Befolkningsvæksten fortsatte perioden igennem. I 1970’erne kom der S-togsforbindelse, og to motorveje blev ført igennem kommunen. Ikke mindst området omkring Vallensbæk Station blev udviklet med administrations- og butikscenter.

Administrativ inddeling

I 1970 lå det nuværende kommuneareal med en enkelt undtagelse i Vallensbæk Kommune. Undtagelsen var et lille område af Torslunde-Ishøj Kommune, der i 1993 blev mageskiftet med et område af omtrent samme størrelse og samme sted, så kommunegrænsen blev udjævnet omkring og syd for Ishøj Strandvej; kommunen fik dermed det areal, den har i dag. Hele området lå i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet fortsatte med at vokse støt fra 8.008 i 1970 til 11.752 i 1990 og 12.260 i 2005.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1972 fik Vallensbæk Kommune Stogsforbindelse; stationen kom ligeledes til at ligge i kommunens sydlige del i Vallensbæk Strand. Køge Bugt Motorvejen kom til i 1972, og i 1974 blev også Holbækmotorvejen ført gennem kommunen.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Tabel. Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Vallensbæk Kommune.

.

Indvielsen af det nye Favør-supermarked ved Vallensbæk Station i marts 1975. Supermarkedet var, bortset fra stationens kiosk, den eneste forretning ved stationen, indtil Vallensbæk Nærcenter åbnede i 1979. Bygningen blev senere en børneinstitution og siden nedrevet for at give plads til en parkeringsplads.

.

Regionplanerne fra 1989 og 1993 fik betydning for den bymæssige udvikling, da disse foreskrev, at byudviklingen skulle foregå i stationsnære områder. Det er da også i området omkring Vallensbæk Station, at kommunen har haft den største udvikling i forhold til kommunal administration og handelsliv. Vallensbæk Nærcenter ved stationen blev anlagt i 1979 og udbygget i 2001, hvorefter navnet blev ændret til Vallensbæk Stationstorv.

I 1970 var der kun 75 personer beskæftiget med landbrug og gartneri, mens især industri (15,8 % af indbyggerne), handel (12 %) og administration og liberale erhverv (14,8 %) var steget markant. I 2006 var 10,2 % af kommunens befolkning ansat inden for industri, 26,2 % inden for handel og 49,3 % inden for erhvervs- og offentlig service (se Tabel).

Idrætsfaciliteterne blev kraftigt udbygget i slutningen af 1970’erne, hvor arealet mellem Vallensbæk Skole, Vallensbæk Torvevej og Køge Bugt Motorvejen blev udlagt til et stort idrætsanlæg. I årene 1977‑79 blev strandengen reguleret med en fremskudt kystlinje, og der blev anlagt en strandsø med badestrand og lystbådehavn, som blev en del af Køge Bugt Strandpark (den nuværende Strandparken).

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Køge Bugt-planen

I efterkrigstiden blev en række nye kystbyer planlagt langs Køge Bugt, og byudviklingen skulle hjælpes på vej med anlæggelsen af en ny S-togsbane langs kysten. Den første etape af det stort anlagte projekt fik endestation i Vallensbæk.

Med udgangspunkt i Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn fra 1947, den såkaldte Fingerplan, blev Køge Bugt-planen vedtaget ved lov i 1961. Ifølge denne skulle kyststrækningen mellem København og Køge være et nyt vækstområde med boliger til 150.000 mennesker. S-togsstationerne fra Avedøre til Jersie skulle være centrum for nye byer med høj bebyggelsestæthed, mens erhvervskvarterer skulle ligge særskilt og parcelhuskvarterer tæt på kysten. I 1948 var der ved lov givet mulighed for anlæg af en S-bane fra København til et sted i nærheden af Solrød Strand. Kommunerne langs kysten udarbejdede derefter detailplaner, der bl.a. indeholdt udbygning af vejnettet samt anlæggelsen af den nye jernbane.

