Etableringen af den faste forbindelse over Storebælt 1997‑98 førte til nedlæggelse af færgefarten over bæltet og dermed til store forandringer især i Korsørområdet. Landbrug havde stadig betydning i dele af kommunen, og serviceerhverv, bygge og anlæg samt transport var i vækst.
Antvorskov Kaserne, eller Gardehusarkasernen, ved Slagelse blev opført 1969 og kom til at sætte sit præg på byen. Her ses leopardkampvogne i 1994. Af Palle Hedemann/Ritzau Scanpix, 1994.
Begrænset anvendelse
1970-2007 i Slagelse Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Slagelse Kommune.
Antvorskov Kaserne, eller Gardehusarkasernen, ved Slagelse blev opført 1969 og kom til at sætte sit præg på byen. På billedet ses Leopardkampvogne køre under motorvejsbroen ad Søndre Ringgade på vej mod kasernen i august 1994. Siden 2001 har kasernen været hjemsted for størstedelen af Gardehusarregimentet.
Administrativ inddeling
Med Kommunalreformen i 1970 blev områdets 13 kommuner til fire. Hashøj Sognekommune blev til Hashøj Kommune uden grænseændringer. Korsør Kommune opstod ved en sammenlægning af Korsør Købstadskommune og Tårnborg og Vemmelev-Hemmeshøj Sognekommuner. Skælskør Kommune blev udvidet med de tidligere Ørslev-Sønder Bjerge og Holsteinborg-Venslev Sognekommuner, som siden 1966 havde udgjort den vestlige del af Holsteinborg Sognekommune. Områdets virkelig store sammenlægning skete i nord, hvor områdets øvrige syv sognekommuner blev forenet i Slagelse Kommune. De fire kommuner blev placeret i Vestsjællands Amt. Der skete ingen yderligere grænseændringer før Strukturreformen i 2007.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Indbyggertallet i hele den nuværende kommune voksede fra 68.240 i 1970 til 76.185 i 2005. Den daværende landkommune Hashøj Kommune oplevede over perioden en stigning fra 5.772 indbyggere i 1970 til 6.681 indbyggere i 2006. I Korsør skete et mindre fald, fra 15.502 personer i 1970 til 14.773 i 2007, mens Skælskør oplevede en mindre, men kontinuerlig vækst fra 4.585 i 1970 til 6.387 i 2007. Også Slagelse gennemgik en jævn vækst, fra 26.851 i 1970 til 31.914 i 2007.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Åbningen af Storebæltsforbindelsen 1997‑98 førte til store forandringer; færgesejladsen over Storebælt blev indstillet, færgeanlæggene i Korsør og Halsskov nedlagdes, og jernbanen førtes nord om Halsskov, hvor Korsør fik en ny station i 1997. Forud for Storebæltsforbindelsen åbnedes i 1993 motorvejsforbindelse mellem Ringsted og Skovsø, hvorefter der var motorvejsforbindelse hele vejen mellem København og Korsør.
I 1971 ophørte persontransporten på jernbanen Slagelse-Næstved, men der kørte godstog frem til 1986, og herefter blev banen brugt til veterantog indimellem. I 2007 nedlagdes banen helt. I 1991 stoppede færgeoverfarten Korsør-Lohals for at blive genåbnet det følgende år af Dannebrog Rederi, der dog indstillede ruten i 1994. DSB Rederi overtog ruten i 1996 og drev den, indtil kombinationen af Korsør Stations udflytning og åbningen af Storebæltsforbindelsen definitivt fjernede grundlaget for ruten i 1999. I 1995 indstillede ruten Korsør-Kiel sejladsen.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Ved periodens begyndelse var mange i Korsør beskæftiget inden for transport, mens Slagelse og Skælskør i højere grad prægedes af fremstillingsvirksomhed og handel. Administration og liberale erhverv beskæftigede mange i hele kommuneområdet. I 2006 havde den daværende Hashøj Kommune fortsat en del landbrug og den daværende Skælskør Kommune en del beskæftiget inden for landbrug og fiskeri. Derudover sås alle steder en stigning i ansatte inden for administration og liberale erhverv, handel og bygge-anlægs-virksomhed.
Mange af Korsørs indbyggere var beskæftigede inden for færgeoverfarten. Anlæggelsen af Storebæltsforbindelsen gav en del arbejdspladser i en periode. Som kompensation for de arbejdspladser, der gik tabt ved åbningen af Storebæltsforbindelsen, blev det foreslået at lægge nogle statslige arbejdspladser i Korsør. Byen overtog alle arealer fra jernbane og havn gratis. Cikorietørreriet ved Basnæs lukkede gradvis i løbet af 1970’erne, og i 1997 lukkede olieraffinaderiet på Stigsnæs. I 2001 blev Sjællandske Livregiment, Gardehusarregimentet og Danske Livregiment sammenlagt under navnet Gardehusarregimentet og fik hjemsted på Antvorskov Kaserne.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik
I Slagelse Kommune var der socialdemokratiske borgmestre gennem det meste af perioden bortset fra en konservativ periode 1994‑97. Hashøj Kommunes borgmestre var hovedsagelig fra partiet Venstre, dog med en socialdemokratisk borgmester 1994‑2001. Også Skælskør Kommune havde Venstreborgmestre gennem det meste af perioden, mens en socialdemokrat satte sig i stolen i årene 1986‑93. Korsør Kommune havde borgmestre fra Socialdemokratiet gennem hele perioden.
Mere om politik og religion i kommunen
Uddannelse, social- og sundhedsforhold
Mange af skolerne blev udbygget i perioden, og nye kom til, fx Søndermarkskolen og Antvorskov Skole i Slagelse, der åbnede i hhv. 1973 og 1978. Ungdomshjemmet i Flakkebjerg (indtil 1922: Flakkebjerg Institut) lukkede i 1972. Syddansk Universitet fik afdeling i Slagelse i 2007, og Slagelse blev centrum for en lang række ungdomsuddannelser og videregående uddannelser; Slagelse Gymnasium flyttede ind i nye bygninger i 1977. I 1973 flyttede Antvorskov Højskole til Skælskør og skiftede navn til Skælskør Folkehøjskole. Den lukkede i 2005.
Slagelse Sygehus fik opført en ny fløj med bl.a. kirurgisk og psykiatrisk afdeling, som stod færdig i 1973. Sygehuset i Skælskør lukkede i 1983.
Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Slagelse Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Slagelse Kommune
- Middelalderen i Slagelse Kommune
- 1536-1850 i Slagelse Kommune
- 1850-1920 i Slagelse Kommune
- 1920-1970 i Slagelse Kommune
Se alle artikler om 1970-2007
