1970-2007 i Viborg Kommune | lex.dk

Stadig flere pendlede til de større byer, med Viborg som klart den største destination. Her fandt mange arbejde i industrien, der udviklede sig igennem perioden. I løbet af 1980’erne blev mange arbejdspladser i tekstilindustrien nedlagt som følge af globaliseringen, mens der stadig var vækst i metalindustrien. Velfærdsstatens udbygning betød fremgang inden for serviceerhvervene og den offentlige sektor.

Administrativ inddeling

Med Kommunalreformen i 1970 gik området fra at være fordelt på 35 kommuner til langt overvejende at være fordelt på seks kommuner: Møldrup, Tjele, Bjerringbro, Fjends, Karup og Viborg. Områdets mindre dele af Hvorslev og Kjellerup blev indlemmet i Bjerringbro Kommune hhv. senere i 1970 og i 2003, mens den lille del af Aulum-Haderup Kommune blev indlemmet i Karup Kommune (og dermed også i Viborg Amt) i 1974. Ud over de seks kommuner bestod det nuværende kommuneområde af et lille stykke af Aalestrup Kommune. I 1971 blev to mindre dele i det nordlige Bjerringbro Kommune tillagt Tjele Kommune. Området forblev i sin helhed i Viborg Amt indtil Strukturreformen i 2007.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet i området, der dækker den nuværende Viborg Kommune, steg igennem perioden. De største byer, med Viborg i spidsen, oplevede den kraftigste befolkningstilvækst, mens omtrent halvdelen af kommunens borgere fortsat boede i de mindre stationsbyer, i landsbyerne eller i det åbne land. Tendensen var, at pendlingen mod Viborg og Bjerringbro tiltog år for år, og mange valgte at slå sig ned i nærliggende mindre byer og forstæder som Løgstrup, Tapdrup, Bruunshåb, Rødding, Ørum og Hald Ege.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

På det trafikale plan blev forbedringen af den gamle landevej fra Aarhus over Viborg til Skive, Primærrute 26, en vigtig landvinding i forsøget på at binde den nye Viborg Amtskommune sammen.

I 1971 fik Viborg biologisk rensningsanlæg ved Nørreå, og Bjerringbros rensningsanlæg åbnede i 1974. I 1976 blev transformerstationen ved Foulum sat i drift. Den forsynede jyske og fynske forbrugere med el fra Norge.

Infrastrukturens væsentligste nyskabelse i disse år blev etableringen af naturgasnettet i begyndelsen af 1980’erne. Et stort underjordisk gaslager blev skabt i salthorsten under Lille Torup, mens hovedadministrationen blev placeret i Viborg.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I 1980’erne flyttede tekstilindustrien basisproduktionen til Østeuropa eller Fjernøsten. I Viborgområdet gik det bedre i metalindustrien med virksomheder som AC Hydraulic A/S, JP Group og møllefabrikken Dansk Vindteknik, der i 1989 fusionerede med Vestas. Viborg blev ligeledes centrum for grafiske virksomheder og trykkerier, som fx trykkeriet Nørhaven A/S, grundlagt i 1971.

Ved Foulum blev der fra 1984 opført et jordbrugsvidenskabeligt forskningscenter (i dag: AU Foulum). Inden for landbruget satte strukturudviklingen mod færre og større landbrug for alvor ind efter 1970, og i levnedsmiddelindustrien fortsatte centraliseringen. Tilbage i Viborg Kommune blev Arlas mejeri i Rødkærsbro og Mammen Mejeri. Centraliseringen kendetegnede også teglværksindustrien, hvor alene Lundgaard Teglværk ved Stoholm og Hammershøj Teglværk overlevede.

Træmøbelindustrien klarede sig udmærket. I Bjerringbro var B8 og Holmris Møbler førende i branchen, og Skalma i Skals udviklede sig fra madrasfabrik til møbelfabrik. Udgangspunktet for madrasfabrikken havde været tang fra Limfjorden.

Inden for entreprenør- og byggeribranchen opnåede Bach Gruppen en dominerende position efter år 2000.

I perioden var det serviceerhvervene og de offentlige institutioner, der kunne fremvise de betydeligste fremgange i antallet af medarbejdere, mens andelen beskæftiget inden for landbruget faldt. Viborg, som i forvejen var en institutions- og administrationsby, fik størst fordel af dette. Ganske vist flyttede Prinsens Livregiment garnisonen til Skive i 2001, men i løbet af kort tid blev hele kasernearealet hjemsted for uddannelses- og kulturinstitutioner.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, uddannelse og social omsorg

Det politiske landskab ændrede sig i lokalsamfundene efter Kommunalreformen i 1970. I de nye kommuner omkring Viborg, hvor landbefolkningen fortsat var i flertal, stod Venstre som det største parti ved amts- og folketingsvalg. Styrkeforholdet mellem partierne ændrede sig kun langsomt. Radikale Venstre havde en vis indflydelse i Fjends Kommune, og i Karup lykkedes det i 1989 for Socialdemokratiet at erobre borgmesterposten for en enkelt valgperiode, ellers stod Venstre stærkt.

De tidligere landkommuner var efter Kommunalreformen blevet en del af Viborg Kommune, hvilket medførte, at »by- og landvenstre« i forening med Det Konservative Folkeparti kunne mønstre flertal og dermed fastholde borgmesterposten indtil 1990. Herefter medvirkede spændinger mellem de to Venstrefraktioner til at bane vejen for socialdemokraten Carl Anker Jensen, der sad som borgmester i to perioder fra 1990 til 1997. Partifællen Johannes Stensgaard fortsatte i stolen i tre valgperioder.

På amtsplan enedes politikerne i 1970 om en sammenlægning af Thisted og Viborg Amter til den nye Viborg Amtskommune med hovedsæde i Viborg. Psykiatri og sygehusvæsen kom i amtsregi, og amtet iværksatte frem til 1986 en udvidelse af sygehuset i Viborg med bl.a. en 13 etager høj patientbygning, mens det psykiatriske behandlingscenter Statshospitalet (fra 1976: Sygehus Øst) blev decentraliseret og yderligere specialiseret.

I 1971 åbnede et børnehaveseminarium i Teknisk Skole, og i 1973 blev en handelsskole (i dag: Handelsskolen Viborg) indviet. Viborg Amtsgymnasium blev færdigbygget i 1974, mens undervisningen havde fundet sted i lejede lokaler allerede fra 1971.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Viborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007