1920-1970 i Vejen Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Efter Genforeningen i 1920 fordelte det tidligere preussiske område, der hidtil havde fordelt sig på 19 Gemeinden, sig nu på ni danske sognekommuner, som nu lå i Haderslev Amt. Resten af området lå fortsat i Ribe Amt og fordelte sig på 12 sognekommuner. I 1966 blev Læborg indlemmet i Vejen Sognekommune og Folding i Brørup Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved folketællingen i 1921 havde den nuværende Vejen Kommune 32.028 indbyggere. Befolkningstallet i kommunen blev øget med omkring 9.400 personer, da de tidligere preussiske områder i 1920 blev danske. Sammen med Vejen oplevede stationsbyerne Holsted, Brørup og Rødding den største vækst i perioden, mens mange af landsognene frem til 1960 stagnerede, hvorefter befolkningstallet begyndte at falde. Flere af de sogne, der lå nærmest byerne, oplevede fra 1930 befolkningstilbagegang. Kommunens samlede indbyggertal var i 1965 36.076.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Efter Genforeningen i 1920 kom de smalsporede jernbaner i den sydlige del af kommunen til at indgå i Haderslev Amts Jernbaner. Banerne var dog nedslidte, og i 1933 lukkede banen til Skodborg, mens banen til Rødding fungerede indtil 1938. Vejtrafikken overtog mere og mere af jernbanernes persontransport, og i 1968 blev Troldhedebanen nedlagt. På dette tidspunkt var meget af både person- og godstransport flyttet ud på landevejene, hvor bilerne blev flere.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Forholdene efter Nordslesvigs genforening med Danmark i 1920 ændrede sig naturligt nok mest i de sydlige områder. Her stod det dominerende erhverv, landbrug, over for særlige udfordringer, idet man syd for den gamle grænse havde haft større og ekstensivt drevne gårde, som nu måtte omlægges til mere intensiv og eksportorienteret produktion. Mange af de tidligere tyske gårde blev opkøbt af den danske stat og frem til Besættelsen udstykket i mange mindre husmandsbrug.

Fælles for områderne både nord og syd for den tidligere grænse var tilkomsten af nye erhverv i de voksende stationsbyer. Især transportsektoren voksede, ligesom de liberale erhverv beskæftigede stadig flere. Nye erhvervsvirksomheder opstod, og ældre virksomheder som fx margarinefabrikken Alfa voksede.

Vejen var fortsat den hurtigst voksende by, bl.a. i kraft af fortsat udvidelse af eksisterende virksomheder som Phønix. Desuden fortsatte industriudviklingen med etablering af flere jernstøberier, fx Uldalls Jernstøberi A/S fra 1944, og møbelfabrikker som Albert Hansen fra 1957 og Brdr. Andersen fra 1959. Efter Besættelsen var Vejen et så velkonsolideret erhvervsområde med en god beliggenhed infrastrukturmæssigt, at nyetableringer også omfattede virksomheder fra andre landsdele. Det gjaldt fx FDB’s centrallager for Sydjylland fra 1963 og Løvens Kemiske Fabrik fra 1964, som herved bidrog til at skabe udvikling i området.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Brørup og Omegns Andelsmejeri – et moderne stordriftsmejeri

I 1948 gik tre mejerier sammen (Brørup Sogns Andelsmejeri, Maltbæk Andelsmejeri og Mejeriet på Ladelund Landbrugsskole) og dannede Brørup og Omegns Andelsmejeri, og i 1952 stod et stort nybygget og moderne mejeri færdigt. Tidligere var mælken på gårdene blevet hentet med hestevogne, men med lastbilernes udbredelse kunne der hentes mælk fra et større opland. Det nye mejeri ville udnytte fordelene ved stordrift. Ved etableringen blev mælken hentet på gårde i junger, men efterhånden tog tankvogne over.

I 1970 var Brørup og Omegns Andelsmejeri med til at stifte Mejeriselskabet Danmark (MD), nu Arla Foods. Lokalt betød det, at mejeriet blev moderniseret i 1974, og at man gik fra at varetage alle mejerifunktioner til at fokusere på ost. Det varede frem til 1999, hvor mejeriet i Brørup blev omdannet til ostelager og pakkeri for helt at lukke i 2004.

Besættelsen

Trods Vejens mange produktionsvirksomheder slap området igennem Besættelsen uden store lokale konflikter. I Besættelsens sidste år blev forsvarsværket Gudrunstillingen, som bestod af pansergrave, anlagt tværs igennem kommunen som et værn mod et eventuelt allieret angreb nordfra.

Som i resten af landet voksede modstanden betydeligt i Besættelsens sidste år. Størst tilslutning til modstandsbevægelsen var der i områderne omkring Vejen-Askov og Rødding, men selv om der var aktive modstandsfolk på højskolerne, kom indsatsen fra mange forskellige kredse. I april 1945 kom det til ildkamp ved Skodborghus, hvor to modstandsfolk blev dræbt.

Social- og sundhedsforhold

Allerede inden loven om offentlig forsorg blev gennemført i 1933, var der bygget alderdomshjem i Brørup (1931), og i de følgende årtier fulgte der flere i omtrent alle større landsbyer i området: Jels fik alderdomshjem i 1937, Skodborg, Rødding og Holsted fik alle i første halvdel af 1940’erne, mens Bække fik i 1950. Flere af alderdomshjemmene blev bygget i fællesskab af 2-3 sognekommuner, som det var tilfældet i Jels, der dækkede sognekommunerne Jels, Øster Lindet og Oksenvad (i Haderslev Kommune).

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Vejen Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970