, der blev bygget 1925‑26 på Ribevej syd for Varde. Det var en destruktionsanstalt, der frem til lukningen i 1965 omdannede selvdøde dyr til teknisk fedt, kød- og benmel samt sæbespåner. Varde Krølhårsfabrik på Gellerupvej sydøst for byen var begyndt som kødbenmelsfabrik i 1930, men omlagde snart produktionen til at forarbejde rå svinehår til krølhår til brug for bl.a. børstebinding.

I løbet af 1950’erne og 1960’erne åbnede flere nye virksomheder. Ved Varde etablerede Sky-Light en fabrik til fødevareemballage i 1960, Jacob Holm og Sønners Jutefabrik (fra 1984: Danaklon) åbnede i 1962, og i 1968 begyndte Falkenborg Stålindustri en produktion af stålkedler.

I kommunens sydøstlige del nær landsbyen Årre blev Hjortkær Maskinfabrik anlagt i 1958, og fra 1967 begyndte Facon Spænd (i dag: Kvist Industries) sin fremstilling af designmøbler. I Oksbøl etablerede Vrøgum Vinduer sig i 1957. I Ølgod og byens opland blev der anlagt en del virksomheder, der med tiden udviklede sig til større industrier, som fx Frederiksen’s Fysikredskaber (i dag: Frederiksen Scientific) med fysik- og kemiapparater fra 1954 og HTH Køkkener fra 1966. I Skovlund sydvest for Ølgod begyndte Sanalco A/S (i dag: Flensted A/S) i 1968 at producere pomfritter og andre kartoffelprodukter. Primo Plast (i dag: Primo Danmark A/S), der producerede plastprofiler, blev anlagt i Tistrup 1959.

Fælles for virksomhederne var, at enkeltpersoner med tilknytning til lokalområdet satte dem i gang; forudsætningen var tilstedeværelsen af den relevante arbejdskraft og afsætningsmuligheder på et købedygtigt hjemmemarked.

Allerede i 1930’erne havde turisme spillet en rolle i kommunens vestlige del, som blev markedsført som »Æventyrets Land«. Efter Besættelsen begyndte turismen at blive et vigtigt erhvervsområde, og der blev i stigende grad bygget sommerhuse.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Den tyske hær udlagde i løbet af Besættelsen knap 1,5 mio. miner i Danmark, som ved krigens slutning lå i danske farvande og under sandet på de danske kyster og strande. Efter Befrielsen var det tyske soldater, der med britiske og danske kontrollanter stod for at fjerne minerne. Billedet viser indsamlingen af en hornmine efter Befrielsen.

.

Ved Besættelsen overtog den tyske hær hurtigt Oksbøllejren (i dag Oksbøl Kaserne) og anvendte den som træningslejr. Ved Nymindegab anlagde besættelsesmagten en militærlejr og førte i den forbindelse jernbanen videre fra Nørre Nebel til Nymindegab.

Kanonstillingen Batterie Vogelnest, kaldet Tirpitz, blev påbegyndt i 1944 som en del af befæstningsanlægget langs den jyske vestkyst, men byggeriet nåede aldrig at blive afsluttet. Der opstod modstandsgrupper forskellige steder i kommunen. En af de vigtigste sabotagebegivenheder fandt sted i 1943 mod Varde Stålværk, der fremstillede bælter til de tyske kampvogne. Jernbanesabotage fandt også sted mod bl.a. en troppetransport fra Oksbøl i 1943 og et tog, der transporterede arbejdere til besættelsesmagtens anlægsarbejder i Nymindegab i 1944, begge gange ved landsbyen Hyllerslev.

Tusindvis af miner blev i løbet af Besættelsen udlagt fra Skallingen til Nymindegab. Efter Befrielsen blev minefelterne ryddet af tyske pionersoldater under tysk kommando og med britiske og danske kontrollanter. Mod slutningen af krigen blev tyske flygtninge indkvarteret i både Oksbøl- og Nymindegablejrene. Efter Befrielsen blev lejrene overtaget af staten, og fra 1949 kom Nymindegablejren til at huse Hjemmeværnets befalingsmandsskole, mens Oksbøllejren (i dag Oksbøl Kaserne) blev overtaget af Hæren i 1959.

Politik og religion

Partiet Venstre sad solidt på Vardekredsen og fik i hele perioden valgt et kredsmandat. Mellem 1935 og 1968 var det gårdejer Erik Eriksen, der var statsminister 1950‑53. Syv sogne i den østlige del af kommunen indgik i Guldagerkredsen. Ved alle folketingsvalgene var der stort Venstreflertal i de syv sogne.

På det kirkelige område dominerede grundtvigianerne Varde Sogn fra begyndelsen af 1930’erne. Pinsemissionen kom til Ølgod i 1920’erne.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og sociale forhold

Undervisningen i landområderne blev i stigende grad centraliseret, og igennem perioden blev der bygget 17 centralskoler i kommunen og to nye byskoler i Varde. Teknisk Skole i Varde lukkede i 1964, og undervisningen blev flyttet til Esbjerg. I 1968 begyndte Varde Gymnasium sin virksomhed i den gamle pigeskole på Skolevej. Den sociale forsorg voksede, og der blev bygget 14 alderdomshjem i kommunen.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Varde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970