1970-2007 i Furesø Kommune

Tabel. Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Furesø Kommune.
.
Planerne for et nyt bycenter i Farum var færdige i 1973, og iført træsko tog borgmester Haakon Vitting Andersen fra Venstre det første spadestik til bycenteret i februar 1974, selv om Miljøministeriets godkendelse manglede. En klage over procedurefejl endte med en afstemning blandt borgerne i maj 1974, hvor 71,8 % stemte imod centeret. I stedet blev et nyt projekt på en tredjedel af størrelsen vedtaget, og det nye center, Farum Bytorv, åbnede i 1977 i den centrale del af Farum.
.
Den 17. marts 2005: Værløseborgere i demonstration mod den sammenlægning med Farum Kommune, som de frygtede ville blive påtvunget deres kommune.
.

Kommunen var stort set fuldt udbygget, og perioden var kendetegnet af en mindre befolkningsvækst. Åbningen af Hillerødmotorvejen og omlægningen til S-tog var væsentlige forbedringer af infrastrukturen.

Administrativ inddeling

De to kommuner Værløse og Farum havde i stort set uændret form eksisteret siden sognekommunernes oprettelse, og områderne havde siden år 1800 været underlagt de samme amter, hhv. København og Frederiksborg, hvilket blev fastholdt med Kommunalreformen i 1970.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Fra 1970 til 1976 var der en kraftig befolkningsvækst i det område, der i dag udgør Furesø Kommune, og befolkningstallet steg fra 25.547 til 32.889 indbyggere. Derefter stilnede befolkningsvæksten af indtil 1980. I 1980’erne stagnerede befolkningstallet på omkring 34.000 indbyggere. Fra 1990 til 2007 oplevede kommunen igen en konstant befolkningsvækst, og befolkningstallet steg fra 34.186 til 37.624.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Infrastrukturen blev væsentlig forbedret i perioden. Hillerødmotorvejens etape fra Skovbrynet til Farum åbnede i 1974 og fra Farum til Allerød Station i 1978. Hareskovbanen blev i 1976 omlagt til at køre Svanemøllen-Ryparken-Farum i stedet for fra Lygten Station til Farum. Året efter indførtes S-togsdrift på strækningen med stationerne Hareskov, Værløse og Farum.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Befolkningsvækst førte til en sammensmeltning af stationsbyen Farum og landsbyen Stavnsholt. I 1980 var Lille Værløse stort set udbygget. Landsbypræget var udvisket, og af de gamle gårde var kun Mosegården tilbage, mens stuehuset til Langkjærgård var indrettet til børnehave. Antallet af ansatte i administration og teknisk forvaltning i den daværende Værløse Kommune steg fra 76 ansatte i 1970 til 240 i 1990. Behovet for et nyt rådhus opstod, og det blev indviet på Stiager i 1992.

I Farum førte opførelsen af et nyt bycenter i 1974 uden Miljøministeriets godkendelse til en folkeafstemning og et ændret bycenter. Nord for centeret var Farum Midtpunkt blevet færdigt, og i årene 1972‑75 flyttede ca. 5.000 personer ind i terrasselejlighederne. Midtbyen med Bytorvet blev udbygget i de følgende år. Efter 1980 blev desuden en svømmehal og to store idrætsanlæg opført.

Der skete kun få ændringer i erhvervsfordelingen i perioden. Den største ændring var en stigning i andelen af kommunens indbyggere, der var ansat inden for branchen erhvervsservice, mens andelen af kommunens indbyggere, der arbejdede inden for industrien, faldt fra 17,4 % til 11,1 % fra 1976 til 2006 (se tabel). Mange indbyggere pendlede til København.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Ved folketingsvalg skiftede det i perioden, om det var Det Konservative Folkeparti, Fremskridtspartiet, Venstre eller Socialdemokratiet, der fik flest stemmer. I den daværende Værløse Kommune havde Det Konservative Folkeparti borgmesterposten i årene 1970‑2002 med undtagelse af 1978‑82, hvor det var Socialdemokratiet. I årene 1974‑78 og 1982‑98 var Ernst Ellgaard fra Det Konservative Folkeparti borgmester. 2002‑06 havde Venstre borgmesterposten i Værløse Kommune.

I den daværende Farum Kommune havde Venstres Haakon Vitting Andersen borgmesterposten 1970‑74, og derefter var det indtil 1985 Gøsta Gustavsen fra Socialdemokratiet. Efter at Gustavsen havde undladt at indbetale kildeskat af de kommunalt ansattes løn til staten uden byrådets vidende, blev han ekskluderet af Socialdemokratiet. Gustavsen skiftede ved valget i 1985 til Venstre, hvor Peter Brixtofte havde borgmesterposten 1985‑2002. I 2002 fratrådte Peter Brixtofte som borgmester, og samme år blev kommunen sat under økonomisk administration som konsekvens af Farumsagen. 2002‑06 havde Venstre fortsat borgmesterposten i den daværende Farum Kommune. De to kommuner blev, trods protester fra Værløseborgere, lagt sammen til den nye Furesø Kommune fra 2007.

Mere om politik i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Furesø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007