Kommunen var fuldt udbygget, og befolkningstallet faldt indtil 1990 for derefter at stige igen. Industrivirksomhederne i kommunen lukkede i 1970’erne, og i stedet skabte det nyåbnede Lyngby Storcenter og Danmarks Tekniske Højskole (det senere DTU) nye arbejdspladser.
1970-2007 i Lyngby-Taarbæk Kommune
Administrativ inddeling
Allerede i 1921 fik Lyngby-Taarbæk Kommune den afgrænsning, som den har i dag. Heller ikke den amtslige tilknytning ændrede sig med Kommunalreformen i 1970: Kommunen vedblev at ligge i Københavns Amt. Der skete ingen ændringer af de administrative grænser i den efterfølgende periode.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I 1970 var udbygningen af boligområderne tilendebragt, og børn af den første generation flyttede hjemmefra. Befolkningstallet faldt derfor fra 1970 til 1990. Størst var faldet i begyndelsen af perioden, hvor det faldt fra 61.516 i 1970 til 50.225 i 1985. Fra 1990 steg befolkningstallet svagt, og i 2007 boede der 51.751 i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I perioden lagde stigende bilisme pres på motorvejsnettet, og flere motorveje i kommunen blev udvidet. Den tosporede Lyngbyvej fra Vintappersøen til Hans Knudsens Plads blev udbygget til motorvej med to tresporede kørebaner og åbnede i 1974. Strækningen mellem Jægersborg og Gammel Holte på Helsingørmotorvejen (E47) blev i 1997 udvidet fra fire til seks spor.
Da Helsingørmotorvejen (Hørsholmvejen) mellem Jægersborg og Brådebæk i 1956 var åbnet som Danmarks første motorvej, var det daglige antal biler 5.000. I 1997 var tallet steget til mellem 52.000 og 63.000 biler dagligt på Helsingørmotorvejens strækning mellem Jægersborg og Gammel Holte. Lyngby Omfartsvej på strækningen mellem Hans Knudsens Plads og Motorring 3 skiftede i 2005 navn til Helsingørmotorvejen. Den private jernbane Nærumbanen fusionerede i 2002 med Gribskovbanen, Frederiksværkbanen og Hornbækbanen til det nye selskab Lokalbanen A/S.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
I området omkring Lyngby Hovedgade blev der i begyndelsen af 1970’erne opført flere nye butiksbygninger. Lyngby Storcenter blev opført 1970‑73, og i 1972 blev Lyngby Hovedgade nr. 19‑25 revet ned for at gøre plads til butikshaller med bl.a. Irma og en boghandel.
Tabel. Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Lyngby-Taarbæk Kommune.
/DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/RASU2 OG RAS2XX SAMT REGISTERFOLKETÆLLING 1976.
Licens:
Begrænset anvendelse
I villakvartererne blev der udstykket koteletgrunde. Virumgårdkvarteret blev i 1980’erne opført nær Sorgenfri Station med tæt-lav bebyggelse, ældreboliger og et plejehjem. Desuden blev der opført nye boliger hhv. på det tidligere Lungehospitals område i 1995 og det tidligere Statens Plantepatologiske Forsøgs område ved Lottenborgvej i år 2000.
Fabrikkerne i kommunen blev i 1970’erne udflyttet eller nedlagt. Andre af de nedlagte fabrikker blev ombygget som kontorhuse, fx Dansk Gardin & Textil Fabrik i Kongens Lyngby, eller erstattet af kontorhuse, fx kontorhusene ved Lyngby Station og Klampenborgvej. Antallet af indbyggere, der var ansat i industrien, faldt fra 15,8 % i 1976 til 8,6 % i 2006. Samtidig steg antallet, der var ansat inden for handels- og serviceerhverv, samlet set fra 71,6 % i 1976 til 81 % i 2006 (se tabel).
Lyngby Storcenter blev indviet i 1973 nær Hovedgaden og Lyngby Station. Supermarkederne i bydelscentrene overtog en stor del af dagligvarehandelen. Indvielsen af Danmarks Tekniske Højskole (fra 1994: DTU) medførte, at en række laboratorie- og ingeniørvirksomheder etablerede sig i kommunen.
En kommunal kunsthal blev i 1970 etableret på landstedet Sophienholm ved Bagsværd Sø. I landstedet Friboeshvile ved Kongevejen i Kongens Lyngby blev der indrettet lokalhistorisk arkiv i 1976, og Lyngby Svømmehal blev indviet i 1977. I 2001 opførtes et kommunalt kulturhus over for Lyngby Storcenter med koncertsal og biografer.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik, uddannelse og social omsorg
Gennem hele perioden var der konservative borgmestre i Lyngby-Taarbæk Kommune. Borgmester Paul Fenneberg blev valgt i 1970 og fire år senere afløst af Ole Harkjær, der havde posten indtil 1987. Kai Aage Ørnskov overtog derefter borgmesterposten frem til 2002. Han blev afløst af Rolf Aagaard-Svendsen, der var borgmester indtil 2010.
Danmarks Tekniske Højskole blev opført 1961‑74 mellem Kongens Lyngby og Lundtofte. Uddannelsesinstitutionen var en videreførelse af Den Polytekniske Læreanstalt (oprettet i København i 1829), og Danmarks Ingeniørakademi (oprettet 1957) fik også til huse på Danmarks Tekniske Højskole. I 1994 blev navnet ændret til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der var kommunens største arbejdsplads. I 1998 var der ca. 6.000 studerende, heraf 600 ph.d.-studerende samt 550 undervisere, inkl. 92 professorer.
I 2005 fusionerede Lyngby og Omegns Handelsskole med flere nordsjællandske handelsuddannelser til én stor uddannelsesinstitution, Handelsskolen København Nord, som bl.a. fik til huse i den nedlagte Baunegårdsskole i Kongens Lyngby.
Tre nye plejehjem blev taget i brug: Lyngby Møllebo i 1976, EGV/Lions Lystoftebakken i 1977 og Virumgård i 1986.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
