Byudbygningen ved Ishøj Strand fortsatte, og kommunens indbyggertal voksede i løbet af 1970’erne i kraft af mange tilflyttere, der slog sig ned i den nye by. Blandt de mange nye indbyggere var også indvandrere og flygtninge.

Administrativ inddeling

Kommunalreformen i 1970 havde beskedne konsekvenser for den administrative inddeling. En firkant mod Høje-Taastrup Kommune indrammet af Hveen Boulevard, Halland Boulevard og Sydvej blev lagt til Høje-Taastrup Kommune. I 1974 tillagdes desuden området vest herfor også Høje-Taastrup Kommune, og den østlige del af grænsen mod Greve Kommune blev lettere udjævnet ved mindre overdragelser til Torslunde-Ishøj. I 1993 blev et sidste lille stykke nord for Sydvej overdraget til Høje-Taastrup, mens et område vest for Torslunde gik den modsatte vej. Desuden blev grænsen mod Vallensbæk udlignet ved en lettere gensidig udveksling, hvormed kommunen fik sin nuværende størrelse. Ishøj Kommune lå indtil Strukturreformen i 2007 fortsat i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Den hastige befolkningsvækst fra 1960’erne fortsatte. Kommunen havde i 1970 4.442 indbyggere, hvoraf 60 % boede i Ishøj. Indbyggertallet steg til 20.483 i 1980, hvorefter det stabiliserede sig på omkring 21.000 indbyggere. I 2006 havde kommunen 20.820 indbyggere, hvoraf ni ud af ti boede i Ishøj.

Blandt de mange nye indbyggere var også indvandrere og flygtninge, som kom til at sætte deres præg på den lokale udvikling. Gæstearbejdere udgjorde allerede fra begyndelsen af 1970’erne 9 % af indbyggerne og kom især fra Tyrkiet og Pakistan. Fra 1975 forsøgte kommunen at begrænse antallet, men i 1981 havde kommunen landets højeste andel af indbyggere med indvandrerbaggrund (11 %). Denne udvikling fortsatte i de følgende årtier. I 1991 havde 16 % udenlandsk baggrund, og i 2006 28 %. Der kom et muslimsk bedested til i 1986 og i 1990’erne tyrkisk lokal-tv.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Der var kommet mange tilflyttere til kommunen i 1960’erne og 1970’erne, men mangel på ordentlige forbindelser lagde en dæmper på tilflytningen. Åbningen af Køge Bugt Motorvejen i 1972 og S-togsforbindelsen mod Køge med station i Ishøj i 1976 betød derfor, at det blev muligt at pendle til og fra Ishøj Kommune.

Ishøj Kommune indgik i 1984 sammen med de andre Vestegnskommuner i Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS).

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Ved Ishøj Strand er anlæggelsen af Strandparken i fuld gang.

.

Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Ishøj Kommune.

.

Luftfoto af Ishøjplanen fra første halvdel af 1970’erne, hvor området endnu ikke var helt færdigbygget. Boligområdet blev opført 1970‑73.

.

Køge Bugt Strandpark ved Ishøj Strand summer af mennesker i sommervarmen, her under hedebølgen på grundlovsdag i 1980, hvor så mange ville til stranden, at politiet var nødt til at standse tilstrømningen af biler.

.

Kommunens nye indbyggere kom især til at bo i det etagebyggeri, som dominerede byggeriet i 1970’erne. Der blev opført over 4.000 nye boliger i Ishøjplanen (senere Vejleåparken), Strandgårdsparken, Vildtbanegård I-III, Gadekæret og Strandparken med en blanding af boligblokke og gårdhavehuse. Kommunen fik nyt rådhus i Ishøj, og i 1977 blev Ishøj By Center, med bl.a. et lavprisvarehus, taget i brug.

Siden 1936 havde der været planer om en strandpark i Køge Bugt, men de blev først realiseret i 1980 med indvielsen af en ny strandpark anlagt af Køge Bugt Strandpark I/S. I strandparken indgik bl.a. også Ishøj Havn, og ARKEN Museum for Moderne Kunst kom fra 1996 også til at ligge her.

Erhvervsudviklingen fra den foregående periode fortsatte. Landbrug spillede en mindre rolle, og de største erhvervsgrupper i 1970 var offentlig administration (659 personer), industri (614 personer), handel (457 personer) og byggeri (457 personer). En tredjedel af indbyggerne arbejdede i kommunen, mens resten fandt beskæftigelse uden for kommunen, især i København. I 1970’erne blev handel hovederhvervet for kommunens indbyggere, tæt efterfulgt af industri og offentlig administration.

Den offentlige forvaltning fik flere og flere opgaver, hvilket også påvirkede erhvervsfordelingen. I 1983 var der 1.967 ansat inden for offentlig administration, 1.966 inden for handel og 1.822 inden for industri. Ved periodens slutning fandt 2.633 personer offentlig beskæftigelse, mens 2.077 var beskæftigede med handel og 1.022 med industri. Da hovedparten af indbyggerne havde job inden for handel og industri, betød det også, at langt de fleste havde grundskole- eller erhvervsuddannelse.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Ishøj By Center. Centeret åbnede i 1977.

.

Politik, uddannelse og social omsorg

I perioden var sammensætningen af kommunalbestyrelsen domineret af Socialdemokratiet som det største parti. Socialdemokraterne sad på borgmesterposten igennem hele perioden, og efter 1986, hvor partiet fik 9 ud af 17 pladser, konstituerede partiet sig ikke med andre partier. Per Madsen fra Socialdemokratiet var borgmester i perioden 1974‑2000. Også ved folketingsvalg var Socialdemokratiet det parti, der fik flest stemmer.

Den hastige befolkningsforøgelse krævede flere kommunale institutioner. Før udbygningen af Ishøj havde kommunen kun haft én skole og én børnehave; i 1980 var der otte vuggestuer, 16 børnehaver, to integrerede institutioner, fem skoler, syv fritidsklubber og to ungdomsskoler. Samtidig kom der ungdomsuddannelser i kommunen, bl.a. handelsskole, teknisk skole, produktionsskole og gymnasium. En del af ungdomsuddannelserne var fra 2007 samlet i CPH West, der rummede erhvervsuddannelser, gymnasium og efteruddannelser. Også på ældreområdet skete der udbygning med nye plejehjem og andre omsorgsydelser.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ishøj Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007