Den Genfundne Bro fra 1899, som i dag er renoveret og udgør en del af cykelruten Bryrupbanestien af . Begrænset anvendelse

1970-2007 i Horsens Kommune

Den forbedrede infrastruktur både i og uden for kommunen gav gode vilkår for den voksende privatbilisme, mens de lokale rutebiler blev færre. Befolkningen voksede både i begyndelsen og i slutningen af perioden, og mange bosatte sig i nybyggede parcelhuskvarterer i udkanten af de etablerede byer.

Oliekrisen i 1970’erne påvirkede industrien, som dog voksede igen i 1990’erne. Landbrugene blev større, men beskæftigede stadig færre.

Administrativ inddeling

Ved begyndelsen af 1970 fordelte det nuværende kommuneareal sig på 18 sognekommuner og en købstadskommune. Efter Kommunalreformen i 1970 var området langt overvejende fordelt på Horsens, Gedved og Brædstrup Kommuner foruden to små områder af Skanderborg og Nørre-Snede Kommuner. Hele området – på nær det lille stykke af Skanderborg Kommune, der lå i Århus Amt – lå herefter i Vejle Amt. I 1972 tilgik det lille stykke af Skanderborg Kommune samt et stykke af Horsens Kommune og Gedved Kommune, mens et lille stykke af Gedved Kommune til gengæld tilgik Brædstrup Kommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1970 var indbyggertallet i den nuværende Horsens Kommune 66.972, hvoraf 44.120 boede i Horsens. Kommunens indbyggertal steg frem til omkring 1980, hvor det stagnerede, og igennem 1990’erne var der kun svag vækst og sågar tilbagegang. Omkring årtusindskiftet begyndte en betydelig vækst, og i 2005 var der 76.656 indbyggere i Horsens Kommune, hvoraf omkring 50.000 boede i Horsens.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Horsens Kraftvarmeværk blev tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og indviet i 1992. Det blev bygget oven på den gamle losseplads ved Horsens Fjord, og de moderne bygninger med forbrændingsanlæg, administration og turbiner er således et billede på tidernes skiftende affaldshåndtering.

.

Infrastrukturen i kommunen blev påvirket af vej- og brobyggerier andre steder i landet. Den nye Lillebæltsbro fra 1970 og Storebæltsforbindelsen, der i 1998 blev åbnet for biltrafik, minimerede rejsetiden til Sjælland markant og forøgede både pendling og handel mellem landsdelene.

Horsens Havn blev udbygget og fungerede fortsat som eksporthavn. Antallet af person- og lastbiler steg kraftigt i perioden, og vejnettet blev udbygget og forbedret, mens mange af rutebilerne til landsbyerne blev indskrænket eller nedlagt. Motorvejen mellem Horsens og Aarhus åbnede i 1980, i 1990 kom der motorvej mellem Horsens og Vejle, og i 2007 åbnede motortrafikvejen mellem Horsens og Billund.

Fra 1984 fik Horsens Kommune og de nærmeste omegnskommuner naturgas fra de danske felter i Nordsøen, og i 1992 åbnede Horsens Kraftvarmeværk.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Indtil 1970 havde Horsens, pga. amtsgrænsen, ikke kunnet udvide sig syd for Dagnæs Bæk, der udmunder i Horsens Fjord. Da Horsens i 1970 blev indlemmet i det nye Vejle Amt, kom der en ny byplan, der også indbefattede de daværende landsbyer Torsted, Tyrsted og Dagnæs syd for byen. Her blev der efter 1970 opført store parcelhuskvarterer til de mange familier, der ønskede eget hus og have. Nye store industrikvarterer opstod vest og syd for byen i forbindelse med motorvejsafkørslerne.

På den nordligste af de to halvøer ved Horsens Havn blev sandet fra uddybning og vedligeholdelse af havn og sejlrende deponeret. Da halvøen kunne bære bygninger, blev der her anlagt havnekaj, lagre og transportcenter.

