1970-2007 i Gribskov Kommune

Administrativ inddeling

Efter Kommunalreformen i 1970 var den nuværende Gribskov Kommune opdelt i dels Helsinge Kommune, der kom til at bestå af de tidligere Vejby-Tibirke, Ramløse-Annisse, Helsinge-Valby Sognekommuner samt den søndre del af Græsted-Mårum Sognekommune, dels Græsted-Gilleleje Kommune, som blev en sammenlægning af Blistrup, Søborg-Gilleleje og de nordlige og overvejende dele af Esbønderup-Nødebo og Græsted-Mårum Sognekommuner. Bortset fra en mindre grænseændring mellem de to kommuner i 1972 i Græsted-Gilleleje Kommunes favør blev der ikke i perioden foretaget nogen ændringer i de administrative grænser.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1970 var befolkningstallet i det område, der i dag udgør Gribskov Kommune, 23.181 indbyggere. Indtil 1976 var der en stor befolkningstilvækst, bl.a. i kraft af udflytning fra København, og indbyggertallet steg til 29.158. De følgende år var der en mere jævn befolkningstilvækst, og i 2007 var befolkningstallet 40.409. Helsinge voksede 1970‑2007 fra 3.613 til 7.191 indbyggere, Gilleleje fra 2.943 til 6.350 og Græsted fra 1.654 til 3.309.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

En stigende del af kommunens befolkning var pendlere, og perioden var karakteriseret af øget bilisme og et stigende antal togpassagerer. Tilflytning og især sommerens tilstrømning af turister satte pres på vejnettet, som blev udbygget gradvist, således at gennemgående veje så vidt muligt gik uden om byerne. Gribskovbanens passagertal steg gennem perioden fra ca. 560.000 passagerer årligt i 1974 til 1,8 mio. passagerer i 2001. Det øgede passagertal blev hjulpet på vej af et nyt fælles takstsystem for trafikselskabet HT i 1975 samt en sporfornyelse på Gribskovbanen 1974‑81.

Helsinge Fjernvarme indviede eget kraft-varme-værk i Helsinge i 1995. I 1998 opførte NESA et kraft-varmeværk i Vejby-Tisvilde. I 2005 indgik de to værker en driftsaftale, så selskabet i Helsinge udførte driftstilsyn og fjernovervågning af værket i Vejby. I 2006 blev værket solgt til Vejby-Tisvilde Fjernvarme.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I 1976 var 59 % af de erhvervsaktive beskæftigede inden for handel, service eller offentlig administration, mens det i 2006 var steget til godt 70 %. Andelen af de erhvervsaktive i industri, transport og byggeri faldt i samme periode fra ca. 34 % til 27 %, og andelen i primære erhverv faldt fra godt 7 % til 2,6 %. Andelen af kommunens areal, der blev brugt som landbrugsjord, faldt gennem perioden, men landbruget prægede fortsat dele af det åbne land. Gilleleje var Sjællands største fiskerihavn i 2007, selv om antallet af fiskere dog var faldet med 26 % i årtiet 1995‑2005. De største fangstarter var sild, torsk og jomfruhummer.

Gennem hele perioden spillede turismen en væsentlig rolle. Både Græsted-Gilleleje og Helsinge Kommuner havde store områder af rekreativ interesse i skov og ved strand.

Flere af kommunens gamle industrifirmaer, fx Brdr. Petersens Maskinfabrik i Gilleleje, var fortsat virksomme. Også teglværkerne spillede stadig en rolle. I 2004 solgte Wewers A/S Pedershvile Teglværk til den østrigske teglproducent Wienerberger, der fortsatte produktionen i Helsinge.

Såvel Græsted-Gilleleje som Helsinge Kommune førte en egnsudviklingspolitik, hvor hovedbyerne Helsinge, Gilleleje og Græsted var kommunale centre med forvaltningen og hovedparten af den offentlige service, og hvor størstedelen af den bymæssige vækst skulle finde sted. Enkelte andre kommunale forvaltninger blev dog også placeret i de mindre byer. Således lå Græsted-Gilleleje Kommunes skatteforvaltning i hele perioden i Blistrup. De største landsbyer skulle fortsat kunne tilgodese de mest basale behov og bl.a. rumme mulighed for dagligvareindkøb.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Ved folketingsvalgene stod Socialdemokratiet stærkt i det meste af perioden, men blev dog jævnligt udfordret som største parti: I 1973 blev det Fremskridtspartiet, i 1975 Venstre, og ved valgene 1984 og 1987 blev det Det Konservative Folkeparti. Mod slutningen af perioden blev Venstre områdets klart største parti.

Ved kommunalvalgene var Venstre og Socialdemokratiet de største partier gennem det meste af perioden; Venstre har domineret på borgmesterposterne. Dog havde daværende Græsted-Gilleleje Kommune 1982‑90 en socialdemokratisk borgmester, og 1998‑2002 havde Helsinge Kommune en borgmester fra SF. Efter Strukturreformen i 2007 fortsatte Græsted-Gillelejes Venstreborgmester siden 1990, Jannich Petersen, som borgmester i Gribskov Kommune.

Nogle af egnens missionshuse lukkede i perioden, således i Ejlstrup i 1987, men både Indre Mission og Luthersk Missionsforening var fortsat repræsenterede i mange lokalsamfund og havde fortsat begge missionshuse i Græsted.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og social omsorg

I takt med det voksende befolkningstal måtte skoler udvides. Flere af områdets folkeskoler byggede til, og flere byer fik helt nye skoler, eksempelvis Nellerupgård Skole i Gilleleje i 1973 og Blistrup Skole i 1978. Helsinge Gymnasium (nuværende Gribskov Gymnasium) åbnede i 1981 med plads til ca. 300 elever.

I Græsted blev der bygget nyt plejehjem i 1975, og i Helsinge udvidede plejehjemmet Helsingegården med en ny fløj i 1982. Esbønderup Sygehus blev i 1972 udbygget til 100 sengepladser. I 1992 blev sygehuset administrativt lagt sammen med Hillerød Sygehus.

I begyndelsen af 1970’erne blev idrætshaller opført i flere byer, fx Græsted, Esrum og Ramløse. Helsingehallen fra 1966 fik tilbygget badmintonhal og svømmehal, og i 2000 blev Helsinge Hallerne opført.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Gribskov Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007