Landbruget blev effektiviseret og intensiveret, og i byerne var der fremgang i industrien og byggeriet. Vejnettet blev udbygget til gavn for bilismen, mens alle jernbaner i kommunen med undtagelse af Langå-Viborg-Skive-Struer blev nedlagt. Fra 1921 producerede Tangeværket el til det jyske marked, mens Grundfos ekspanderede i mellemkrigstiden.
To kvindelige patienter behandles med cellebad på folkekuranstalten ved Hald i 1928. Af André Montell/Lokalhistorisk Arkiv for Viborg Kommune.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Viborg Kommune
Karup Trikotagefabrik begyndte i 1930’erne at producere undertøj med lodden vrang, men allerede i 1935 blev produktionen omlagt til dameundertøj i silke. I 1940 flyttede fabrikken til Viborg og skiftede navn til Asani Silke, og i efterkrigstiden voksede produktionen markant, ikke mindst på grund af en stor reklameindsats, der bl.a. indebar de pikante reklametegninger fra 1950’erne, tegnet af Kurt Ard, og det dobbelttydige slogan »Inderst inde ønsker enhver kvinde Asani«.
I dagene efter den tyske besættelse af Danmark d. 9. april 1940 måtte viborgenserne vænne sig til den tyske tilstedeværelse. Det tyske rigsflag vajede i kort tid over Hedeselskabets hovedkontor på Hjultorvet, som besættelsesmagten i første omgang beslaglagde, i den tro at det var rådhuset.
I 1940’erne medførte Hedeselskabets mere effektive tørlægning, at den afvandede Tastum Sø nu kunne udnyttes som agerjord. På fotoet fra sommeren 1963 er seks mejetærskere i gang med at høste på den gamle søbund.
To kvindelige patienter behandles med cellebad på folkekuranstalten ved Hald i 1928. Ved denne behandlingsform ledes svag strøm gennem kroppen fra arme og ben nedsænket i vand. »Folkekuren« var for mennesker med nerve- og gigtlidelser og blev i 1922 indrettet i en Røde Kors-lazaretlejr, der var opført i 1916-17 som lazaret for sårede østrigungarske krigsfanger fra Østfronten. Under Besættelsen lagde værnemagten beslag på en del af lejren, og efter krigen blev bygningerne bl.a. brugt som genoptræningscenter for polioramte og fra 1953 som behandlingshjem for børn med spastiske lammelser. Hald Ege-lejren har desuden tjent som midlertidigt hjemsted for ungarske flygtninge i 1956 og for bosniske flygtninge i begyndelsen af 1990’erne.
Slagtning af svin er i gang på Bjerringbro Andelssvineslagteri. Foto fra ca. 1950.
I dagene efter den tyske besættelse af Danmark d. 9. april 1940 måtte viborgenserne vænne sig til den tyske tilstedeværelse.
Administrativ inddeling
I 1920 fordelte den nuværende Viborg Kommune sig, foruden Viborg Købstadskommune, på 35 sognekommuner. Som følge af et voksende Bjerringbro blev i 1923 områderne af Hjermind-Lee-Hjorthede Sognekommune og Sahl-Gullev Sognekommune, der grænsede op til Bjerringbro, tillagt Bjerring-Mammen Sognekommune. I 1927 opstod Grove Sognekommune, da Haderup-Grove Sognekommune blev delt. I 1954 blev et område af Kobberup-Feldingbjerg-Gammelstrup tillagt Tårup-Kvols-Nørre Borris Sognekommune, og året efter opstod Bjerringbro Sognekommune, da den sydlige del af Bjerring-Mammen Sognekommune blev sammenlagt med Hjermind-Lee-Hjorthede Sognekommune, mens Mammen blev egen sognekommune. I 1966 blev Dollerup-Finderup-Ravnstrup og Lysgård Sognekommuner sammenlagt til Ravnsbjerg Sognekommune. Samme år blev Hvam-Hvilsom Sognekommune sammenlagt med tre andre kommuner uden for området til Aalestrup Sognekommune. Områdets amtslige grænser forblev i hele perioden de samme, så langt størstedelen af området lå i Viborg Amt, mens området omkring den nuværende Midtjyllands Lufthavn, der efter 1927 lå i Grove Sognekommune, lå i Ringkøbing Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Befolkningstilvæksten skete især i sogne med stationsbyer og efter 1960 især i bysamfund tæt på Viborg. Det samlede indbyggertal i området for den nuværende Viborg Kommune voksede fra 54.354 ved folketællingen i 1921 til 76.866 i 1970. Indbyggertallet i købstaden Viborg voksede fra 14.244 i 1921 over 19.088 indbyggere i 1940 og til 27.441 i 1970.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Fårupbanen fra Viborg til Mariager blev åbnet i 1927, ellers blev lastbiler, rutebiler og privatbiler en konkurrent til jernbanerne igennem 1920’erne. I løbet af 1930’erne udbyggede amterne vejnettet i området, bl.a. med en landevej mellem Herning og Viborg, og fra 1938 drev De Danske Statsbaner (DSB) en bilrute ad denne vej. Fra Viborgs rutebilstation udgik i 1940 24 ruter i alle retninger. For at lette trafikpresset i den indre by anlagde byrådet 1949‑54 en ringvej vest om byen. Modsat gik det jernbanetrafikken, idet togkørslen på næsten alle baner ophørte frem mod periodens slutning. Undtagelsen var Langå-Viborg-Skive-Struerbanen. En hektisk debat først i 1960’erne med udgangspunkt i geograf Johs. Humlums helhedsplan fra 1961 om en midtjysk motorvej op langs Hærvejen faldt ikke ud til Viborg fordel, idet staten valgte at anlægge en østjysk motorvej.
