1920-1970 i Tønder Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Efter Genforeningen i 1920 blev de mere end 100 preussiske Gemeinden lagt sammen til 34 sognekommuner, to flækkekommuner med en vis administrativ særstilling, nemlig Højer og Løgumkloster, samt en købstadskommune, Tønder. Langt størstedelen af området lå i Tønder Amt. I øst lå dog Tirslund, Toftlund, Branderup og Agerskov Sognekommuner i Haderslev Amt, og Bedsted Sognekommune og den nuværende kommunes småbidder af Hellevad Sognekommune i Aabenraa Amt. I 1925 og i 1933 blev hhv. Løgumkloster Flække Sognekommune og Tønder Købstadskommune udvidet på deres respektive landsognes bekostning. I 1966 blev Tirslund Sognekommune indlemmet i Toftlund Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningsudviklingen var beskeden med en tilvækst på knap 7.000 personer i hele det nuværende kommuneområde, fra 33.125 ved folketællingen i 1921 til 39.973 i 1965. Væksten fandt næsten udelukkende sted i købstaden Tønder og i de større bymæssige bebyggelser som Skærbæk, Toftlund, Løgumkloster og Bredebro. I landdistrikterne forblev befolkningstallet stort set uændret med godt 24.000 indbyggere, dog med en lille stigning i 1950’erne.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Den store vejplan fra 1921, der skulle rette op på Sønderjyllands forsømte vejnet, betød, at diagonalveje, der blev anlagt fra 1930’erne, kom til at skære igennem området mod både Ribe og Kolding og krydse byerne Tønder, Toftlund og Løgumkloster. Derved blev byerne i den vestlige del af kommunen forbundet med både øst‑ og vestkysten med veje, mens de smalsporede jernbaner til Aabenraa og Haderslev blev nedlagt i hhv. 1926 og 1939, og statsbanen Bredebro‑Løgumkloster‑Aabenraa i 1936. Togforbindelsen mellem Tønder og Højer, hvorfra færgen til Sild sejlede, mistede sin betydning efter opførelsen af Hindenburgdæmningen syd for grænsen, der fra 1927 forbandt fastlandet med øen Sild ved en jernbane. I 1935 blev persontrafikken nedlagt, og banen lukkede helt i 1962.

I 1948 blev den knap 10 km lange Rømødæmning indviet. I takt med den øgede velstand blev Rømø et yndet turistmål, ikke mindst for endagsturister fra Nordtyskland. Rømødæmningen blev udvidet i midten af 1960’erne, og vejen sydfra, hovedvej A11, blev udvidet og reguleret til at kunne håndtere det stigende trafikale pres, bl.a. med omfartsvej ved Bredebro i 1962. Med anlæggelsen af statshavnen på Rømø i 1964 med bilfærge til Sild kom der forøget pres på vejnettet til Rømø. Ruten var både billigere og smidigere for privat‑ og lastbiler fra Tyskland end togforbindelsen hen over Hindenburgdæmningen.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbruget var ved periodens begyndelse det vigtigste erhverv i området, og for at tilgodese marskens dyrkning samt ikke mindst for at sikre kystområderne mod årlige oversvømmelser blev der i 1920’erne igangsat flere store digebyggerier, bl.a. Rejsby Diget nord for Skærbæk opført 1923‑25, og i perioden 1926‑33 blev det store afvandingsprojekt af Tøndermarsken igangsat. Dette betød dannelsen af Geest Kog sydøst for Tønder, som foruden mange dræningskanaler indbefattede 108 km ådiger samt fire pumpestationer. Som en følge af marskens afvanding blev Tønders forhåbning om atter at få en havn endeligt skrinlagt. I 1934 blev kanalen ind til Skibbroen tilkastet, og i 1940 blev den sidste rest af havnebassinet fyldt op.