Den gamle losseplads, der var blevet lagt direkte i fjorden i 1920, havde siden da ført til forurening af fjorden. I 1980 blev der derfor nedbanket spunsvæg for at forhindre yderligere udsivning af skadelige stoffer. På en del af den halvø, der var opstået af lossepladsen, blev opført rensningsanlæg, forbrændingsanlæg i begyndelsen af 1970’erne og kraftvarmeværk samt en genbrugsplads i begyndelsen af 1990’erne.

Efter en afmatning i industrien efter oliekriserne i 1970’erne og de offentlige besparelser i 1980’erne voksede industrien igen igennem 1990’erne med fx foderfirmaet Hamlet Protein (grundlagt 1992). Nissens køler- og aluminiumsfabrik (1921), Schur og andre ældre firmaer ekspanderede i Horsens, mens VELUX ekspanderede i Østbirk og Brædstrup. Ved Gedved nord for Horsens anlagde Danish Crown mellem 2002 og 2005 Danmarks største svineslagteri.

Igennem perioden skete der stadig forandringer i landbruget. Antallet af landbrug faldt fortsat i begyndelsen af perioden, og antallet af ansatte blev stærkt reduceret, mens maskiner og færdigt foder i stigende grad vandt frem. Der blev primært dyrket byg og hvede til foder samt raps til olie. Dyrkningen af roer til foder forsvandt næsten helt, da roer var mere arbejdskrævende end andre foderafgrøder. Kartofler blev dyrket på de sandede jorder, især vest for Gudenå. Svineavl var fortsat et stort produktionsområde, mens malkekøer blev et sjældnere syn på markerne, da de i højere grad gik i løsdriftsstalde. Der var desuden stor produktion af æg og kyllinger. Det traditionelle fiskeri var i 1970 forsvundet pga. den stigende forurening af Horsens Fjord. I stedet blev der fra 1980’erne opdrættet ørred i Horsens Fjord nær øerne Alrø og Hjarnø og i Kattegat ud mod Endelave. Fra slutningen af 1980’erne blev der skrabet blåmuslinger i og uden for Horsens Fjord, som fra 1989 blev forarbejdet og pakket hos Wittrup Seafood i Horsens Havn.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, uddannelse og sociale forhold

Socialdemokratiet sad på borgmesterposten i Horsens Kommune igennem hele perioden, fra 2005 med Jan Trøjborg på posten. Gedved og Brædstrup var præget af Venstre. Dog var borgmesteren i Brædstrup mellem 1970 og 1977 valgt fra en lokalliste.

Det stigende antal unge, der tog en gymnasial uddannelse, rejste behovet for et gymnasium mere, foruden Horsens Statsskole, der var blevet oprettet i 1532. I 1980 blev Amtsgymnasiet i Horsens (i dag: Horsens Gymnasium & HF) oprettet. Herudover fandtes der bl.a. håndværkeruddannelser, handelsskole og ingeniøruddannelsen Horsens Teknikum. Gedved Seminarium blev nedlagt i årene 1984‑86. Fra 1984 rummede det i stedet pædagoguddannelse, og fra 1986 Socialpædagogisk Højskole, der dog blev nedlagt igen ti år senere.

Som i andre større byer blev der i Horsens i løbet af 1980’erne og 1990’erne oprettet væresteder for socialt udsatte, og i 1984 åbnede Horsens Krisecenter for voldsramte kvinder. Det stigende antal ældre gav også anledning til anlæggelse af plejehjem i både Horsens, Gedved og Brædstrup samt i flere landsbyer. Horsens Sygehus fik nye bygninger i 1970 og blev løbende udvidet og ombygget igennem perioden. I 2006 blev Horsens Statsfængsel (i dag FÆNGSLET) nedlagt, og de indsatte blev flyttet til det nye statsfængsel Enner Mark nordvest for Horsens.

Mere om politik, religion, uddannelse og sociale forhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Horsens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007