I perioden blev opført alment boligbyggeri og udviklet kulturtilbud, mens grøn bæredygtighed blev et af kommunens varemærker.
Vikingelandsbyen som blev oprettet i 1992. Af Vikingelandsbyen.
Begrænset anvendelse
1970-2007 i Albertslund Kommune
Administrativ inddeling
I forbindelse med Kommunalreformen i 1970 skete der ingen ændringer af kommunens grænser, men kommunen skiftede navn til Herstedernes Kommune. I 1973 skiftede kommunen navn igen til Albertslund Kommune. I 1974 overdrog Albertslund Kommune områder til Ballerup-Måløv (omtrent langs Frederikssundmotorvejen) og Glostrup Kommuner, mens man indlemmede et beskedent stykke af Brøndbyøster-Brøndbyvester Kommune. Dermed fik kommunen sin nuværende størrelse. Kommunen lå i Københavns Amt indtil Strukturreformen i 2007.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I 1970 boede 23.331 indbyggere i kommunen, og dette tal steg til 30.871 i 1976. Siden faldt befolkningstallet til 27.608 i 2006.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Albertslund Kommune blev i 1977 gennemskåret af Motorring 4, der også delte Vestskoven. Forbrændingen i Albertslund blev fra 1992 kun benyttet i spidsbelastningsperioder og i 1996 helt nedlagt. I stedet tilsluttede kommunen sig VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab, som var blevet stiftet i 1984.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Tabel. Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Albertslund Kommune.
/DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/RASU2 OG RAS2XX SAMT REGISTERFOLKETÆLLING 1976.
Licens:
Begrænset anvendelse
Byudviklingen og boligbyggeriet i kommunen fortsatte i perioden. I årene 1972‑74 opførtes det store almennyttige byggeri Galgebakken. For bl.a. at sikre et varieret kulturtilbud opførte kommunen i 1974 Albertslundhuset, som rummede biograf, bibliotek og teatersal.
Fra 1976 til 2006 faldt andelen af beskæftigede inden for industri og landbrug. Handel og serviceerhverv var dominerende, og andelen af beskæftigede i brancherne forblev stort set uændret (se Tabel).
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik, uddannelse og social omsorg
Socialdemokratiet havde et stærkt fodfæste i kommunen og fik flest stemmer ved folketingsvalgene i perioden, med undtagelse af 1987, hvor det var SF. Partiet sad også på kommunens borgmesterpost i hele perioden. Albertslund Kommune udviklede i perioden en grøn profil med fokus på økologisk institutionsmad og miljøinitiativer.
Albertslund Amtsgymnasium (i dag Albertslund Gymnasium) blev etableret i 1982. Fra 1972 lå Albertslund Børnehaveseminarium på Roholmskolen. I 1992 blev det sammenlagt med andre seminarier under navnet Højvangseminariet og flyttede til Glostrup. Albo Omsorgscenter åbnede i 1977 og rummede plejehjemspladser, beskyttede boliger og dagcenter.
Borgmester Finn Aaberg
Finn Aaberg stod bag mange lokale initiativer i sin tid som borgmester. I 1979 tog han initiativ til Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS), som han senere blev formand for. Her er han fotograferet i 2009 foran kommunens kælkebakke.
Finn Aaberg (1940‑2015) var borgmester i Albertslund Kommune 1978‑2009. Han var uddannet cand.scient.pharm. i kemi og biokemi, men blev i stedet grebet af politik. Som socialdemokratisk borgmester stod han i spidsen for en kommune i stærk vækst med en vision om billigt byggeri af god kvalitet. Integration var også en nøglesag, og i 1993 stod Aaberg bag Albertslundmodellen, hvor tosprogede elever blev fordelt på kommunens skoler.
I 1992 blev Finn Aaberg næstformand for DR’s bestyrelse, hvor han var formand 1995‑2003. Derefter var han medlem af DR-bestyrelsens byggeudvalg, som han måtte forlade i 2008 efter en kritisk revisionsrapport om DR-byggeriet i Ørestad. I 2009 overdrog han borgmesterposten til en partifælle, men fortsatte som menigt medlem af kommunalbestyrelsen til 2013. Sammen med kommunalbestyrelsen vedtog han tre fyrtårne for kommunen – børn, kultur og miljø – som også i dag er Albertslund Kommunes mærkesager.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
