1970-2007 i Thisted Kommune

Kommunalreformen i 1970 fik stor betydning for udviklingen i området. De på daværende tidspunkt 28 sognekommuner samt Thisted Købstadskommune blev erstattet af tre nye primærkommuner, hvor de tre centrale byer Thisted, Hanstholm og Hurup hver især blev administrationscentre i de nye kommuner. Til gengæld blev Thisted Amt, der med amtsadministrationen havde præget Thisted, nedlagt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

• Administrativ inddeling i middelalderen
• Administrativ inddeling 1536-1850
• Administrativ inddeling 1850-1920
• Administrativ inddeling 1920-1970

I 1970 blev Thisted, Hurup og Hanstholm hovedbyer i den daværende Thisted Kommune. Bolig- og erhvervsudviklingen centrerede sig i de tre hovedbyer. Samtidig faldt indbyggertallet i kommunen, og vækst blev erstattet af prognoser om befolkningsnedgang på 2.250 hvert 5. år. Så galt gik det ikke. I 1970 havde den nuværende kommune 46.498 indbyggere. Det tal var d. 1. januar 2007 faldet til 45.580, hvoraf ca. 20.000 boede i de tre største byer.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

• Befolkningsudviklingen i Thisted Kommune
• Befolkningsudvikling i middelalderen
• Befolkningsudvikling 1536-1850
• Befolkningsudvikling 1850-1920
• Befolkningsudvikling 1920-1970

Fra kommunal side ønskede man at prioritere den kollektive trafik højt pga. de store afstande, og fordi bilen i 1970’erne ikke var allemandseje. I 1975 åbnede en kommunal færgerute mellem Thyborøn-Agger, hvilket halverede afstanden mellem Thyborøn og Hanstholm. Hanstholm Havn blev udvidet hvert tiår, nemlig i 1977, 1987 og 1997. I 1979 blev der etableret færgeforbindelser fra Hanstholm til bl.a. Norge og Færøerne, og lystbådehavne blev anlagt, bl.a. ved Doverodde (1972) og Amtoft (1981).

Thisted havde fortsat jernbaneforbindelse mod syd. Mange års planer om at forlænge banen til Hanstholm Havn blev aldrig realiseret.

I 1970 åbnede den kommunalt ejede Thisted Lufthavn i Tved, bl.a. med daglig forbindelse til København; denne rute lukkede dog i 2007.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

• Færdsel i middelalderen
• Infrastruktur 1920-1970

I 1976 var der flest beskæftigede inden for handel og service (44,4 %), derefter fulgte primære erhverv (23,1 %) og industri (18,2 %). I 2006 havde dette billede ændret sig betydeligt, idet over halvdelen var beskæftigede inden for service (55,3 %), industrien var vokset til 24,8 %, mens beskæftigelse inden for primære erhverv var gået tilbage til 8,2 % (se tabel).

Erhvervsmæssigt delte kommunen sig i fire geografiske områder. Erhvervsaksen med håndværks- og industrivirksomheder mellem Thisted og Hanstholm voksede.

Området mod Limfjorden blev præget af fjordturisme og friluftsliv, mens den vestlige del mod Nordsøen havde store naturbeskyttelsesinteresser, og her blev Nationalpark Thy etableret i 2008. Den midterste del af kommunen var fortsat præget af landbrug.

I 1970 var kommunen det område i landet med mest landbrug og mindst industri. Flere faktorer ændrede dette: Industrierne og til dels færgerne ved Hanstholm Havn, satsning på Hurup som industriområde samt i Thisted gamle virksomheder, som trak andre med sig. Derudover fik Thy fra 1969 egnsudviklingsstøtte, hvilket fik flere store virksomheder til at åbne filialer på egnen, især fabrikker, der skabte kvindearbejdspladser. Fra København kom fx en afdeling af høreapparatsproducenten Oticon, der åbnede i 1971, og Hellesens Batterifabrik (1972-2004). Mange håndværksvirksomheder udviklede sig desuden til større industrivirksomheder. Det gjaldt bl.a. maskinfabrikker i Sjørring, Hillerslev og Thorsted og møbelfabrikker i Nors og Thisted. Desuden vandt råstofindvindingen frem.

Udbygningen af Hanstholm Havn førte til, at den i 2006 rummede ca. 2.250 arbejdspladser. Fiskeriet blev imidlertid ramt af nedgang pga. kvoter, lave priser og større både. Dette berørte også de små fiskerlejer, hvor man i stedet fokuserede på interessen for kulturarven.

Som følge af mange tvangsauktioner stiftede unge landmænd i Thy i 1979 protestbevægelsen LR-80 (Landbrugs Reform 1980), som demonstrerede og aktionerede mod den førte politik. Regeringen indførte derfor forskellige støtteordninger. Samtidig slog specialiseringen igennem i 1980’erne med større produktionsenheder over 100 ha.

