I 1994 var sidste chance for tyske bilister, der ville spare over 1 kr. pr. liter benzin ved at køre over grænsen til Danmark
I 1994 var sidste chance for tyske bilister, der ville spare over 1 kr. pr. liter benzin ved at køre over grænsen til Danmark. Af . Begrænset anvendelse

1970-2007 i Aabenraa Kommune

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Aabenraa Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Den 31. december 1994 var sidste chance for de tyske bilister, der ville spare over 1 kr. pr. liter benzin ved at køre over grænsen til Danmark. Den danske skattereform betød, at benzinpriserne igen ville stige. Igennem 1980’erne havde det ellers været i Tyskland, besparelsen fandtes, men afgiftsforskelle og ændringer i valutakurser betød i begyndelsen af 1990’erne, at den danske benzin var billigst.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Mens befolkningstallet steg i byerne, faldt det i landdistrikterne, i takt med at også antallet af ansatte i landbruget faldt støt. Infrastrukturen blev forbedret med anlæggelsen af Sønderjyske Motorvej, hvilket betød, at byer som Padborg og Rødekro, der lå fordelagtigt i forhold til den nye transportåre, voksede, mens indbyggertallet i Aabenraa kun steg beskedent. Byen var dog stadig center for uddannelse og sundhed, og i perioden blev både Aabenraa Sygehus og byens to gymnasier udvidet.

Administrativ inddeling

Med Kommunalreformen i 1970 blev de 20 kommuner i området fordelt på fem: Aabenraa, Rødekro, Lundtoft, Tinglev og Bov. De lå herefter i Sønderjyllands Amt. I 1971 afstod Rødekro Kommune to mindre områder mellem Agerskov og Rødekro til Nørre Rangstrup Kommune. Samme år overgik et område syd for Hjordkær og det følgende år et område vest for Hjordkær fra Tinglev til Rødekro Kommune. I 1988 skete en mindre og gensidig udveksling af områder mellem Tinglev og Lundtoft Kommuner umiddelbart sydøst for byen Tinglev og mellem Rødekro og Aabenraa Kommuner langs Sønderjyske Motorvej.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet i den nuværende Aabenraa Kommune steg gennem perioden fra 53.089 i 1970 til 60.151 indbyggere i 2005. I selve Aabenraa skete en beskeden stigning fra 15.196 indbyggere i 1970 til 16.003 i 2007, og i landdistrikterne uden for byerne faldt befolkningstallet. I stationsbyerne Padborg og Rødekro steg indbyggertallet, i Rødekro i særlig grad fra 2.246 i 1970 til 5.902 i 2007.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Med etableringen af Sønderjyske Motorvej E45 i årene mellem 1970 og 1984 kom der ekstra gang i byerne Padborg/Bov og Rødekro, der nu ikke alene lå ved jernbanenettet, men også ganske tæt ved motorvejen. Ved Rødekro medførte det en kraftig udvidelse af industriområdet og i Padborg et endnu stærkere fokus på speditørvirksomhederne. Omvendt betød det, at den gamle hovedby, Aabenraa, blev mindre attraktiv for nye industrier, omend havnen fortsat, som landsdelens største, var et godt aktiv som ind- og udskibningshavn til hele Østersøen og med god og tæt forbindelse ud til motorvejen. Flere gange i løbet af perioden blev vanddybden i havnen forøget, ligesom der også kom tankskibsbroer.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Flere industrivirksomheder, som oprindelig var lokaliseret i Aabenraa, flyttede vestpå, væk fra den gamle købstad ud mod højderyggen med bedre forbindelse til jernbanen og ikke mindst den nye motorvej. Dette gjaldt bl.a. Sækko A/S (i dag: Abena), der i 1980 begyndte at producere bleer og hygiejnebind under navnet Bambo.

I 1998 blev Sønderjyllands Maskinfabrik en del af A/S Dansk Stålkonstruktion og begyndte herefter at producere vindmølletårne under navnet DS SM (i dag: Valmont SM A/S). I 1970’erne var der 200‑300 ansatte i virksomheden og i 2007 omkring 450 ansatte.

Ved Kommunalreformen i 1970 blev Aabenraa ikke alene hovedby for den større kommune, byen blev også hovedsæde for Sønderjyllands Amtskommune med opførelse af en ny amtsgård lige syd for byen i 1977. Udviklingen og det større fokus på servicefagene afspejlede sig i erhvervsudviklingen. I 1976 var 50 % af befolkningen beskæftiget inden for handels- og servicefagene. 30 år senere, i 2006, var andelen steget til godt 63 %. Omvendt faldt andelen af beskæftigede inden for de primære erhverv fra knap 15 % til små 6 % i 2006. Til trods for industriel fremgang, havn, motorvej og eksportvirksomheder ved grænsen skete der et mindre fald inden for antallet af ansatte i både industri- og transportbranchen, formentlig som følge af effektiviseringer.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Med Kommunalreformen i 1970 og dannelsen af de større kommuner blev den politiske opdeling mellem land og by mindre. I Rødekro Kommune overtog Venstre borgmesterposten i 1970 og havde den frem til 1993, hvorefter Socialdemokratiet overtog. I Bov Kommune skiftede borgmesterstolen mellem Lokallisten, Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti. I Aabenraa Kommune holdt Socialdemokratiet borgmesterposten frem til 1985. I de følgende år skiftedes Venstre og Socialdemokratiet om posten.

Ved folketingsvalgene stod Socialdemokratiet godt i byerne, og Venstre i landdistrikterne, men ved Jordskredsvalget i 1973 skete der store ændringer. I det nuværende kommuneområde fik Fremskridtspartiet næstflest stemmer (6.596) kun overgået af Socialdemokratiet (7.640 stemmer). Også Centrum-Demokraterne, der var gået i forbund med Slesvigsk Parti, havde et fint valg med 3.390 stemmer.

Mere om politik i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Ved Kommunalreformen i 1970 kom sygehusvæsnet under Sønderjyllands Amt, og det banede vejen for færre, større og mere specialiserede sygehuse. Mindre lokalsygehuse blev nedlagt, mens andre blev opprioriteret, heriblandt sygehuset i Aabenraa, der i 1992 kunne indvie nye bygninger på Egelund ved motorvejen. Efter Strukturreformen i 2007 blev sygehuset i Aabenraa en del af Sygehus Sønderjylland.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Skole og uddannelse

Kommunens uddannelsesinstitutioner var samlet omkring hovedbyen Aabenraa med de to gymnasier, hhv. Aabenraa Statsskole, der i 1986 skiftede navn til Aabenraa Gymnasium og HF, og Deutsches Gymnasium für Nordschleswig. Med den forøgede tilgang til gymnasierne blev begge skoler i perioden udvidet, førstnævnte i hhv. 1979‑80, 1997 og 2002, sidstnævnte i 1992. Derudover var der i byen en handelsskole og et AMUcenter, der bl.a. tilbød uddannelser inden for transport, lager og logistik i Lundsbjerg lige syd for Aabenraa.

Mere om skole og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Aabenraa Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007