Danmarks største vandkraftværk, Tangeværket lidt vest for Bjerringbro, stod færdigt i 1921. I forbindelse med opstemningen af Gudenå var det nødvendigt at nedrive flere gårde og huse for at gøre plads til Tange Sø.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Trods en betydelig afvandring spillede landbruget og de hertil knyttede erhverv socialt og økonomisk en betydelig rolle på Viborgegnen frem til 1970. Fiskeriet på Limfjorden oplevede derimod en kraftig tilbagegang. Miljøet i Hjarbæk Fjord blev påvirket af det intensiverede landbrug, og dette førte igennem 1960’erne til en voksende debat om forurening af fjorden imellem de to erhverv.
Landbrugsproduktionen steg moderat frem til 1950, hvor der kun var mindre områder med hede tilbage i det nuværende kommuneområde, især på Alhede og Karup, hedesletten syd for Viborg. Størst tilvækst havde kartoffelavlen på de sandede jorder, mens der i sidste halvdel af 1900-tallet skete mere end en fordobling af kornudbyttet. For husdyrenes vedkommende steg antallet af svin kraftigt, mens antallet af kvæg lå konstant; dog fordobledes mælkeydelsen pr. ko. Bag tallene lå den samme mekanisering og effektivisering, som kendetegnede hele landet, og ved periodens slutning var fusioner inden for mejerier og slagterier i fuld gang.
Afvandringen fra landbruget blev opsuget af byerhvervene, hvor mange fandt beskæftigelse i industrien og serviceerhvervene samt i byggefagene, som oplevede stor fremgang fra midten af 1950’erne.
Mange kvinder fik arbejde i den midtjyske tekstilindustri, hvor især Asani-fabrikkerne i Viborg ekspanderede kraftigt. I metal- og elektronikbranchen stod Frigor vest for Viborg og Caravell i Løgstrup bag en stor eksport af fryse- og køleskabe. I Bjerringbro var Bjerringbro Pressestøberi og Maskinfabrik (senere Grundfos) blevet grundlagt i 1944, og i 1960’erne producerede virksomheden en række pumper til både det danske og internationale marked.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
- Kulturlandskabets udvikling
- Bebyggelse og erhverv på landet i middelalderen
- Bebyggelse og erhverv i byerne i middelalderen
- Bebyggelse og erhverv på landet 1536-1850
- Bebyggelse og erhverv i byerne 1536-1850
- Bebyggelse og erhverv 1850-1920
- Bebyggelse og erhverv 1970-2007
- Opdyrkningen af den jyske hede
Besættelsen
Viborgegnen fik under Besættelsen betydning som center for nedkastninger af våben. De første våbennedkastninger på egnen blev modtaget af Birkesøgruppen på Gammelstrup Hede i oktober 1943. Gestapo optrævlede gruppen i januar 1944, og en af gruppens ledere blev henrettet, mens resten blev idømt fængsel på livstid. Den omfattende tyske aktivitet på egnen med fast garnison, våbendepoter i Undallslund og lufthavnsbyggeri i Karup betød, at Frihedsrådets lokalkomité ved befrielsen foretog interneringer af mange »tyskerpiger« og »værnemagere«. 16 af retsopgørets henrettelser blev i perioden 1946‑49 eksekveret i Undallslund Plantage.
Politik og social omsorg
Ved valg til Rigsdag og Folketing høstede Venstre flest stemmer i landområderne; dog hentede Radikale Venstre en del stemmer i Fjends Herred og blandt husmænd. Købstadskommunen Viborg havde i 1920 fortsat et solidt konservativt styre med Venstre som støtteparti. I 1937 lykkedes det for første gang Socialdemokratiet med hospitalsinspektør Viggo Aggerholm at erobre magten. Skiftet indvarslede en langt mere aktiv social- og erhvervspolitik. Ved valget under Besættelsen i 1943 manglede Aggerholm få stemmer i genvalg, og i stedet tog den konservative Aage Philipsen over. Han blev fældet i maj 1945, idet folk inden for modstandsbevægelsen fandt det kritisabelt, at han under krigen havde repareret tyske biler på sine værksteder. I årtierne frem til 1970 stod to blokke over for hinanden i byrådet: Socialdemokratiet og alliancen mellem Det Konservative Folkeparti og Venstre. Den borgerlige fløj bevarede alle årene et spinkelt flertal. Landsretssagfører J. Ringgaard-Christensen fra Venstre, der trådte til som borgmester i 1962, stod i de næste ti år i spidsen for et byråd, der tog mange initiativer på erhvervs-, social- og kulturområdet.
På socialområdet gennemgik Viborg Sindssygehospital fra 1957 til 1967 en omfattende modernisering. Sindslidende fra Viborg, Ringkøbing og Thisted Amter befolkede de mange bygninger ved Søndersø, og i 1969 blev der tilføjet en børnepsykiatrisk afdeling. I Hald Ege opførte Internationalt Røde Kors under 1. Verdenskrig en lazaretlejr for krigsfanger fra Østfronten. Den blev siden omdannet til folkekuranstalt og fra 1953 behandlingshjem for børn.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Viborg Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Viborg Kommune
- Middelalderen i Viborg Kommune
- 1536-1850 i Viborg Kommune
- 1850-1920 i Viborg Kommune
- 1970-2007 i Viborg Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