Ferieområderne langs kysterne voksede, og kommunerne satsede på aktiv oplevelsesturisme med bl.a. stier, windsurfing, kajakroning, mountainbiking og paragliding, hvilket også førte til, at flere unge familier flyttede til området.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

• Kulturlandskabet efter 1850
• Bebyggelse og erhverv i middelalderen
• Bebyggelse og erhverv på landet 1536-1850
• Bebyggelse og erhverv i byerne 1536-1850
• Bebyggelse og erhverv 1850-1920
• Bebyggelse og erhverv 1920-1970

Med Kommunalreformen i 1970 blev kommunerne Sydthy, Thisted og Hanstholm etableret. Sydthy Kommune fik pr. 1. april 1972 tilført sommerhusområdet Draget.

Sydthy Kommune var ledet af skiftevis Det Konservative Folkeparti 1970-82, 1986-90 og 1994-98 og Venstre 1982-86, 1990-94 og 1998-2006.

Thisted Kommune havde en Venstreborgmester 1970-94 og 1998-2002. I årene 1994-98 var borgmesteren konservativ, og 2002-06 socialdemokrat.

I Hanstholm Kommune skiftedes de politiske partier til at beklæde borgmesterposten: Kommunen var 1970-86 og 2002-06 socialdemokratisk ledet, og 1986-90 havde den en Venstreborgmester. I årene 1990-94 og 1998-2002 var den konservativt ledet, og 1994-98 kom borgmesteren fra en lokalliste. Den første borgmester i den nye Thisted Kommune blev i 2007 socialdemokraten Erik Hove Olesen, som havde været borgmester i Thisted siden 2002.

I 1970 åbnede Thylejren på initiativ af foreningen Det Ny Samfund. Lejren skulle danne ramme om en alternativ livsførelse som en reaktion mod det kapitalistiske samfund. I 1995 blev Thylejren gjort lovlig med en lokalplan, der fastsatte det maksimale indbyggertal til 75.

Som følge af mange tvangsauktioner stiftede unge landmænd i Thy i 1979 protestbevægelsen LR-80 (Landbrugs Reform 1980), som demonstrerede og aktionerede mod den førte politik. Regeringen indførte derfor forskellige støtteordninger.

Viborg Amt centraliserede sygehusene, og Vestervig Sygehus blev i 1986 genoptræningscenter. Koldby Sygehus blev i 1980 psykiatrisk plejehjem, mens Thisted Sygehus blev lagt under Viborg Amt og fra 2007 under Region Nordjylland.

Flere sociale problemer og ældre øgede socialudgifterne. Alene i Hanstholm steg disse fra 69,5 mio. kr. i 2001 til 82,4 mio. kr. i 2003.

Den nuværende kommunes ambition om at være landets førende klimakommune har rod i de gamle kommuners bevidste vindmøllestrategi og privat initiativ. Den første større private vindmølle blev rejst i 1976 i Boddum, og da vindmøller til flere husstande kom på markedet i 1980’erne, blev hele området »vindmølleland«.

Det faldende børnetal medførte skolenedlæggelser i Thisted Kommune; fx lukkede Sydthy i perioden 1970-2003 otte skoler, hvoraf Boddum-Ydby blev friskole. Gærup havde højskole i 1970’erne, og i 1982 åbnede Højskolen i Thy i Sjørring.

Thisted og Hurup fik ungdoms- og efteruddannelser. Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter åbnede i 1990 i Hurup. Desuden blev der oprettet aftenskoler og Kulturekspressen, der hvert år i skolernes efterårsferie arrangerer kunstudstillinger m.m. Ved Thy Uddannelsescenter i Thisted kom bl.a. teknisk skole og sygeplejerske-, pædagog- og økonomiuddannelser, ligesom gymnasiet flyttede hertil.

I 1969 stiftede Aage Rosendal Nielsen Verdensuniversitetet i Skyum, som ved årsskiftet 1969-1970 fik stor omtale med besøget af musikerne John Lennon og Yoko Ono. Verdensuniversitetets afdelinger fungerede i ca. 25 år.

Mere om politik og uddannelse i kommunen

• Politik 1920-1970

Læs mere om historie i Thisted Kommune

Læs også om

• Oldtiden i Thisted Kommune
• Middelalderen i Thisted Kommune
• 1536-1850 i Thisted Kommune
• 1850-1920 i Thisted Kommune
• 1920-1970 i Thisted Kommune

Se alle artikler om 1970-2007

• Nationalmuseet – Danmarkshistorie
• danmarkshistorien.dk