Industri og håndværk spillede fortsat en vigtig rolle i Struer, hvor ikke mindst Bang & Olufsen var en stor arbejdsplads. Overordnet fik handels- og servicesektoren dog større betydning.
1970-2007 i Struer Kommune
Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Struer Kommune.
Administrativ inddeling
Ved Kommunalreformen i 1970 blev områdets ti kommuner lagt sammen til to: Thyholm og Struer Kommuner. Samtidig blev også Thyholm og Jegindø nu indlemmet i Ringkøbing Amt, som hele den nuværende kommune således var en del af indtil Strukturreformen i 2007. I 1972 blev mindre områder i den sydlige del af Struer Kommune tillagt Holstebro Kommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Indbyggertallet steg en smule, fra 21.339 i 1970 til 23.010 i 1990. Herefter faldt det til 22.752 i 2005.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Den største koncentration af industri lå i Struer, hvor ikke mindst B&O var en betydningsfuld arbejdsplads. Struer Andelsslagteri fusionerede med Danish Crown i 1998, men blev lukket i 2002. Det blev genåbnet med nye ejere i 2005. Selv om der generelt var en tilbagegang inden for flere fag, spillede industri og håndværk fortsat en væsentlig rolle. Struer blev i stigende grad en bosætningskommune, hvor indbyggerne pendlede til arbejde. Ønsket om at tiltrække flere indbyggere ses i lokalplanerne 1970‑2006, hvor der blev arbejdet på at skabe balance mellem boliger, erhverv og rekreative områder. Andelen af beskæftigede inden for landbrug og fiskeri faldt fra 14,8 % i 1976 til 5,7 % i 2006; i samme periode faldt industriens andel fra 32,5 % til 27,5 %, mens handel og service steg fra 39 % til 54,9 % (se Tabel).
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og uddannelse
Venstre havde en stærk position i landsognene, mens Socialdemokratiet dominerede i Struer Kommune ved folketingsvalgene. Ved Kommunalreformen i 1970 blev Venstremanden S.E. Kristensen borgmester i den daværende Struer Kommune; en post, han beklædte frem til 1986, hvor han blev afløst af Niels Bergholt, ligeledes Venstre. Han sad som borgmester indtil 1998. Herefter blev socialdemokraten Leif Erik Sørensen borgmester. Ved sin død i 2005 blev han afløst af partifællen Niels Viggo Lynghøj, som sad frem til Strukturreformen i 2007. I Thyholm Kommune blev den konservative Ejnar Krabbe borgmester for den nye kommune. Ved sin død året efter afløstes han af Venstremanden Jens Hargaard. Han sad som borgmester frem til 1986, hvor partifællen Hanne Christensen overtog. Den konservative Peter Gade var borgmester fra 1998 til Strukturreformen i 2007.
Inden for uddannelsesområdet blev der i Struer tilbudt såvel gymnasiale uddannelser som erhvervsuddannelser. Flere steder i kommunen blev der åbnet efterskoler: Hardsyssel Efterskole i Vejrum Kirkeby (1970), Venø Efterskole (1997) og Lyngs Idrætsefterskole (1997). Struer Friskole åbnede i 1983, og Resen Friskole i år 2000; begge bygger på et grundtvig-koldsk grundlag. Desuden fandtes skoleskibet Marilyn Anne, der er et alternativ til 9. og 10. klasse.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Struer Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Struer Kommune
- Middelalderen i Struer Kommune
- 1536-1850 i Struer Kommune
- 1850-1920 i Struer Kommune
- 1920-1970 i Struer Kommune
Se alle artikler om 1970-2007