Grønland og Færøerne i Aalborg

Grundet Færøernes beliggenhed i Nordatlanten har skibsfarten altid været nødvendig for ørigets handel og transport. Der har været fast forbindelse mellem Færøerne og Danmark siden 1709, hvor den kongelige monopolhandel blev oprettet. Ordningen blev ophævet i 1856, men den faste forbindelse fortsatte. DFDS havde således allerede fra sin grundlæggelse i 1866 fast forbindelse til Færøerne, og fra 1920’erne havde det færøske rederi Skipafelagið Føroyar også fast overfart.

Færingerne bosatte sig fortrinsvis i København, hvor mange i forvejen havde et familiemedlem boende, og hvor de fleste uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser var. Efter 2. Verdenskrig ændrede dette mønster sig, i forbindelse med at nye uddannelsesinstitutioner opstod i Aarhus, Roskilde, Odense og Aalborg. Desuden var der i begyndelsen af 1990’erne en stor udvandring fra Færøerne til Danmark pga. den færøske bankkrise, Færøbanksagen. I perioden 1990‑95 flyttede i gennemsnit knap 2.000 færinger til Danmark om året. Nogle flyttede senere hjem igen, men mange blev boende. Mange unge færinger søger ind på Aalborg Universitet.

Udviklingen har skabt et slags Færøerne i Aalborg med en del færøske familier, der igennem flere generationer er blevet fastboende, mens de unge studerende har været på træk.

Færingerne har en særlig evne til at integrere sig i det danske samfund. De taler og forstår dansk, men har også behov for at mødes med deres landsmænd, tale færøsk og spise færøsk mad. I den forbindelse har den færøske forening Føroyingafelagið í Aalborg gjort en stor indsats for herboende færinger. Foreningens første stiftelsesår er ukendt, men i 1978 var der enighed om, at der manglede et samlingssted for færinger i Aalborg, og foreningen blev derfor genetableret. Føroyingafelagið har en hjemmeside og inviterer jævnlig til arrangementer, hvor deltagerne kan nyde færøske delikatesser, tale og synge færøsk, socialisere samt møde færøske politikere og kulturpersonligheder.

De sidste 22 år har der været holdt færøske påske- og julegudstjenester i Klosterkirken i Aalborg og i Vodskov Kirke. Her mødes en menighed, der sætter pris på at høre evangeliet på færøsk og synge færøske salmer.

Pr. 1. januar 2017 bor der 11.341, der er født på Færøerne og har slået sig ned i Danmark. Heraf bor 1.568 i Region Nordjylland og 644 i Aalborg Kommune.

I 1971 besluttede regeringen at gøre Aalborg til basishavn for den danske grønlandstrafik og flytte Den Kongelige Grønlandske Handels (KGH’s) transportvirksomhed til byen. Efter et omfattende anlægsarbejde i den østlige del af Aalborg Havn blev Grønlandshavnen taget i brug i 1973.

Den 1. januar 1986 overgik virksomheden til Hjemmestyret i Grønland, og navnet blev ændret til Kalaallit Niuerfiat (KNI). I 2006 valgte Grønlands Selvstyre at bevare basishavnen i Aalborg – foreløbig frem til 2022. I dag er det Royal Arctic Line A/S, som ejes af Grønlands Selvstyre, der har koncession på aktiviteterne i Aalborg. I 2017 meddelte virksomheden, at den ville flytte sine aktiviteter til Aarhus Havn, selv om dens kontrakt først udløber i 2022. Forhandlinger om en frigørelse fra kontrakten pågår, så virksomheden evt. kan flytte allerede i 2019. Det bliver dog ikke uden kamp, og Aalborg Havn har varslet, at der i så fald vil blive tale om et erstatningskrav i millionklassen.

Pr. 1. januar 2017 bor der i Region Nordjylland 1.656 personer, der er født i Grønland, heraf 1.442 i Aalborg. Aalborg er den by i Danmark, der har den største andel af grønlandskfødte borgere i forhold til indbyggertallet. Ikke mindre end 12 % af alle grønlændere i Danmark boede i 2011 i Aalborg – mod 17 % i København og 9 % i Aarhus.

Aalborg Kommune har i mange år haft venskabsbyaftaler med både tidligere Nuuk Kommune og Ittoqqortoormiit Kommune (begge nu Sermersooq Kommune). I det sydøstlige Aalborg finder man Grønlænderkvarteret, hvor vejnavnene er opkaldt efter grønlandske lokaliteter og personligheder, herunder Grønlands Torv, Diskovej og Mylius Erichsensvej. I kvarteret ligger også Det Grønlandske Hus og Malik Plejehjem.

Det er især unge og yngre grønlændere, der rejser til Danmark, og Det Grønlandske Hus har effektivt markedsført Aalborg som studieby i Grønland.

Aalborgs relation til Grønland har også sat sit præg på erhvervslivet i Aalborg, og flere virksomheder med tilknytning til Grønland har etableret sig i byen. Det gælder ikke mindst det selvstyreejede Royal Greenland A/S, som i dag er en af verdens førende fiskeleverandører med 2.769 ansatte på verdensplan, heraf et par hundrede i Aalborg, hvor virksomheden både har administration samt forarbejder og sælger fiskeprodukter. Hertil kommer den privatejede virksomhed Polar Seafood Greenland A/S med 900 ansatte globalt, hvoraf ca. 100 driver engroshandel med fiskeprodukter i Aalborg.

Endelig kan nævnes handelsvirksomheden Arctic Group A/S med ca. 80 medarbejdere.

Langt flere virksomheder har aktiviteter, der er udsprunget af Aalborgs position som porten til Grønland. De har samlet sig i netværket Arctic Business Network med ca. 60 medlemmer, der bl.a. beskæftiger sig med råstoffer, fødevarer, byggeri, affald og rådgivning til det arktiske område.

I Aalborg Kommune er der også grønlændere, der oplever problemer. Kommunen har derfor oprettet en særlig grønlænderenhed, der tager sig af socialt udsatte grønlændere.

Der findes desuden en række foreninger m.m., der er specielt rettet mod de grønlandske borgere. Et af Danmarks fire grønlandske huse blev etableret som en selvejende institution i 1973. Huset drives med tilskud fra Aalborg Kommune og Grønlands Selvstyre samt fra private fonde. Det Grønlandske Hus fungerer som et slags »grønlandsk konsulat« og som mødested for byens grønlændere og deres pårørende. Her er kontorer for medarbejderne, festlokaler, mødelokaler og en velbesøgt butik, hvor man kan købe grønlandske madvarer, musik, bøger og kunsthåndværk.

Der findes flere grønlandske foreninger i Aalborg. En af de ældre blev stiftet i 1964, hvor en lille gruppe grønlændere tog initiativet til foreningen Ikinngutigiit (Vennerne).

Læs videre om

• Aalborg

Læs også om

• Foreninger og frivillige i Aalborg Kommune
• Traditioner og fortællinger i Aalborg Kommune