Tiden 1970‑2007 var i Frederikssund Kommune kendetegnet af både stigende bilisme og et øget antal pendlere. Her ses tankstationen DK-Benzin på Lyngerupvej i den sydlige del af Lyngerup i 1983. DKBenzin, en dansk kæde af selvejende tankstationer, var blevet grundlagt året før.
.

Befolkningsvæksten fortsatte i perioden. Den største erhvervsgruppe var fra 1970 til 2007 ansatte i det offentlige, mens antallet ansat inden for landbrug og industri faldt. Fra 1989, hvor kommunen fik S-togsforbindelse til København, pendlede en stor del af indbyggerne ud af kommunen til arbejde.

Administrativ inddeling

Med Kommunalreformen i 1970 blev områdets ni sognekommuner og ene købstadskommune fordelt på fire kommuner: Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby Kommuner. De lå fortsat i Frederiksborg Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Den nuværende Frederikssund Kommune oplevede en kontinuerlig befolkningsvækst mellem 1970 og 2007 på samlet set omkring 57 %, og ved begyndelsen af 2007 var der i alt 43.910 indbyggere på det nuværende kommuneområde. Den daværende Frederikssund Kommune voksede således fra 14.477 indbyggere i 1975 til 17.859 i år 2000, mens Skibby Kommune havde 5.132 beboere i 1975 og 6.519 i år 2000, og Slangerup Kommune var hjemsted for 6.671 indbyggere i 1975 og 8.406 i år 2000. Langt større var befolkningsvæksten i den daværende Jægerspris Kommune fra 6.426 indbyggere i 1975 til 9.274 i år 2000.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Jernbanen mellem København og Frederikssund blev i 1989 udbygget til en S-togsbane, hvorved rejsetiden for persontrafikken mellem Frederikssund og hovedstaden blev afkortet betydeligt. Igennem hele perioden var der en ret omfattende udpendling, især til hovedstadsområdet. I 1985 og år 2000 drejede det sig om hhv. 10.392 og 14.191 personer. Antallet af indpendlere var som regel halvt så stort.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Erhvervsudvikling

Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Frederikssund Kommune.

.

I 1970’erne blev handel og serviceerhverv – herunder bl.a. social- og sundhedsvæsen, undervisning og administration – det erhvervsområde, som beskæftigede den største andel af indbyggerne i den nuværende Frederikssund Kommune. Gennem perioden steg antallet af indbyggere beskæftiget i disse brancher, og samtidig faldt antallet inden for landbrug og fiskeri samt i industrien (se Tabel). Der var kun mindre forskel på procenttallene i de enkelte dele af den nuværende kommune med undtagelse af landbrug og fiskeri. Eksempelvis arbejdede 10 % i den daværende Skibby Kommune inden for landbrug eller fiskeri i 1985, mens det kun drejede sig om 2 % i Frederikssund Kommune.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, uddannelse og social omsorg

Ved alle folketingsvalg til og med 1998 var Socialdemokratiet det største parti i Frederiksværkkredsen. Derimod vandt Venstre i hhv. 2001 og 2005. Vælgerne i kredsen fulgte i høj grad de samme tendenser som på landsplan. Således blev Fremskridtspartiet det næststørste parti i valgkredsen ved »jordskredsvalget« i 1973. Venstre fastholdt sin traditionelle position som det største parti i Skibby Kommune i både 1973 og 1975. Herefter var Socialdemokratiet gennem en længere årrække største parti i Skibby Kommune, ligesom det var tilfældet i Frederikssund og Jægerspris Kommuner. I Slangerup Kommune skiftedes Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti derimod til at være størst.

I 1970 fik Frederikssund en stærkere profil på uddannelsesområdet med åbningen af Frederikssund Amtsgymnasium, som fra 1971 fik bygninger, der var anlagt til formålet. Amts- og Bysygehuset på Færgevej blev erstattet af et nyt sygehus på Frederikssundsvej i Frederikssund, der åbnede i 1985.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om Historie i Frederikssund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007