Kalundborgegnens Produktionsskole ved Svebølle i 1988
Kalundborgegnens Produktionsskole ved Svebølle i 1988. Af . Begrænset anvendelse

1970-2007 i Kalundborg Kommune

På Kalundborgegnens Produktionsskole ved Svebølle, oprettet i 1977 og godkendt af Undervisningsministeriet i 1980, blev der i årene 1987‑89 gennemført et forsøgs‑ og demonstrationsprojekt med i alt fem ungdomsboliger opført i stampet lerjord. Medvirkende var unge arbejds‑ og uddannelsesløse mellem 16 og 30 år. Her er de unge i gang med byggeriet i 1988.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Der skete ikke de store befolkningsmæssige ændringer i perioden. Med bilismens vækst blev vejnettet udvidet, hvilket bl.a. sikrede bedre forbindelser til og fra Kalundborg. Handel og industri var stadig de vigtigste erhverv, hvorimod beskæftigelsen i landbruget faldt. Turisme fik stigende betydning.

Administrativ inddeling

Ved Kommunalreformen i 1970 blev områdets 16 kommuner til fem, der alle kom til at ligge i Vestsjællands Amt. Høng Kommune var allerede blevet oprettet i 1966. Kalundborg Kommune blev udvidet ved indlemmelse af Røsnæs, Raklev og Årby Sognekommuner. Hvidebæk Kommune opstod ved sammenlægning af Værslev, Rørby, Ubby, Jorløse og Store Fuglede-Lille Fuglede Sognekommuner, Bjergsted Kommune ved forening af Føllenslev-Særslev, Bregninge-Bjergsted, Viskinge-Avnsø og Sejerø Sognekommuner, og endelig opstod Gørlev Kommune ved sammenlægning af Svallerup, Gørlev-Bakkendrup og Helsinge-Drøsselbjerg Sognekommuner. Der skete ikke yderligere administrative grænseændringer før Strukturreformen i 2007.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Områdets befolkningstal steg kun langsomt igennem perioden fra 43.939 i 1970 til 48.697 i 2005. Befolkningstallet i Kalundborg steg i begyndelsen af 1970’erne, hvorefter det stagnerede og først begyndte at stige svagt ved periodens slutning. I 2007 lå tallet på 16.360. I Høng og Gørlev steg befolkningstallet svagt indtil omkring 1990 og igen efter år 2000. Derimod oplevede Svebølle betydelig vækst fra 1970 med 766 indbyggere til 2.126 i 1999; herefter stagnerede væksten.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I perioden var det i stigende grad lastbiler, der bragte virksomhedernes varer ud til forbrugerne, og i 1971 blev Slagelse-Værslev-banen nedlagt. Vejnettet blev yderligere udviklet, og hovedfærdselsårerne var primærruterne 22 og 23. Rute 23 endte i færgelejet ved Kalundborg, hvorfra der i perioden 1962-96 var overfart til Juelsminde. Rute 22 forbandt Kalundborg vest om Gørlev med Slagelse.

Asnæsværket blev udvidet i 1981 og moderniseret igennem 1990’erne, hvilket fik betydning for virksomhederne i området.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Kalundborg voksede i perioden sammen med de omkringliggende landsbyer Brandsbjerg, Nyrup, Raklev og Ellede. De vigtigste erhverv var som før handel og industri. Byen var præget af få store virksomheder, der spredte sig i industriområdet syd og øst for byen. Administration og serviceerhverv voksede med Kalundborgs betydning som administrativt centrum.

Kalundborg Havn vedblev med at vokse, mens Mullerup Havn en kort overgang i 1970’erne var hjemsted for Botved Boats med de berømte Coronetbåde. Efter oliekrisen i 1973 gik bådeværftet konkurs, og Mullerup mistede sin betydning som industrihavn.

Beskæftigelsen i landbruget faldt i perioden, hvor brugene blev større og mere mekaniserede. Fra 1970’erne fik derimod turismen og udstykningen til sommerhuse endnu et løft med store udstykninger, der satte deres præg på Storebæltskysten, fx den 8 km lange kyststrækning syd for Kalundborg fra Svallerup Strand til Bjerge Sydstrand.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

I perioden havde Kalundborg Kommune hovedsagelig socialdemokratiske borgmestre, med en borgmester fra Socialistisk Folkeparti til sidst i perioden. Landkommunerne Høng, Hvidebæk og Bjergsted vekslede mellem borgmestre fra Venstre og lokallister. Generelt stod landkommunernes lokallister stærkt.

Mere om politik og religion i kommunen

Skole og uddannelse

Høng Landbrugsskole fortsatte sit virke i hele perioden og havde en anderledes tilgang til pædagogikken end mange andre skoler. I 1990’erne gennemførtes således projekt »manden på gården«, hvor eleverne fik overdraget skolelandbruget Torntofte til egen styring og pasning som en integreret del af undervisningen. I 2005 fusionerede skolen med Lyngby Landbrugsskole og blev til Landbrugsskolen Sjælland.

Mere om sundhed, skole og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Kalundborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007