Infrastrukturen spillede en vigtig rolle for udviklingen i området. Åbningen af den nye Lillebæltsbro og Fynske Motorvej samt placeringen i Trekantområdet var fordelagtige for mange virksomheder, mens områdets beboere i stigende grad pendlede til arbejdspladser uden for det nuværende kommuneområde.
Fynske Motorvej ved Nørre Aaby. Af Jens Nørgaard Larsen / Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
1970-2007 i Middelfart Kommune
Fynske Motorvej ved Nørre Aaby. Inden motorvejens anlæggelse var det hovedlandevej A1, der forbandt Odense og Middelfart; en strækning, der var svært overbelastet. Motorvejen, der blev anlagt til den nye Lillebæltsbro, blev også hurtigt en af de mest trafikerede strækninger i Danmark.
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Middelfart Kommune.
Administrativ inddeling
Med Kommunalreformen i 1970 blev området, der indtil da havde fordelt sig på 11 kommuner, langt overvejende fordelt på tre kommuner: Middelfart, Nørre Aaby og Ejby. Området omkring Holse lå indtil 1972 i Søndersø Kommune, og Brandsø indtil 1975 i Assens Kommune, hvorefter begge overgik til Ejby Kommune. Hele området lå i Fyns Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I 1970 var der 31.675 indbyggere i det område, der i dag er dækket af Middelfart Kommune. Befolkningstallet steg støt igennem hele perioden med undtagelse af et svagt fald i begyndelsen af 1980’erne. I Middelfart faldt befolkningstallet i 1970’erne, hvorefter det steg langsomt. Både Strib, Nørre Aaby og Ejby oplevede et svagt stigende befolkningstal, dog med en stagnationsperiode i begyndelsen af 1990’erne.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Den nye Lillebæltsbro åbnede i 1970 nordøst for Middelfart. Samtidig åbnede motorvejsstrækningen Nørre Aaby-Middelfart, der også førte over broen, og færdselsåren på tværs af Danmark krydsede således igennem området. Langs Fynske Motorvej blev der anlagt nye industriområder, og oplandets byer som Strib, Nørre Aaby og Ejby blev i stigende grad pendlerbyer til Trekantområdet og Odense.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Efter Kommunalreformen centreredes den kommunale forvaltning og handelslivet i stigende grad i byerne Ejby, Nørre Aaby og Middelfart. Frugtog bæravlen prægede fortsat landskabet, og landevejen mellem Middelfart og Bogense blev med sine mange vejboder kaldt »Danmarks længste grønthandel«.
I Middelfart var erhvervslivet fortsat præget af metalindustrien med bl.a. lyddæmperfabrikkerne Lydex fra 1978 (tidligere A/S Kosan-Cylindric, fra 1988 Walker Denmark A/S) og Dinex A/S fra 1982. Placeringen midt i landet, tæt på bro og motorvej som en del af Trekantområdet, betød, at flere nationale og internationale handelsvirksomheder fik hovedkontor ved Middelfart, bl.a. F. Uhrenholt Holding A/S i 1978, Dan-Bunkering Ltd. A/S i 1981 og T. Hansen Gruppen A/S i 1991. Dermed fulgte også mange konferencefaciliteter og overnatningstilbud.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik
Middelfart Kommune havde igennem hele perioden borgmestre fra Socialdemokratiet, mens Nørre Aaby Kommune valgte borgmestre fra Venstre. I Ejby skiftede borgmesterposten imidlertid mellem Venstre, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.
Mere om politik og religion i kommunen
Social- og sundhedsforhold
En række nye plejeinstitutioner blev opført, bl.a. Ældrecentret Fænøsund i 1986, Rudbækshøj Ældrecenter i 2003 og Fænøsundvænget i 2006. I 1999 lukkede det gamle statshospital i Middelfart, og samtidig blev den nybyggede Psykiatrisk Afdeling ved Østre Hougvej taget i brug.
Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Middelfart Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Middelfart Kommune
- Middelalderen i Middelfart Kommune
- 1536-1850 i Middelfart Kommune
- 1850-1920 i Middelfart Kommune
- 1920-1970 i Middelfart Kommune
Se alle artikler om 1970-2007
