Grenaa Gymnasium, ca. 1974-1980 af . Begrænset anvendelse

1970-2007 i Norddjurs Kommune

I årtierne før og omkring 2000 blev en række offentlige institutioner nedlagt i Norddjurs Kommune. Billedet viser en demonstration på Ringvejen i Grenaa i 2002 mod lukningen af Grenaa Sygehus. I 2011 endte sygehuset med at få beskåret sine funktioner og blive omdannet til Grenaa Sundhedshus.
.

Kommunens befolkningstal var nogenlunde stabilt igennem perioden, men der skete fortsat en forskydning fra land til by. Grenaa og Auning var kommunens største byer. I begyndelsen af perioden voksede Grenaas handel og industri, og flere nye industrivirksomheder kom til området. Færre var ansat inden for landbrug og fiskeri, mens turismen fik øget betydning.

Administrativ inddeling

Ved Kommunalreformen i 1970 blev Holbæk-Udby, Voer-Estruplund, Ørsted, Vivild-Vejlby og Gjesing-Nørager Kommuner forenet til Rougsø Kommune. Gammel Estrup Sognekommune blev lagt sammen med Årslev-Hørning og Virring-Essenbæk Sognekommuner, der begge i dag ligger i Randers Kommune, til Sønderhald Kommune. Nørre Djurs Sognekommune forblev samme størrelse og blev til Nørre Djurs Kommune. Kommunerne tilhørte derefter Århus Amt. I 1972 blev et mindre område af Rougsø Kommune indlemmet i Midtdjurs Kommune, og dermed dannedes den kommunegrænse mellem Rougsø og Midtdjurs Kommuner, der i dag danner grænsen mellem Syd- og Norddjurs Kommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet i det område, der i dag udgør Norddjurs Kommune, var nogenlunde stabilt igennem hele perioden. Således var der 36.393 indbyggere i kommunen i 1970 og 38.333 indbyggere i 2007. I kommunen fortsatte befolkningsvæksten omkring byerne, mens den faldt i landsognene.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Hovedvejene blev forbedret, og nogle byer fik omfartsveje. På Anholt blev vejsystemet fra slutningen af 1970’erne bygget ud mod nye sommerhusområder mod vest. Rougsø og Nørhald Kommuner overtog i 1970 færgen ved Udbyhøj og i 1996 overfarten Mellerup-Voer. Samme år blev Grenaa-Hundestedruten indstillet, mens Anholtfærgen og Varberg-ruten fortsat var i drift. Aarhus Nærbane fra Grenaa åbnede i 2005.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Norddjurs Kommune.

.

Karakteristisk for perioden var omlægninger og strukturændringer inden for landbrug og fiskeri, bl.a. på grund af Danmarks tilslutning til De Europæiske Fællesskaber (EF) i 1973. Udviklingen betød, at antallet af fiskerbåde faldt, og desuden blev en lang række brug enten nedlagt eller sammenlagt, mens andre overgik til deltidsbrug.

Fiskeriet fra Bønnerup Strand, Udbyhøj og Grenaa fortsatte, og i Grenaa voksede den tilknyttede forædlingsindustri.

Størstedelen af landbrugsjorden i kommunen lå mod øst og vest. I begyndelsen af perioden var hovedafgrøden korn, græs- og grøntfoder samt frø og rodfrugter i mindre grad. Derudover fandtes et stort antal svin og en del hornkvæg. I slutningen af perioden var landbruget ligeledes domineret af korn- og planteavl samt svinehold og kvægavl. Alt i alt faldt beskæftigelsen i de primære erhverv, landbrug og fiskeri, fra 19,7 % i 1976 til 7,1 % i 2006.

I perioden fik Grenaa egnsudviklingsstøtte af staten, og Grenaas handel og industri voksede. Fra 1970’erne kom nye virksomheder til kommunen, fx De Danske Gærfabrikker og BASF (Badische Anilin- und Sodafabrik), begge åbnet i Grenaa i 1973. Andre store arbejdspladser i Grenaa var Thorfisk og Grenaa Dampvæveri. Grenaas industri optog en del af de landmænd, der opgav bedriften.

I slutningen af perioden lukkede flere store lokale virksomheder, bl.a. Dansk-Norsk Kvælstoffabrik I/S (lukket 1990), Grenaa Dampvæveri (lukket 2002) og BASF (lukket 2005). I kommunen lå fortsat en del industrivirksomheder, særligt inden for jern- og metalindustrien, træ- og papirindustrien samt fødevareindustrien. De fleste virksomheder i kommunen var i slutningen af perioden små eller mellemstore, og kun få virksomheder havde over 100 medarbejdere. I Grenaa lå også fortsat mange industrivirksomheder, ligesom der i Allingåbro fandtes tekstilindustri, og i Vivild grafisk industri. Fra 1970 til 2006 var antallet af beskæftigede i industrien stort set uændret, mens beskæftigelsen inden for handel og service steg i samme periode.

Anholt var fiskeriet hovederhvervet indtil ca. 1980, hvorefter turismen tog over. Kommunens kystbyer profiterede også af turisme. Kattegatcentret i Grenaa åbnede i 1993. På Marinestation Anholt og i Hevringlejren fortsatte de militære aktiviteter.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

I perioden skiftede borgmesterposterne i den nuværende Norddjurs Kommune mellem Venstre og Socialdemokratiet. Grenaa havde et socialdemokratisk styre hele perioden undtagen 1976‑78, hvor Venstre havde borgmesterposten. Sønderhalds borgmester var 1970‑98 fra Venstre, derefter fra Socialdemokratiet. Nørre Djurs Kommune havde en venstreborgmester, bortset fra 1998‑2002, hvor Socialdemokratiet havde borgmesterposten. Undtagelsen var Rougsø Kommune, hvor Lokallisten alle år blev størst. Ved folketingsvalgene til og med 1998 stemte flertallet i Grenaakredsen socialdemokratisk på nær ved valgene i 2001 og 2005, hvor flest stemte på Venstre.

Uddannelse og social omsorg

Efter 1970 blev enkelte skoler nedlagt. Til gengæld blev der oprettet friskoler i Grenaa i 1981, i Gjerrild-Bønnerup i 1991 samt efterskoler i Glesborg i 1975 og i Gjerrild i 1991.

Amtssygehuset i Ørsted blev nedlagt i 1984 og indrettet til handicapinstitution, men revet ned i 2014. I 2004 fusionerede Randers og Grenaa sygehuse, mens Grenaa Centralsygehus (senere Grenaa Sundhedshus) fik færre funktioner.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Norddjurs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007

Eksterne links