Vallensbækbanen

På denne tegning af Bo Bojesen, der blev bragt i Politiken d. 1. oktober 1972, dagen efter indvielsen af Vallensbækbanen, viser minister for offentlige arbejder Jens Kampmann stolt billetautomaten frem. Underteksten til tegningen lød: »En af disse dages verdensbegivenheder er trafikministerens indvielse af Vallensbæk-S-togslinjen.«

.

Vallensbækbanen blev indviet i 1972 med otte nye stationer som første etape af Køge Bugt-banen. Tre stationer lå i Københavns Kommune (Sydhavn, Sjælør og Ellebjerg), to i Hvidovre Kommune (Åmarken og Friheden) og en i hver af kommunerne Glostrup, Brøndby og Vallensbæk (Avedøre, Brøndby Strand og Vallensbæk). På disse stationer indførte DSB et nyt koncept, idet kiosk og billetsalg blev slået sammen i én butik. Strækningen var den første S-bane, der var helt nyanlagt og ikke etableret på eksisterende jernbanestrækninger.

Vallensbæk Station

Passagerer skynder sig for at nå deres busser på stationspladsen ved Vallensbæk Station. Fra Vallensbæk Station, der var endestation på Køge Bugt-banen frem til 1976, udgik der adskillige busser i retning sydpå til Køge. Foto fra 1975.

.

Vallensbækbanen åbnede for persontrafik i 1972, hvilket var fire år senere end planlagt og skabte vanskeligheder for finansieringen af de mange nybyggede boliger ved de planlagte S-togsstationer. Vallensbæk Station var ved indvielsen i 1972 endestation for S-banen indtil åbningen af forlængelsen til Hundige i 1976. Der opstod mangel på p-pladser til de mange bilister, som benyttede S-toget fra Vallensbæk Station til København. Desuden var stationen udgangspunkt for talrige buslinjer. Ligesom resten af stationsbygningerne på Vallensbækbanen var Vallensbæk Station tegnet af Bygningstjenesten ved DSB under ledelse af overarkitekt Ole Ejnar Bonding.

I 1979 blev visionen om S-togsstationerne som centrum for nye byer realiseret i Vallensbæk Strand med indvielsen af Vallensbæk Nærcenter (i dag Vallensbæk Stationstorv). Samme år blev Køge Bugt-banen udvidet fra Hundige til Solrød Strand, og sidste etape fra Solrød Strand til Køge Station kom til i 1983. Efter 1976 svandt en del af trafikken fra Vallensbæk Station til fordel for Hundige Station, men det gennemsnitlige daglige passagertal på stationen lå dog fortsat på mellem 2.068 og 2.702 fra 1979 til 2007.

Billetsalget i Vallensbæk lukkede i 1998, og i 2001 blev stationsbygningen solgt til private og indrettet til butikker.

Politik, uddannelse og social omsorg

Socialdemokratiet var fortsat det parti, der fik flest stemmer ved folketingsvalg, mens de borgerlige partier tilsammen fik flertal. Lokalpolitisk var der fortsat konservativt styre. I 1986 skiftede Vallensbæk Statsskole navn til Vallensbæk Gymnasium og i 1989 til Vallensbæk HF. I 2003 blev det lagt sammen med Albertslund Gymnasium til Kongsholm Gymnasium & HF.

I 1970’erne og 1980’erne blev der bygget en række daginstitutioner og fritidshjem – kommunen havde 13 daginstitutioner i 1977 og 21 i 1988 – hvoraf nogle siden blev lukket eller fusioneret med andre. Der kom først egentlig ældreforsorg til kommunen efter 1970. Mod slutningen af 1970’erne erhvervede kommunen Højrupgård og Korsagergård, der blev indrettet til aktivitetscenter. I 1983 opførtes Rønnebækhus med 40 ældreboliger, som i 1991 blev udvidet med yderligere 78 boliger.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Vallensbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007