Staten købte i 1925 øen Lindholm i Stege Bugt. Den isolerede beliggenhed gjorde, at man placerede en forsøgsstation for virusforskning på øen, hvor man i perioden 1938-91 producerede vaccine mod mund- og klovsyge. Billedet er taget fra færgen mellem Lindholm og Kalvehave i 1998, som de ansatte sejlede med til og fra arbejde. Forsøgsstationens bygninger ses i baggrunden.

.
Der udgraves en kanal mellem Køng Mose og Avnø Fjord i første halvdel af 1930’erne tæt ved Fuglebækshuse. Kanalen muliggjorde den endelige tørlægning og opdyrkning af både Køng Mose og Svinø Nor.
.

Storstrømsbroen åbnede i 1937, og Møn fik fast forbindelse i 1943. Området fik mere industri, og byerne voksede, mens landområderne oplevede befolkningstilbagegang i takt med mekaniseringen af landbruget.

Administrativ inddeling

Ved indgangen til 1920 fordelte området sig på 29 kommuner, der alle lå i Præstø Amt. I 1920 og igen i 1954 blev Præstø Købstadskommune udvidet hhv. mod syd med området Præstemarken og mod øst, begge gange på Skibinge Sognekommunes bekostning. I 1938 blev Vordingborg Landsogns Sognekommune indlemmet i Vordingborg Købstadskommune. Bårse, Beldringe og Udby Sognekommuner blev i 1963 lagt sammen til Bøgebjerg Sognekommune. I 1966 opstod Præstø Sognekommune ved en sammenlægning af købstadskommunen, Præstø Købstads Landdistrikt, Jungshoved, Skibinge og Allerslev Sognekommuner. I 1967 blev Køng og Lundby forenet til Køng-Lundby Sognekommune. Møns ni kommuner og Nyord og Bogø Sognekommuner blev sammenlagt til Møn Sognekommune i 1968.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I perioden udviklede befolkningstallet i området sig fra 43.017 i 1921 til 42.978 i 1970, hvilket dog dækkede over en svingende udvikling, hvor området havde stigende befolkningstal i perioden op til og efter Besættelsen og toppede med 45.748 i 1950. Udviklingen inden for industrien betød, at byerne især i den første efterkrigstid oplevede en forstærket befolkningsvækst, størst i Vordingborg, som i 1921 havde 7.273 indbyggere og i 1965 toppede med 11.905 indbyggere. Områdets landdistrikter oplevede derimod stor fraflytning perioden igennem.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1937 åbnede Storstrømsbroen og en ny banegård i Vordingborg. Samme år blev også en ny kombineret vej- og jernbanebro åbnet som erstatning for den gamle Masnedsundbro. Dermed var der fast forbindelse til de vigtige overfartssteder til Tyskland ved Rødby og Gedser (hhv. i de nuværende Lolland og Guldborgsund Kommuner).

For Steges erhvervsudvikling og Møns Klints betydning som udflugtsmål blev åbningen i 1943 af Dronning Alexandrines Bro mellem Sjælland og Møn af væsentlig betydning. I forbindelse med dette anlæg etableredes samtidig en dæmning til Bogø, hvorfra der var færgeforbindelse til Stubbekøbing (i den nuværende Guldborgsund Kommune).

Landområdernes affolkning samt landbrugets øgede mekanisering og brug af lastbiltransport betød, at jernbanernes sidebaner blev nedlagt omkring 1960.

I 1940 blev Masnedøværket sat i drift. Værket var opført af Sydøstsjællands Elektricitets Aktieselskab (SEAS) for at forsyne Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn med el.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Marinens Flyvevæsens base ved Avnø blev brugt til uddannelse af piloter. På billedet fra 1930’erne instrueres en gruppe piloter. Flyvemaskinerne i baggrunden er af typen Avro Tu‑ tor L.B. IV, et engelskbygget skolefly, som anvendtes 1932‑40. Der var flyvebase på Avnø i perioden 1930‑93. Marinens Flyvevæsen blev i 1950 en del af Flyvevåbnet, som da overtog flyvebasen.

.

Fra slutningen af 1940’erne tog mekaniseringen af landbruget til, og flere brug blev sammenlagt til større enheder med færre ansatte. Omkring mange af de ældre stationsbyer blev der anlagt parcelhuskvarterer, hvorfra der kunne pendles til arbejdspladser i større byer. Dette skete især omkring byerne nær Vordingborg som Nyråd, Stensved, Ørslev og Kastrup.

