1970-2007 i Haderslev Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Efter Kommunalreformen i 1970 fordelte det nuværende kommuneareal sig langt overvejende på Haderslev, Vojens og Gram Kommuner. Derudover lå området omkring Fjelstrup i Christiansfeld Kommune og området omkring Bevtoft i Nørre-Rangstrup Kommune. Hele området lå i Sønderjyllands Amt. Der skete marginale ændringer af kommunegrænserne i 1970 mellem Christiansfeld og Haderslev Kommuner, i 1972 mellem Gram og Rødding Kommuner og i 2003 mellem Vojens og Haderslev Kommuner, så grænsen her i lidt højere grad kom til at følge motorvejen.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Perioden var præget af langsom vækst afløst af perioder med stagnation. I 1970 havde det nuværende kommuneområde 54.100 indbyggere, hvilket steg til 56.353 i 2005. Frem til slutningen af 1980’erne skete stigningen primært pga. befolkningsvækst omkring Vojens og Gram, mens byen Haderslev oplevede et mindre fald i befolkningstallet. Herefter begyndte en svag stigning i Haderslev, mens befolkningstallet i Vojens og Gram stagnerede. Landkommunerne oplevede fraflytning gennem hele perioden.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1974 blev persondriften på togstrækningen Vojens-Haderslev indstillet pga. oliekrisen og erstattet med busser. Dette var tænkt som en midlertidig løsning, men passagerdriften blev aldrig genoptaget. Godsdriften blev dog opretholdt frem til 1999. I 1984 blev Sønderjyske Motorvej (E45) åbnet med forløb igennem kommunen. Da Storebæltsbroen åbnede i 1998, var vejtrafikken på tværs af Danmark blevet så effektiv, at ruteflyvningerne fra Vojens Lufthavn, som delte baner med Skrydstrup, blev nedlagt. Haderslev havde fået fjernvarme i 1959, og i 1996 blev et moderne kraft-varme-værk indviet ved Fjordagervej. Foruden naturgas blev også varme fra affaldsforbrænding benyttet.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Afvandringen fra landdistrikterne betød, at forretninger, serviceydelser og industrier samt lokale foreninger forsvandt og blev erstattet af tilsvarende i de større byer. Udviklingen medførte, at mange af områdets landsbyer fik karakter af sovebyer befolket af pensionister og motoriserede unge familier, der pendlede frem og tilbage til deres arbejde i de større byer. Landsbyerne i umiddelbar nærhed af hovedbyen Haderslev som Åstrup og Starup fik efterhånden status af forstadsbebyggelse.

Inden oliekrisen og lavkonjunkturen slog igennem i midten af 1970’erne, kunne både Vojens og Haderslev notere fremgang i antallet af industribeskæftigede, hvorimod Gram, der lå langt fra både motorveje og jernbaner, måtte konstatere en nedgang. Specielt i Vojens, som var områdets trafikale og industrielle center, toppede beskæftigelsen med 2.300 ansatte ved køleskabsfabrikken Gram i 1972, men derefter gik det tilbage. I slutningen af 1990’erne var der stadig omkring 1.400 ansatte, men i år 2000 var der kun knap 400.

Også Haderslevs store gamle virksomhed Schaumanns Klædefabrik mærkede op mod årtusindeskiftet globaliseringens pres og måtte som Danmarks næstældste klædefabrik indstille produktionen i 1995.

Der var dog industrivirksomheder, som overlevede og voksede, fx det nu internationalt kendte skibsværft XYachts, der åbnede i Haderslev i 1979. I Arnum ved Gram voksede Camp-Let, der havde sendt sin første ferievogn på gaden i 1969, til at beskæftige ca. 50 personer i år 2000.

Samfundet var under hurtig forandring, hvilket tydeligt fremgår af erhvervsfordelingen. Hvor knap 12 % af kommunens indbyggere i 1976 var beskæftigede inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, var denne andel faldet til knap 5 % i 2006. Også andelen af beskæftigede inden for industrien blev mindre, særligt efter år 2000. Hvor der i 1976 var 21 % beskæftiget i denne branche, var der i 2006 blot 17 %. Derimod vandt handels- og servicefagene tilsvarende frem. Fra i 1976 at have beskæftiget knap 53 % udgjorde gruppen i 2006 65 %.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Perioden var kendetegnet ved politisk opbrud. Ved folketingsvalget i 1973, »Jordskredsvalget«, fik de tre nye partier (Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti) et godt valg med hhv. 18,8 %, 7,9 % og 5,7 % af stemmerne i Haderslev opstillingskreds. Op gennem perioden genvandt de gamle partier noget af fordums styrke, om end Dansk Folkeparti efter stiftelsen i 1995 fik godt fat i vælgerne.

Også på det lokale plan skete der forskydninger, men det skyldtes mere ændringer i kommunegrænserne. I Haderslev havde der gennem lang tid været en socialdemokratisk borgmester, men med udvidelsen af kommunen i 1970 overtog Det Konservative Folkeparti borgmesterposten, som det beholdt frem til 1981. I de følgende år vekslede borgmesterposten mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre.

I Gram var der gennem hele perioden borgerligt flertal, fortrinsvis med Venstreborgmestre, og i Vojens skiftede borgmesterposten mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Mere om politik i kommunen

Skole og uddannelse

Da Haderslev i begyndelsen af 1970’erne ikke som håbet blev hjemby for Sydjysk Universitetscenter, der kom til at ligge i Esbjerg, blev der i stedet afsat midler til en højskole. Fra 1975 blev der på Forsknings- Højskolen eksperimenteret med højskolebegrebet, men i 1987 gik skolen fallit. Det gamle Haderslev Statsseminarium blev i 2002 en del af CVU Sønderjylland.

Der blev oprettet flere nye efterskoler i kommunen, bl.a. Gram Efterskole i 1998 i det tidligere Gram Sygehus’ bygninger. Efter Hoptrup Højskoles nedlæggelse i 2003 kom bygningerne fra 2005 til at huse Hoptrup Efterskole. I Vojens skiftede Vojens Ungdomsskole navn til Gymnastik- og Idrætsefterskolen VGIE.

Mere om skole og uddannelse i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Ved Kommunalreformen i 1970 kom sygehusvæsnet ind under Sønderjyllands Amt, og alle landsdelens sygehuse kom under fælles administration. I 1975 åbnede det nye Haderslev Sygehus vest for Haderslev, mens sygehuset i Gram blev nedlagt i 1989 under voldsomme protester fra lokalbefolkningen. Haderslev Sygehus blev fra 2004 lagt sammen med de øvrige sønderjyske sygehuse og kom fra 2007 til at hedde Sygehus Sønderjylland.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Haderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007