Den nye grænse betød, at eksporten af levende dyr sydpå blev noget mindre lukrativ, og i stedet blev der oprettet slagterier. I Tønder blev der i 1922 oprettet et kommunalt slagtehus, der i 1926 blev overtaget af det nyoprettede Tønder og Omegns Eksport‑Svineslagteri. Også længere nordpå, i Skærbæk, blev der i 1924 oprettet et privat slagteri, Skærbæk og Omegns Eksportslagteri. Men bortset fra disse tiltag var erhvervsudviklingen begrænset. Først efter Besættelsen og med oprettelsen af Sønderjyllands Erhvervsråd i 1950 og Sønderjyllands Investeringsfond i 1959 samt Egnsudviklingsloven fra 1958 begyndte der at komme skred i udviklingen. Blandt andet grundlagde Karl Toosbuy i 1963 Bredebro Skofabrik; det, der senere blev til skokoncernen ECCO. En anden virksomhed, der nød godt af erhvervsrådets arbejde, var Tønder Maskinfabrik A/S (TØMA), oprettet i 1958. Den blev Tønders første større industrivirksomhed. I 1961 etablerede System Abstrakta A/S sig i Tønder. Det var en afdeling af Poul Cadovius’ design‑ og møbelfabrikker, hvor et af produkterne var de karakteristiske skalformede læskure, som blev opstillet ved busholdepladser over hele landet. I 1962 blev der oprettet en afdeling af emballageproducenten Brødrene Hartmann A/S i Tønder, ligesom møbelvirksomheden Findahl i Skærbæk dette år fik succes med den klassiske stol Mosbøl.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Allerede i januar 1940 blev Rømø udsat for et britisk bombeangreb, da en pilot angivelig troede, at han befandt sig over den tyske ø Sild. Selv om Tønder lå ved hovedvejen og var garnisonsby, forløb den tyske besættelse af Danmark d. 9. april dog roligt. Garnisonen havde rømmet kasernen og forsøgte kortvarigt at yde modstand ved Abild, Sølsted og Bredevad. På Vestbanen var der under krigen jernbanesabotager, ligesom der var overflyvninger og luftkampe. I Tønder kom krigen meget tæt på, da britiske fly kastede bomber over byen. Det skete to gange, og begge gange var det området omkring Tønder Banegård, der blev ramt. Første gang, d. 11. juli 1942, blev et hus på Jernbanegade fuldstændig sønderbombet, og fire personer omkom, mens 16 personer blev såret. I slutningen af krigen gentog episoden sig, og samme hus, som i mellemtiden var blevet genopbygget, blev ramt; denne gang med fem dræbte og syv sårede til følge.

Politik

Venstre stod stærkt ved folketingsvalgene gennem hele perioden, hvilket uden tvivl hang sammen med landbrugets dominerende stilling i området. Fra valget i 1920 til valget i 1968 var partiet enten det største eller næststørste parti; fra midten af 1930’erne i konkurrence med Socialdemokratiet. Også Det Konservative Folkeparti havde gode stemmetal. I de sydlige sogne med stort tysk mindretal gik de borgerlige stemmer i vid udstrækning til Slesvigsk Parti.

Mere om politik i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Sygehuset i Højer var blevet lukket under 1. Verdenskrig og blev ikke genåbnet efter Genforeningen. Områdets andet mindre sygehus, Løgumkloster Sygehus, fortsatte efter en renovering i 1925 som lokalt sygehus frem til 1952, hvor det blev annekssygehus til sygehuset i Tønder. I 1922 blev der indgået en overenskomst mellem amtet og byen om fælles drift af sygehuset i Tønder. I årene 1924‑25 blev kapaciteten udvidet, og igennem perioden fulgte yderligere udvidelser, så sygehuset ved periodens slutning havde 146 sengepladser.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Skole og uddannelse

Tønder var områdets uddannelsesby, men pga. afstanden søgte ungdommen fra de nordlige dele af det nuværende kommuneområde typisk til Ribe for at få en ungdomsuddannelse. I Tønder var der et gymnasium (Statsskolen) og desuden en teknisk skole og en handelsskole. Efter Genforeningen fortsatte Tønder Seminarium som dansk seminarium. Den tyske del flyttede til Niebüll, men blev dog hurtigt lukket. Ligeledes blev landbrugskolen i Tønder lukket kort efter Genforeningen.

Mere om skole og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Tønder Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970