I områdets største by, Vordingborg, førte periodens industrielle udvikling til vækst i eksisterende og ny industri såsom Kanolds Fabrikkers flødekaramelproduktion og oste fabrikken Buko, der i 1946 flyttede ind i den nedlagte Masnedsund Station.

Med efterkrigstidens kraftigt forstærkede industrialisering og erhvervsudvikling fulgte yderligere vækst i områdets købstæder og stationsbyer, hvor der flere steder blev anlagt industri- og erhvervskvarterer. Af betydelige industrivirksomheder blev Vordingborg bl.a. i 1963 hjemsted for producenten af køkkenelementer Vordingborg Køkkenet, mens kagefabrikken Karen Volf (i dag: Bisca A/S) i 1968 flyttedes fra Hellerup til Stege. Hertil føjede sig udbygning af eksisterende store offentlige institutioner som Vordingborg Seminarium, Vordingborg Kaserne og Det Psykiatriske Hospital Oringe samt Amts- og Bysygehuset i Stege.

Væksten i industrien og andre store arbejdspladser øgede behovet for boliger. I Vordingborg blev byens areal udvidet nord og øst for byens brokvarter og syd for Kirkeskov, i begyndelsen overvejende med villabebyggelser, men mod slutningen af perioden tillige med almennyttigt etagebyggeri og rækkehuse. I områdets øvrige købstæder førte den omend svagere erhvervsudvikling til dannelse af tilsvarende yder distrikter uden for de ældre brokvarterer. I Præstø opstod villaer og et mindre industrikvarter syd for det åløb og moseterræn, der dannede grænse til den ældre del af byen, og i Stege kom villaer til i Lendemarke og ud for byens gamle voldanlæg.

Turisme begyndte i stigende grad at spille en rolle i området, hvor især Møns Klint blev et populært udflugtsmål, og langs kystlinjen mellem Præstø og Kalvehave og på Bogø og Møn voksede sommerhusområder frem.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Efter at det danske politi i september 1944 var blevet interneret af den tyske besættelsesmagt, oprettede man i Vordingborg som det eneste sted i landet en frivillig, ulønnet borgervagtsordning, som skulle varetage forskellige politimæssige opgaver. Her ses tre medlemmer af borgervagten, med armbind og lygte, foran Vordingborg Rådhus på Slotstorvet.
.

Ved besættelsen af Danmark d. 9. april 1940 lød ordren til Vordingborg Kaserne i første omgang på, at Storstrømsbroen skulle forsvares mod den tyske hær. Tyske faldskærmstropper blev nedkastet på Masnedø for at besætte Masnedøfort, men det kom aldrig til kamphandlinger. I løbet af Besættelsen var over 1.200‑1.400 tyske soldater ind‑ kvarteret på kasernen, og omkring 700 ved Masnedsund og på Masnedø. Flyvestationen på Avnø blev også overtaget af det tyske militær.

Modstandsbevægelsen i området forestod sabotage af områdets jernbaner og virksomheder, der samarbejdede eller producerede for besættelsesmagten, og øst for Vordingborg blev der modtaget våbennedkastninger.

Ved slutningen af 2. Verdenskrig blev hospitalet på Oringe beslaglagt for at huse sårede soldater fra østfronten, og mere end tusind tyske flygtninge blev indkvarteret på Avnø, hvor de blev efter krigens afslutning.

Politik

I området var der overvejende Venstre styrede sogneråd og byråd og borgerlige borgmestre frem til 1930. Herefter blev der hovedsagelig stemt socialdemokratisk i Vordingborg og Stege, mens der i Præstø oftest var borgerligt flertal.

Mere om politik i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

I mellemkrigstiden blev der i land‑ distrikterne opført alderdomshjem og centralskoler, og efter Besættelsen blev der anlagt daginstitutioner, og en del skoler blev udvidet til erstatning for de mange lokale skoler, der nedlagdes. I de større byer kom der alderdomshjem, aldersrenteboliger, et senere omfattende plejehjems‑ og boligbyggeri, flere daginstitutioner, gentagne udvidelser af sygehuset i Stege, skoleudbygninger med mellemskole‑ og realafdelinger, og i 1935 åbnede Vordingborg Gymnasium.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Vordingborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970