Rovdyranlægget i Zoologisk Have (ca. 1975) af . Begrænset anvendelse

1970-2007 i Frederiksberg Kommune

Sjælsø Gruppen, der købte Royal Copenhagens grund og bygninger, stod for omdannelsen af området sammen med Juul Frost Arkitekter. Flere bygninger blev revet ned, mens områdets tilbageblevne bygninger blev istandsat og moderniseret, bl.a. den prominente, trefløjede hovedbygning ud mod Søndre Fasanvej.
.

Kendetegnende for perioden var Frederiksbergs transformation til uddannelses- og serviceby. Flere industrivirksomheder lukkede eller flyttede ud af kommunen, bl.a. Royal Copenhagen, og flere industribygninger blev omdannet til nye formål. Det kollektive trafiksystem på Frederiksberg blev udbygget, bl.a. med Ringbanen, mens metroen fra 2003 integrerede Frederiksberg i hovedstadens kollektive trafiksystem.

Administrativ inddeling

Frederiksberg Kommune havde langt overvejende haft samme form siden år 1900, med mindre ændringer i 1930’erne, og havde vedvarende været placeret i Københavns Amt. Der skete i perioden ingen ændringer af de kommunale grænsedragninger. Ved Kommunalreformen i 1970 fik kommunen, som Københavns Kommune, en særstatus som både primær- og amtskommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Frederiksbergs befolkningstal var i 1970 101.874. Derefter faldt befolkningstallet konstant til 85.611 i 1990. Størst var faldet i 1970’erne. Fra 1990 til år 2000 steg befolkningstallet på Frederiksberg til 90.327, og derefter var der en mindre kraftig befolkningsvækst. I 2007 boede der 92.234 i kommunen.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Kommunens trafikale forbindelser blev væsentligt udvidet. I 1986 åbnede to nye stationer på S-togsstrækningen mellem Frederiksberg og Vanløse: Solbjerg Station og Lindevang Station. Som en del af planlægningen af den kommende metro blev S-togsstrækningen i 1995 forkortet til en midlertidig Frederiksberg Station, og i 1998 blev S-banen afkortet til Solbjerg. Tunnelborearbejdet fra Nørreport til Frederiksberg begyndte i 2001, og i maj 2003 åbnede metrostrækningen fra Nørreport til Frederiksberg og i oktober samme år fra Frederiksberg til Vanløse. Den nye S-togsringbane (linje F) fra Hellerup til den nye Flintholm Station (2004) blev året efter forlænget gennem det sydvestlige Frederiksberg og til Køge Bugt-banen.

Fra begyndelsen af 1970’erne leverede Frederiksberg Kommune sit affald til Amagerforbrænding, og Frederiksbergs forbrændingsanstalt blev nedlagt i 1975. Strandvejsgasværket lukkede i 1983, og kommunen fik i stedet leveret gas fra Sundby Gasværk. I midten af år 2000 blev et nyt vandværk og vandbehandlingsværk opført på Stæhr Johansens Vej (tidligere Fabrikvej) for at sikre en større egenforsyning af vand fra Carlsbergforkastningen.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Tabel. Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Frederiksberg Kommune.

.

Samarbejdet mellem kommunen og private aktører siden slutningen af 1980’erne resulterede i omfattende byomdannelser på tidligere industri- og erhvervsområder. Mange tidligere industribygninger på Frederiksberg blev revet ned og omdannet til bl.a. boligområder. I slutningen af 1980’erne blev NKT’s store industrigrund omdannet til komplekset Dalgas Have med boliger og nye undervisningsbygninger for CBS tegnet af Henning Larsen. På Bryggeriet Stjernens grund på Dronning Olgas Vej blev det almennyttige byggeri Stjernen opført i 1974. Bebyggelsen Solbjerg Have blev opført 1978‑79 på den tidligere gasværksgrund ved Finsensvej, mens Borups Have blev opført 1990‑91 nord for Borups Allé efter rydningen af flere erhvervsgrunde.

En total rydning og omdannelse af Frederiksbergs tidligere banegårdsområde fra 1995 gav først plads til Frederiksberg Centret, der åbnede i september 1996. I 2004 fulgte en underjordisk biblioteksudvidelse samt to nye pladser, ligesom det nye Frederiksberg Gymnasium også blev indviet i denne del af Frederiksbergs centrum samme år. I samme periode blev de grunde, der før havde huset de kommunale værker, omdannet til det nye kvarter Flintholm. Andre industribygninger blev omdannet til nye formål, bl.a. Den Kongelige Porcelainsfabrik. Udflytningen af Royal Copenhagen kom til at betegne afslutningen på den forandringsproces fra industri til uddannelses- og servicefunktioner på Frederiksberg, der var indledt i 1950’erne.

I perioden var der en stigning i antallet af virksomheder inden for privat og offentlig administrations- og servicevirksomhed. Velfærdskommunens videre udbygning manifesterede sig bl.a. i et stigende antal kommunalt ansatte, der var beskæftiget inden for områder som socialforsorg, sundhed, bolig, skole, uddannelse og kultur. Samlet set faldt andelen af ansatte inden for industri og transport fra 1976 til 2006 (se tabel), mens antallet af ansatte inden for handel, servicefag og det offentlige i samme periode steg fra 71,2 % til 83,7 %.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, uddannelse og social omsorg

Frederiksberg Kommunes mangeårige borgmester Arne Stæhr Johansen portrætteret af Axel P. Jensen i hans karakteristiske pastose malestil med den raffinerede nedtonede kolorisme. Maleriet, der er malet i 1953, hænger i Frederiksberg Rådhus’ byrådssal.

.

Det Konservative Folkeparti besad gennem hele perioden borgmesterposten på Frederiksberg. 1970‑78 var A. Stæhr Johansen borgmester, ligesom han havde været i perioden 1950‑54 og fra 1958. A. Stæhr Johansen blev afløst af John Winther, der var borgmester i årene 1978‑2000. Ved årsskiftet 2000/2001 blev posten overtaget af Mads Lebech, der havde posten indtil 2009.

Den stigende andel af ældre førte til udvidet hjemmehjælp og -sygepleje. Plejehjemmet Østervang blev udvidet, og andre ældre plejehjem blev renoveret. I 1970’erne og 1980’erne blev Frederiksberg Hospital flere gange udvidet og renoveret, og i 1995 overgik hospitalet til H:S (Hovedstadens Sygehusfællesskab). Som følge af kvindernes stigende erhvervsbeskæftigelse etablerede kommunen desuden en række nye daginstitutioner og fritidshjem og begyndte at give driftsstøtte til selvejende, private institutioner.

Også på uddannelsesområdet var der i perioden en betydelig kommunal byggeaktivitet og modernisering af skoler. I 1978 åbnede Frederiksberg Forberedelseskursus, der i 1989 fik betegnelsen Frederiksberg Voksen Uddannelses Center (VUC). I 1986 overtog Frederiksberg som amtskommune byens statslige gymnasier. I april 2004 blev det nye Frederiksberg Gymnasium indviet, og Frederiksberg Studenterkursus, Frederiksberg VUC og Frederiksberg Sprogcenter blev slået sammen til den nye institution: VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF). På grund af et stigende antal større børn etablerede man tre nye skoler: Ny Hollænderskolen i 1992, Tre Falke Skolen i 2001 og Skolen ved Søerne i 2004.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Frederiksberg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007