Kort over de overfladenære jordarter i Aabenraa Kommune. Mod øst ligger landskabet højt og dækkes af moræne- og smeltevandsaflejringer fra sidste istid, Weichsel. De afløses mod vest af såkaldte extramarginale aflejringer, som er smeltevandsaflejringer, der ikke blev overskredet af isen under sidste istid. Grænsen mellem de extramarginale aflejringer og moræneog smeltevandsaflejringerne i øst viser nogenlunde Hovedstilstandslinjens forløb ned gennem kommunen. Langs de mange vandløb findes ferskvandssedimenter, som er aflejret i tiden efter sidste istid.
.
Øst for Hostrup Sø ligger et kuperet landskab, der veksler mellem skov og åbne overdrev. Bakkelandet er en randmoræne, der blev presset op foran Den Ungbaltiske Is, da den for 19.000 år siden stod med sin rand ved Den Østjyske Israndslinje. I dag huser det dramatiske og pittoreske landskab bl.a. de fredede områder Bjergskov og Sønder Hostrup Overdrev.
.

Landskabet i Aabenraa Kommune er præget af isens bevægelser og smeltevandets forløb under sidste istid. Hovedstilstandslinjen, som markerer grænsen for Nordøstisens største udbredelse under sidste istid, gennemløber kommunen fra nord til syd, hvor den passerer Rødekro og løber videre sydover forbi Kliplev og Kiskelund til Padborg ved den dansk-tyske grænse. Den lange linje deler kommunens landskab i to. Vest for Hovedstilstandslinjen ligger et typisk vestjysk bakkeø- og hedeslettelandskab, som domineres af Tinglev Hedeslette, der med en udstrækning på ca. 700 km2 er en af Danmarks største smeltevandssletter. Mod nord afgrænses Tinglev Hedeslette af Toftlund Bakkeø, som er en rest af et gammelt landskabsparti fra næstsidste istid, Saale. Vest for Padborg ligger indsanden Frøslev Sand med Frøslev Plantage, og mellem Hovedstilstandslinjen og Tinglev brydes den østlige del af hedesletten af talrige tørvefyldte huller, som bl.a. rummer Tinglev Mose. En række vandløb, heriblandt Arnå, Hvirlå, Grønå og Sønderå, der alle udspringer nær Hovedstilstandslinjen, bugter sig vestpå hen over Tinglev Hedeslette til Magisterkogen i Tønder Kommune, hvor de fortsætter gennem marsken som Vidå.

Få kilometer øst for Hovedstilstandslinjen, mellem Kliplevog Kværs i Sønderborg Kommune, markerer en række langstrakte bakkedrag Den Østjyske Israndslinje, som viser, hvor langt østpå isen nåede under det senere Ungbaltiske Isfremstød. Nord for Aabenraa Fjord tegnes Den Østjyske Israndslinjes forløb af et bredt strøg af bakker, som nord for Genner rummerkommunens højeste punkt, Knivsbjerg, 100 m.o.h. I forlængelse af den meget brede og korte dal med Aabenraa Fjord deles morænelandskabet af et system af tætliggende, korte og dybe dale, som udmunder i Tinglev Hedeslette. Øst for Den Østjyske Israndslinje er landskabet småbakket og flere steder domineret af fladbakker, der hæver sig 20‑25 m over det omgivende terræn, fx ved Kværs øst for Kliplev, syd for Løjt Kirkeby på halvøen Løjt Land samt ved Felsted og Bovrup syd for Aabenraa Fjord.

Istidslandskabets uregelmæssige overflade med bakker og dale har også bestemt forløbet af kommunens kyst. Et dominerende træk er klinterne langs kysten af Løjt Land, der med få afbrydelser kan følges fra det indre af Genner Bugt, rundt om halvøen til Aabenraa. Syd for byen fortsætter klintkysten rundt om Varnæs Hoved til kommunegrænsen. Tilsvarende kystklinter ses ud mod Flensborg Fjord. Derimod optræder marint forland kun i mindre udstrækning.

