Igennem perioden blev jernbanen udkonkurreret af biltrafikken. Også godstransporten blev i stigende grad omlagt til lastbiler, og vejnettet blev markant forbedret og udbygget. Mange af områdets tekstilindustrier flyttede deres produktion til udlandet, og i stedet kom it- og teknologisk industri til.
Herningværket under opførelsen i 1982. Af Hugo E. Madsen/Lokalhistorisk Arkiv i Herning.
Begrænset anvendelse
1970-2007 i Herning Kommune
Tidslinje over middelalder og nyere tid i Herning Kommune
Herningværket under opførelsen i 1982. Værket var i begyndelsen kulfyret, men blev i år 2000 omlagt til naturgas og i 2002 til træflis. Foto fra 1982.
Administrativ inddeling
Ved begyndelsen af 1970 fordelte det nuværende kommuneareal sig på 19 sognekommuner og en enkelt købstadskommune, Herning. Med undtagelse af det lille hjørne af Sønder Omme Sognekommune i områdets sydspids, der lå i Vejle Amt, lå hele området i Ringkøbing Amt. Med Kommunalreformen i 1970 blev området langt overvejende lagt i Aulum-Haderup, Trehøje, Aaskov og Herning Kommuner, mens sydspidsen, der herefter overgik fra Vejle til Ribe Amt, lå i Grindsted Kommune. Et par småområder fra Aulum-Haderup og Herning Kommuner blev føjet til Trehøje i 1972. I 1974 afstod Aulum-Haderup ligeledes et område i øst til Karup Kommune. Sydspidsen af den nuværende kommune overgik fra Grindsted til Aaskov Kommune i 1980.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Befolkningsvæksten fortsatte igennem 1970’erne under indflydelse af den voksende tekstilindustri. I 1980’erne stagnerede væksten indtil omkring 1990. Derefter steg indbyggertallet igen stabilt frem til periodens slutning.
I Herning faldt befolkningstallet svagt fra 1970 indtil omkring 1990. Mellem 2004 og 2006 steg tallet fra 29.945 til 44.481, da forstadsområderne Gjellerup, Lind og Snejbjerg blev lagt til.
I de mindre byer Sunds, Vildbjerg, Aulum og Kibæk skete der en kontinuerlig vækst igennem perioden.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I 1971 blev persontrafikken på Viborg- Herning-banen nedlagt, og året efter fulgte godstrafikken, mens privatbilismen og lastbiltransporten på områdets veje voksede. Den øgede trafik krævede en omfartsvej, Dronningens Boulevard, der kom til at løbe syd om Hernings bymidte. I forbindelse med anlæggelsen af omfartsvejen blev den gamle stationsbygning revet ned, og i 1979 blev et nyt banegårdscenter indviet, hvor hele den offentlige trafik var samlet.
Herningværket begyndte driften i 1983 og leverede el og fjernvarme til forbrugere i både Herning og Ikast Kommuner.
I 2002 indviedes motorvejsstrækningen Herning-Bording, som forbedrede områdets trafikale forbindelse til resten af Europa. I 2006 blev Messemotorvejen åbnet for at forbedre de trafikale forhold omkring messecenteret (i dag: MCH Messecenter Herning).
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Igennem perioden skete der et fald i andelen beskæftiget inden for landbrug, og det samme gjaldt bygge- og anlægsbranchen. Fremstillingsindustri samt handel og omsætning var det, der beskæftigede flest efter 1970. Med forbedrede transportmuligheder og den øgede globalisering igennem 1980’erne begyndte flere virksomheder at flytte produktionen til udlandet. Dette eskalerede efter Murens fald i 1989, hvor især tekstilproduktionen blev flyttet til Østeuropa og Fjernøsten, og antallet af arbejdspladser inden for denne branchefaldt.
Herning og Ikast Kommuner begyndte i årene 1992‑93 et samarbejde, der skulle skabe nye erhvervsarealer. Arealer mellem Hammerum og Ikast blev udlagt, og den første lokalplan blev vedtaget i 1993. Med udviklingen af infrastruktur i form af gode motorvejsforbindelser havde arealerne en god beliggenhed i forhold til det øvrige Jylland. Flere it-virksomheder flyttede til Herning, og i løbet af 1990’erne blev der etableret højteknologisk maskin- og metalindustri i erhvervsområdet nord for Vildbjerg.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og religion
Ved folketingsvalgene stod Venstre stærkt i landkommunerne, mens Socialdemokratiet stod stærkest i Herning Kommune. Dansk Folkeparti fik med tiden også en del stemmer.
Ved kommunalvalgene vandt Venstre borgmesterposten i de kommuner, der ved Strukturreformen i 2007 blev samlet til Herning Kommune. Den eneste undtagelse var i den daværende Herning Kommune, hvor en socialdemokrat sad som borgmester 1990‑98.
I år 2000 indgik Herning Kommune et samarbejde med fem andre kommuner i »Dogme 2000«, hvorved kommunerne forpligtede sig til at yde en ekstra indsats for at beskytte miljøet og for på længere sigt at skabe bæredygtige lokalsamfund.
Uddannelse og social omsorg
Luthersk Missionsforening oprettede i 1973 Midtjyllands Kristne Friskole i tidligere KFUK-lokaler, og i 1976 stod den nybyggede skole klar i Herning. I 1972 blev Familiehøjskolen Skærgaarden (i dag: Højskolen Skærgården) oprettet med både børnehave og skole tilknyttet.
Herningsholm Erhvervsskole, der i 1876 var etableret som aftenskole i Hotel Eydes dansesal i Herning, blev EFG-skole i 1970 og fik en erhvervsgymnasial retning i 1985 og HTX-retning i 1994. I 1988 blev Aulum Kristne Friskole etableret. Herning Seminarium blev endeligt nedlagt i 1992.
Hammerum Landbrugs- og Husholdningsskole blev i 1989 omdannet til både at omfatte landbrug og tekstil- og sundhedsskole. I 1999 skiftede den navn til Agroskolen og fokuserede herefter udelukkende på landbrugsuddannelser.
I 2006 blev den kristne friskole Parkskolen etableret i Herning.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Herning Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Herning Kommune
- Middelalderen i Herning Kommune
- 1536-1850 i Herning Kommune
- 1850-1920 i Herning Kommune
- 1920-1970 i Herning Kommune
Se alle artikler om 1970-2007
