Helsingør Værft var i knap 100 år en markant virksomhed i Helsingør. Her ses værftet i 1983 med skibsbygningshaller, kraner, byggebeddinger og tørdok.
.

Helsingørs største arbejdsplads, Helsingør Værft, lukkede i 1983. I perioden arbejdede færre indbyggere inden for industrien, mens flere fandt beskæftigelse inden for handel, service eller i det offentlige. Helsingørmotorvejen kom til Helsingør Kommune i begyndelsen af perioden, og antallet af personer, der pendlede ud af kommunen, steg.

Administrativ inddeling

Ved Kommunalreformen i 1970 blev Tikøb Sognekommune og Helsingør Købstadskommune lagt sammen til Helsingør Kommune. Kommunen lå herefter fortsat i Frederiksborg Amt. Indtil Strukturreformen i 2007 skete der ingen ændringer af de administrative grænser i området.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Fra 1970 til 1980 steg befolkningstallet i Helsingør Kommune fra 52.772 til 56.566 indbyggere, men i løbet af 1980’erne stagnerede indbyggertallet og lå i 1990 på 56.701. I 1990’erne begyndte tallet atter at stige svagt, og i 2007 boede 61.012 indbyggere i Helsingør Kommune. Befolkningsudviklingen var dog forskellig for Helsingør og landsognene i kommunen. I Helsingør (inkl. forstæder) boede der i 1970 42.425 indbyggere, dvs. omkring 80 % af kommunens indbyggere. Fra 1970’erne steg befolkningstallet, mens det i 1980’erne til midten af 1990’erne faldt en smule. Derefter var befolkningstallet jævnt stigende, og i 2007 var befolkningstallet i Helsingør med forstæder oppe på 45.809 indbyggere. I landsognene steg befolkningstallet svagt gennem hele perioden fra 10.347 indbyggere i 1970 til 14.792 indbyggere i kommunens landsogne i 2007. I de to kystbyer Hellebæk og Hornbæk var der også en betydelig befolkningsvækst. I 1970 boede der 2.911 indbyggere i Hellebæk og 2.335 i Hornbæk, og i 2007 var tallet steget til hhv. 5.475 indbyggere i Hellebæk og 3.624 i Hornbæk.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Færgeforbindelsen Sundbusserne fortsatte ruten til Helsingborg. DSB-færgeruten Helsingør-Helsingborg blev fra 1991 i stedet drevet af SweFerry under navnet Scandlines. Efter åbningen af Øresundsforbindelsen til Malmø i år 2000 ophørte overførslen af jernbanevogne med færge fra Helsingør til Helsingborg. Første del af Helsingørmotorvejen (rute 19, E47) mellem Jægersborg og Brønsholm ved Kokkedal åbnede 1956‑57, og strækningen mellem Brønsholm og Mørdrup ved Espergærde i 1974. Helsingør Kommune blev herefter i stigende grad en pendlingsforstad til hovedstadsregionen. Dette ses bl.a. fra 1993 til 2006, hvor indpendlingen steg fra 5.952 til 6.702 personer, mens udpendlingen steg fra 10.234 til 13.572 personer.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Tabel. Erhvervsfordelingen i 1976, 1990, 2000 og 2006 i Helsingør Kommune.

.

Landbrug og fiskeri havde ingen større betydning som erhverv i kommunen. Antal indbyggere i kommunen, der var beskæftiget inden for de primære erhverv, landbrug og fiskeri, faldt fra 1,6 % i 1976 til 0,8 % i 2006 (se tabel).

Lukningen af Helsingørs største arbejdsplads, Helsingør Værft, i 1983 fik indvirkning på byens erhvervsfordeling. I 1980 arbejdede 29 % i byen Helsingør inden for håndværk og industri, men i 1984 var tallet faldet til 23 %. Også handel og transport faldt i samme periode fra 32 % i 1980 til 30 % i 1984. I kølvandet på værftets lukning åbnede en række mindre og mellemstore virksomheder i byen, fx HV-Turbo (fra 2007: Siemens Turbomachinery Equipment). Der fandtes en del andre industrivirksomheder i kommunen. Eksempelvis blev et industriområde nær Kvistgård anlagt i 1960’erne, hvor virksomheder som Kvistgaard Jern & Metal A/S siden blev opført.

Ser man på hele perioden, faldt beskæftigelsen i kommunen særligt inden for industri og en smule inden for transport og bygge- og anlægsbranchen fra 1976 til 2006 (se tabel). Til gengæld steg beskæftigelsen samlet set inden for erhvervsgrupperne handel, service og i det offentlige. Dette skyldtes bl.a., at flere indbyggere var ansat i det offentlige (kommune, amt og stat), men også at sommerhusområder i kommunen havde mange feriegæster, hvilket medførte en blomstrende handel i de nærliggende byer, fx Hornbæk. Desuden var mindst en tredjedel af omsætningen i Helsingørs indre by baseret på svenskehandlen.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Ved folketingsvalg var Socialdemokratiet fra 1970 til 2001 fortsat Helsingørkredsens markant største parti. Det svingede, hvilket parti der fik næstflest stemmer. Fra 2001 fik Socialdemokratiet og Venstre omtrent samme antal stemmer. I 2005 blev Socialdemokratiet ved folketingsvalg for første gang siden 1895 ikke det største parti i kredsen. Den samme tendens til et politisk skifte væk fra Socialdemokratiet ses i kommunalpolitikken, hvor Helsingørs borgmester 1970‑93 var en socialdemokrat, mens kommunens borgmester kom fra Det Konservative Folkeparti i perioden 1994‑2009.

Både i Helsingør og i Espergærde betød det stigende befolkningstal, at to nye sogne blev oprettet. I 1977 blev Sthens Sogn dannet af en del af Sankt Olai og Egebæksvang Sogne, og samme år blev Mørdrup Sogn oprettet af en del af Egebæksvang Sogn.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og social omsorg

I 1978 flyttede det daværende Helsingør Gymnasium til Espergærde og skiftede navn til Espergærde Amtsgymnasium (senere Espergærde Gymnasium og HF). Samme år blev det nuværende Helsingør Gymnasium oprettet i Helsingør.

Øresunds- og Helsingørs Sygehospital på Fiolgade flyttede i 1976 til nye bygninger på Esrumvej (Øresundshospitalet), og blev i 1992 lagt sammen med sygehuset i Hørsholm med det nye navn Helsingør Hospital.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Helsingør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007

Eksterne links