Landskabets dannelse

I løbet af næstsidste istid, Saale, blev Danmark flere gange helt eller delvis dækket af is. Sidste gang var for ca. 140.000 år siden, hvor isen bevægede sig ind over landet fra en østlig retning og nåede frem til, hvor Jyllands nuværende vestkyst ligger i dag. Det er aflejringer fra disse nedisninger, som danner kernen i bakkeøerne i den vestlige del af kommunen.

Istiden Saale blev afløst af mellemistiden Eem, hvor klimaet var varmt tempereret. Landskabet blev dækket af skov, og samtidig udvikledes jordbunden. I de mange lavninger i det bakkede morænelandskab opstod der søer og moser med tørvelag, og overordnet set mindede landskabet meget om de unge morænelandskaber fra sidste istid, som i dag findes øst for Hovedstilstandslinjen. For 115.000 år siden blev det koldt igen, og isen bevægede sig atter ind over Danmark. Denne gang nåede den dog kun frem til Hovedstilstandslinjen. Sidste istid, Weichsel, varede godt 100.000 år, og i løbet af den lange periode blev bakkeølandskabet forvandlet til et forblæst tundralandskab.

Ude foran isen kunne kulden trænge dybt ned i jorden, som var frosset året rundt. Om sommeren tøede de øverste jordlag dog op og blev mættet med vand. Det gjorde jorden flydende, og langsomt bevægede den sig ned ad bakkeøernes skråninger og opfyldte terrænets lavninger, så mellemistidens tørvelag blev begravet. Den omfattende jordflydning formåede derved at udjævne bakkeølandskabet, så det mistede de istidstræk, som ellers kendetegner et ungt morænelandskab.

Rækken af langstrakte bakker ved Kliplev blev skabt, da Nordøstisen for 22.000 år siden stod ved Hovedstilstandslinjen. Fra gletsjerporte i isens rand fossede smeltevand ud i det isfri landskab mod vest. I et fletværk af strømløb fordelte og aflejrede det sand og grus ud over det gamle morænelandskab fra Saale, hvilket skabte Tinglev Hedeslette syd for Toftlund Bakkeø. Smeltevandet fortsatte vestpå, dels mod egnen ved Løgumkloster, dels mod egnen ved Tønder, hvor smeltevandet fulgte snævringerne mellem bakkeøerne ud til datidens Nordsølavning. Ude i det gamle morænelandskab begravede smeltevandet klumper af dødis med sand og grus, og da dødisen senere smeltede, opstod de mange tørvefyldte huller og lavninger, som i dag præger landskabet på Tinglev Hedeslette. Ude på de åbne flodsletter satte istidens storme sandet i bevægelse, og under den resulterende sandflugt opstod indsanden Frøslev Sand, som i dag delvis dækkes af Frøslev Plantage. Sandflugten genopstod først i jernalderen og siden i 1500- til 1800-tallet.

For 19.000 år siden bevægede Den Ungbaltiske Is sig ind over landet fra øst og sydøst og stod med sin rand ved Den Østjyske Israndslinje. Den markante linje, som ligger blot få kilometer bag Hovedstilstandslinjen, markeres mellem Kliplev og Kværs af en række langstrakte bakkedrag, der kan følges vest om Store Søgård Sø og videre øst om Hostrup Sø. På det tidspunkt eksisterede dalen med Aabenraa Fjord allerede, hvilket betød, at isen over en 10 km bred front kunne overskride Hovedstilstandslinjen og bevæge sig helt frem til Bolderslev. De korte, dybe dale, der ligger i forlængelse af Genner Bugt, Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord, er alle tunneldale, som smeltevandet udgravede under isen, inden det løb ud på Tinglev Hedeslette. I forlængelse af den korte, tragtformede tunneldal vest for Genner Bugt ligger Genner Ås, en 10 km lang ryg af grus, som blev aflejret af smeltevandet i en tunnel under isen. Åsen kan følges sydvestpå til Rødekro.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Aabenraa Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber