Langeland-Kiel-færgen Langeland III under byggeriet på Svendborg Værft i 1989. Værftet var på dette tidspunkt Svendborgs største arbejdsplads med omkring 600 ansatte.
.

Mange af områdets industrivirksomheder lukkede i løbet af perioden, og den tidligere så store værftsindustri var næsten helt forsvundet ved periodens slutning. Der blev anlagt erhvervsområder ved flere byer, og Svendborgs forstæder samt flere andre af områdets byer blev udvidet med nye parcelhuskvarterer.

Administrativ inddeling

De 16 kommuner, som det nuværende kommuneareal ved indgangen til 1970 fordelte sig på, lå alle i Svendborg Amt. Med Kommunalreformen i 1970 blev de til tre: Svendborg, som også rummede Tåsinge og de øvrige øer, Egebjerg og Gudme Kommuner. De lå herefter i Fyns Amt. I 1973 overgik et mindre område i det nordvestlige Gudme Kommune til Ryslinge Kommune, hvorved den nuværende kommunegrænse mellem Nyborg og Svendborg Kommuner blev dannet. Derudover skete der ingen ændringer i de administrative grænsedragninger før Strukturreformen i 2007.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1970 var indbyggertallet i den nuværende Svendborg Kommune 50.714, hvoraf de 24.203 boede i Svendborg. Igennem hele perioden var der befolkningsvækst, så indbyggertallet i 2007 var 58.714, hvoraf 27.263 boede i Svendborg. Der skete en befolkningsmæssig forskydning fra yderområderne mod Svendborgs forstæder samt byer som Ollerup, Vester Skerninge og Gudme.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Den voksende trafik på hovedvej 9 mellem Svendborg og Odense øgede fra midt i 1980’erne presset for at få en motorvejsforbindelse mellem de to byer. Folketinget vedtog anlægget i 1998, men etapen Kværndrup-Svendborg åbnede først i 2009. I Svendborg blev omfartsvejen Ring Nord mellem Odensevej og Ørbækvej anlagt i 1980’erne.

Svendborgs Nordre og Østre Havn var i 1970 stadig en aktiv industrihavn, men dens betydning var aftagende i takt med lukningen af en række store industriarbejdspladser ved havnen. Færgehavnen var fortsat aktiv med forbindelser til øerne Ærø, Hjortø, Skarø og Drejø.

Det sidste godstog kørte fra Svendborg i 1992 og efterlod tomme jernbane arealer. Svendborg Kraftvarmeværk blev taget i brug i 1999.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Udviklingen af forstæder og villakvarterer fortsatte efter 1970, hvor Svendborgs forstæder, Thurø By, Tved, Rantzausminde og Vindeby voksede med nye parcelhuskvarterer. Det samme skete i flere af oplandets byer.

Kommuneplanerne udlagde nye erhvervs- og industriområder primært i den nordlige del af Svendborg, men også mindre områder i tilknytning til oplandets byer som Stenstrup, Vester Skerninge, Hesselager, Vejstrup og Gudme. Det tidligere kalkindvindingsområde Klintholm i Gudme Kommune blev i 1980 udlagt som fælleskommunal miljølosseplads for en række østfynske kommuner samt Kommunekemi i Nyborg.

I 1970’erne var Svendborg en driftig industri- og værftsby med mange produktionsarbejdspladser. En stor del af disse forsvandt fra 1980 og frem med lukningen af Langes Jernstøberi i 1984, Svendborg Andels-Svineslagteri omkring 1985, byens største rederi, A. E. Sørensen i 1987, Svendborg Bryghus i 1989, Nordisk Kellogg’s i 1997 og Svendborg Værft A/S i 2001. Af de gamle, store virksomheder levede kun Halbergs Tobaksfabrik videre, nu under navnet Mac Baren Tobacco Company A/S, og udviklede sig til en af verdens største producenter af pibetobak.

Svendborgs identitet som industriby blev rystet, og det tog tid, inden man indrettede sig på en fremtid, hvor service, uddannelse og turisme var de nye udviklingsområder. En af de nye virksomheder var Oureskolerne, der begyndte som en selvfinansieret efterskole i 1987 og åbnede idrætshøjskole i 1989.

Skolerne adskilte sig fra den øvrige højskoleverden ved at tilbyde sommerkurser om sejlsport, dans og golf. I 2002 udvidedes Oureskolerne med et kostgymnasium.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Industribyen Svendborg var rent socialdemokratisk i perioden med skiftende borgmestre. I Egebjerg Kommune var det politiske billede noget mere vekslende; her dominerede Venstre det meste af perioden afbrudt af enkelte perioder med hhv. konservative og socialdemokratiske borgmestre. I Gudme Kommune sad Venstre på borgmesterposten igennem hele perioden.

Mere om politik og religion i kommunen

Sundhed, skole og uddannelse

I begyndelsen af 1990’erne blev der åbnet en distriktspsykiatrisk afdeling på Svendborg Sygehus.

Den stigende søgning til ungdomsuddannelser betød, at gymnasiet, handelsskolen og teknisk skole i løbet af perioden flyttede ud fra trange bygninger i Svendborgs centrum til nye og større bygninger, primært i den vestlige del af Svendborg.

I 2001 blev Navigationsskolen, den tidligere Kogtved Søfartsskole samt Maskinmesterskolen samlet i Svendborg International Maritime Academy, SIMAC, mens Svendborg Søfartsskole fortsat fungerede selvstændigt.

Mere om social- og sundhedsforhold, skole og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Svendborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007