1970-2007 i Kerteminde Kommune

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Kerteminde Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Industrialiseringsgraden faldt, ikke mindst fordi der var færre ansatte på Lindøværftet. Efter færdiggørelsen af Fynske Motorvej i midten af 1980’erne oplevede kommunens sydlige del en erhvervsmæssig opblomstring.

Administrativ inddeling

Inden Kommunalreformen i 1970 fordelte det nuværende kommuneareal sig på tre kommuner: Kerteminde, Munkebo og Langeskov, som alle lå i Odense Amt. Med reformen vedblev de tre kommuner at bestå, men alt det af Kerteminde Kommune, som lå syd for Kerteminde Fjord, på nær spidsen syd for mundingen, blev tillagt Munkebo Kommune. Kommunerne lå nu i Fyns Amt. Der skete ingen yderligere ændringer før Strukturreformen i 2007.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det nuværende kommuneområde havde i 1970 en befolkning på 19.982, som i 2005 var vokset til 23.071. Befolkningstallet i 1970 i Kerteminde var 5.007, mens det i Langeskov lå på 1.976 og i Munkebo på 4.328. Frem til 2007 næsten fordoblede Langeskov sit indbyggertal til 3.893, mens det i Kerteminde og Munkebo steg til hhv. 5.824 og 5.371.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Den sidste del af Fynske Motorvej, strækningen mellem Nyborg og Odense, blev åbnet i 1980 (fra Hjulby til Langeskov) og i 1985 (fra Langeskov mod Odense). Det medførte en betydelig forøgelse af trafikken gennem den sydlige del af kommunen, som gik yderligere i vejret efter åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1998.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Erhvervsfordelingen i begyndelsen af perioden afspejlede et område med en høj industrialiseringsgrad (37,8 % af de beskæftigede i 1976). Frem til 2007 faldt denne andel til 23,1 %. Det skyldtes til dels, at beskæftigelsen på Nordøstfyns største arbejdsplads, Lindøværftet, var faldende. Samtidig skete der med åbningen af motorvejsstrækningen mellem Nyborg og Odense en forskydning af industriarbejdspladser fra Kerteminde til Langeskov. Fiskeri og landbrug spillede stadig en vis, men gennem perioden faldende rolle. Dog var der stadig, især i den sydlige del af kommunen, mange gartnerier.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Det stærke præg, Lindøværftet satte på den daværende Munkebo Kommune, gav sig politisk udslag i, at Socialdemokratiet i perioder havde absolut flertal og besatte borgmesterposten gennem hele perioden. I Langeskov havde Socialdemokratiet borgmesterposten 1970‑86, hvorefter den overgik til Det Konservative Folkeparti, mens skiftende flertal i Kertemindes byråd banede vej for borgmestre af forskellig politisk observans.

Mere om politik og religion i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Der blev i løbet af perioden etableret en række nye institutioner på såvel børne- som ældreområdet i det nuværende kommuneområde. Kerteminde Sygehus blev nedlagt i 1983, og centraliseringsbestræbelser førte bl.a. til nedlæggelsen af Kertemindes arbejdsformidling, dommerkontor og politistation.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Kerteminde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007